Spørgsmål nr. 173 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”I forlængelse af svar på REU alm. del spørgsmål 1387 bedesministeren redegøre for, om et eksempel fra Århus Politi-kreds fra september 2004, hvor anklagemyndigheden undla-der at lade en bødesag gå videre til retten selv om en tiltaltnægter at erkende skyld i en overtrædelse af Arbejdsmiljølo-ven, er udtryk for en gængs praksis ved anklagemyndighe-den?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetfølgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil der henvises:”Rigsadvokaten har forstået spørgsmålene således, at de ud-springer af en konkret sag fra Århus Politi, som bl.a. er om-talt i en artikel i Arbejderen den 21. september 2010. Artiklenomhandler en arbejdsulykke på havnen i Århus, som medfør-te en alvorlig personskade. Det fremgår bl.a. af artiklen, atden pågældende arbejdsgiver vedtog og betalte et bødefore-læg på 25.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, menat arbejdsgiveren under en efterfølgende civil erstatningssagtilsyneladende afviste at have overtrådt arbejdsmiljøloven.

1.

Den pågældende sag er behandlet af det daværende ÅrhusPoliti, og jeg har derfor til brug for besvarelsen indhentet enudtalelse fra det nuværende Østjyllands Politi.Østjyllands Politi har om behandlingen af sager om overtræ-delse af arbejdsmiljølovgivningen mere generelt oplyst, atpolitikredsen har udarbejdet forskrifter vedrørende håndte-ring af de indledende stadier i sager, hvor politiet tilkaldes iforbindelse med en arbejdsulykke. Disse forskrifter svarer tilden hidtil anvendte fremgangsmåde i disse sager. Det frem-går heraf bl.a., at sagen overføres til videre efterforskning ipolitiafdelingen for særlovssager, hvorfra der straks - i tilfæl-de, hvor Arbejdstilsynet ikke har været tilkaldt - sendes enkopi af sagen til Arbejdstilsynet med henblik på en vurderingaf sagen. På grundlag af Arbejdstilsynets udtalelse i sagen ta-ger anklagemyndigheden stilling til, om der skal rejses enstraffesag mod arbejdsgiveren eller andre.Østjyllands Politi har endvidere oplyst, at eventuelle erstat-ningsspørgsmål søges afklaret i forbindelse med afhøringenaf forurettede. Østjyllands Politi har i den forbindelse oplyst,at der sjældent fremsættes erstatningskrav i forbindelse medstraffesager om overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Hvis denforurettede/skadelidte har fremsat et erstatningskrav i sagen,2

vil anklagemyndigheden i forbindelse med vurderingen afspørgsmålet om tiltalerejsning tage stilling til, om kravet kanmedtages under straffesagen. Dette afhænger bl.a. af, omkravet vil kunne dokumenteres umiddelbart under sagen, jf.herved bl.a. retsplejelovens § 991 omtalt nedenfor.Østjyllands Politi har yderligere oplyst, at hvis der foreliggeret erstatningskrav, som skal pådømmes i forbindelse medstraffesagens behandling, rejses der tiltale, og sagen fremsen-des til retten, jf. retsplejelovens kapitel 89 om påtale af bor-gerlige krav under straffesager. Hvis tiltalte erkender sigskyldig, og hvis et erstatningskrav ikke gør, at sagen skal af-gøres i retten, søges sagen normalt afgjort ved bødeforelæg.Ved vedtagelse af et bødeforelæg erkender man sig skyldig iden pågældende lovovertrædelse, jf. herved retsplejelovens §832. Dette fremgår også af den fortrykte tekst på bøde-forelægget.Østjyllands Politi har om den konkrete sag fra 2004 oplystfølgende:”I nærværende sag er der ved tilkald af ambulance tilgerningsstedet sket udrykning af politi. Det har ikkeværet patruljens skøn, at Arbejdstilsynet skulle til-kaldes.Den efterfølgende sagsbehandling er sket i overens-stemmelse med det ovenfor anførte. Det må dog be-mærkes, at det ikke fremgår af politirapporten, at tilska-dekomne er blevet spurgt, om han havde et erstatnings-krav i sagen. Dette udelukker ikke, at et sådant spørgs-mål er berørt, idet det af politirapporten fremgår, at derer indhentet lægelige oplysninger til sagen, og at det iforbindelse hermed er blevet omtalt, at der har væretbetydelige udgifter til behandling og medicin for skade-lidte. Det fremgår ligeledes af en skrivelse fra Arbejds-tilsynet til skadelidte – som i øvrigt indeholder oplys-ning om, at tilsynet indstiller til tiltalerejsning i sagen –at dennes opmærksomhed henledes på, at man i samar-bejde med fagforening eller advokat kan få hjælp tilfremsættelse af erstatningskrav.Uanset dette bør det i alle tilfælde fremgå af politirap-porten, at skadelidte er spurgt, om der er erstatnings-krav i sagen.Der er ikke anført noget i sagen om, at der er fremsaterstatningskrav til medtagelse under straffesagens be-handling. Sagen ses afgjort ved vedtagelse af bøde-forelæg.”3

