Spørgsmål nr. 153 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere på artiklen "Terrorloven be-kæmper alt andet end terror" fra Information den 27. juli2010 og tilkendegive, om han finder udviklingen i strid medlovgivningens intentioner samt redegøre for, om der er behovfor initiativer i den forbindelse.”

Svar:

1.

I den artikel, som der henvises til i spørgsmålet, anføres det, at den be-stemmelse om teleselskabers pligt til at registrere og opbevare oplysnin-ger om teletrafik, der blev indført med terrorpakke I, ikke bliver anvendtsom et væsentligt led i terrorbekæmpelse, sådan som der blev lagt op tilmed loven. Det anføres i den forbindelse, at bestemmelsen blev indførtpå baggrund af et EU-direktiv, som var rettet mod terrorisme. I artiklenhenvises til en udtalelse fra Rigsadvokaten, hvoraf det fremgår, at oplys-ninger om teletrafik er anvendt i sager om organiseret kriminalitet, her-under bandekriminalitet, narkokriminalitet, menneskesmugling, børne-porno mv. Der henvises også til, at det af udtalelsen fra Rigsadvokatenfremgår, at oplysninger om teletrafik har ”bidraget til at belyse mistænk-tes interesse for ekstremistiske hjemmesider og hjemmesider om våben-og bombefremstilling”. Det anføres på den baggrund, at der ikke er ek-sempler på, at oplysninger om teletrafik bliver anvendt til det, som op-rindelig var formålet med loven, det vil sige terrorbekæmpelse.

2.

Justitsministeriet kan oplyse, at der med lov nr. 378 af 6. juni 2002(terrorpakke I) blev indført en bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk.4, hvorefter det påhviler udbydere af telenet- eller teletjenester at foreta-ge registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplysninger om teletrafiktil brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Der eralene tale om registrering og opbevaring af trafikdata og ikke af selveindholdet af kommunikationen.Bestemmelsen i retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført for at sikre, atoplysninger om teletrafik er tilgængelige, når retten ved kendelse har be-stemt, at politiet til brug for en konkret efterforskning eller retsforfølg-ning af alvorlig kriminalitet kan foretage indgreb i meddelelseshemme-ligheden.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 35 – 2001-02), at be-stemmelsen i retsplejelovens § 786, stk. 4, delvis blev udformet på2

grundlag af betænkning nr. 1377/1999 om økonomisk kriminalitet og da-takriminalitet fra det såkaldte Brydensholt-udvalget, der havde påpeget etbehov for, at internetudbydere forpligtes til at logge trafikdata.Det fremgår endvidere af lovforslaget, at retsplejelovens § 786, stk. 4,ikke berører de materielle og formelle betingelser for, at politiet kan fore-tage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Anvendelsen af de oplysnin-ger om teletrafik, der registreres og opbevares i medfør af retsplejelovens§ 786, stk. 4, er således ikke begrænset til sager om terrorisme, men villigeledes kunne anvendes ved efterforskning af anden alvorlig kriminali-tet som f.eks. narkotikakriminalitet og drab, når betingelserne i retspleje-lovens §§ 781-783 for indgreb i meddelelseshemmeligheden er opfyldt.

3.

For så vidt angår det direktiv, som der henvises til i artiklen, går Ju-stitsministeriet ud fra, at der sigtes til logningsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lag-ring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse afoffentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elek-troniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF).Logningsdirektivet blev vedtaget i 2006 og har således ikke dannetgrundlag for indførelsen af bestemmelsen i retsplejelovens § 786, stk. 4,der som nævnt ovenfor blev indført i 2002. Det skal også nævnes, at di-rektivet ikke er særlig rettet mod terrorisme. Det fremgår således af di-rektivets artikel 1, at formålet med direktivet er at harmonisere medlems-staternes bestemmelser om de pligter, der er pålagt udbydere af offentligttilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller af et offentligtkommunikationsnet, for så vidt angår lagring af visse data, der generereseller behandles af dem, med henblik på at sikre, at der er adgang til dissedata i forbindelse med efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grovkriminalitet som defineret af de enkelte medlemsstater i deres nationalelovgivning.

4.

Der var i lov nr. 378 af 6. juni 2002 indsat en revisionsbestemmelse,hvorefter justitsministeren i folketingsåret 2005-06 skulle fremsætte for-slag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4. Ved § 7 i lov nr. 542 af8. juni 2006 (terrorpakke II) blev revisionen udskudt til folketingsåret2009-10. Det skyldtes, at der i 2006 endnu ikke forelå nogen erfaringermed anvendelsen af bestemmelsen, idet retsplejelovens § 786, stk. 4,først blev sat i kraft den 15. september 2007.

Ved lov nr. 650 af 15. juni 2010 blev revisionen udskudt til folketingsåret2011-12.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 180 – 2009-10), at deoplysninger om teletrafik, der registreres og opbevares i medfør af log-ningsbekendtgørelsen, i en lang række tilfælde har været af væsentligeller afgørende betydning for efterforskning og retsforfølgning af alvorli-ge forbrydelser, herunder bl.a. i sager om drab, terror, bandekriminalitet,narkokriminalitet, hjemmerøverier og seksuelle overgreb mod børn.Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at Politiets Efter-retningstjeneste anvender oplysninger om teletrafik i betydeligt omfangnavnlig i forbindelse med længerevarende efterforskninger inden for ter-rorområdet, og oplysninger om teletrafik har i flere tilfælde været af af-gørende betydning for at kunne afdække terrorrelationerne i både ind- ogudland.Baggrunden for udsættelsen af revisionen af bestemmelsen i retsplejelo-vens § 786, stk. 4, til folketingsåret 2011-12 var i øvrigt bl.a., at resultatetaf en evaluering af logningsdirektivet, der forventes at finde sted detteefterår, derved også kan indgå i overvejelserne i forbindelse med revisio-nen, ligesom der vil være mulighed for at indhente yderligere erfaringmed reglerne om logning.