Jeg kan på baggrund af oplysninger fra det Østjyllands Polititilføje, at det af sagens rapportmateriale fremgår, at selska-bets direktør telefonisk blev gjort bekendt med sigtelsen, ogat han ønskede at drøfte sagen med selskabets advokat, indenman tog stilling til skyldsspørgsmålet.Sagen blev herefter søgt afgjort med bødeforelæg, som blevvedtaget, og der blev fra selskabets advokat sendt en checkpå 25.000 kr. til betaling af bøden. Som anført ovenfor inde-bærer vedtagelsen af et bødeforelæg, at man erkender sigskyldig, jf. retsplejelovens § 832. Rapportmaterialet indehol-der ikke oplysninger om, at den sigtede skulle nægte sigskyldig, da sagen blev søgt sluttet med et bødeforelæg.

2.

Jeg kan henholde mig til det, som er anført af ØstjyllandsPoliti, herunder om den konkrete sag fra 2004. Jeg kan tilfø-je, at jeg ikke har nærmere kendskab til en eventuel efterføl-gende civil erstatningssag i anledning af den pågældende ar-bejdsulykke.Jeg kan mere generelt oplyse, at anklagemyndigheden i sagerom overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen – ligesom i an-dre straffesager – foretager en konkret vurdering af, om derer grundlag for at indlede en straffesag mod den pågældendearbejdsgiver, herunder i lyset af Arbejdstilsynets udtalelse isagen.I givet fald søges sagen afgjort ved et bødeforelæg, jf. rets-plejelovens § 832, eller der rejses tiltale ved et anklageskrift,og sagen indbringes for retten. Efter retsplejelovens § 832kan anklagemyndigheden i et bødeforelæg således tilkende-give sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis ved-kommende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærersig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale denbøde, som er angivet i bødeforelægget. Som anført af Østjyl-lands Politi indebærer en sigtets vedtagelse af et bødeforelægsåledes, at han eller hun erkender sig skyldig i den pågælden-de lovovertrædelse.Hvis den sigtede ikke vedtager bødeforelægget, vil anklage-myndigheden – både i sager om overtrædelse af arbejdsmiljø-loven og i andre straffesager – som det helt klare udgangs-punkt indbringe sagen for retten med påstand om bødestrafsom anført i bødeforelægget.Jeg kan endvidere oplyse, at retsplejelovens kapitel 89 inde-holder nærmere regler om behandlingen af borgerlige kravunder straffesager. Det fremgår bl.a. af retsplejelovens § 991,at den forurettede i straffesager, som behandles uden doms-mænd (f.eks. fordi der alene bliver tale om bødestraf), kantilkendes erstatning hos tiltalte, når den forurettede har frem-4

sat begæring herom over for retten. I andre straffesager på-hviler det anklagemyndigheden efter den forurettedes begæ-ring at forfølge borgerlige krav, hvis det kan ske uden væ-sentlig ulempe. Efter § 991, stk. 4, kan retten afvise at be-handle et borgerligt krav under straffesagen, når retten finder,at kravets behandling ikke kan ske uden væsentlig ulempe.Jeg kan tilføje, at spørgsmålet om håndtering af erstatnings-krav i sager om overtrædelse af arbejdsmiljøloven for nylighar været drøftet på et møde i anklagemyndighedens Fagud-valg om særlovskriminalitet, hvor bl.a. alle politikredse er re-præsenteret. Det fremgik heraf, at det – i overensstemmelsemed det, der er anført af Østjyllands Politi – i arbejdsmiljøsa-ger ligesom i andre straffesager i forbindelse med efterforsk-ningen af sagen søges afklaret, om den forurettede har et er-statningskrav. Hvis der fremsættes et erstatningskrav, som vilkunne behandles under straffesagen, jf. retsplejelovens § 991,rejses der tiltale ved anklageskrift, og sagen fremsendes tilretten. Sagen søges således i disse tilfælde ikke afgjort vedbødeforelæg.”