Spørgsmål nr. 147 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren oplyse, hvad sagsomkostningerne typisk be-står af i en straffesag?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraRigsadvokaten, som har oplyst følgende:”Det kan oplyses, at det følger af retsplejelovens § 1007, at om-kostningerne ved straffesagers behandling og straffens fuldbyrdelseudredes af det offentlige. Ifølge § 1008, stk. 1, skal den tiltalte, så-fremt denne findes skyldig, dog som udgangspunkt erstatte det of-fentlige de nødvendige omkostninger, som er medgået til sagensbehandling.Jeg har forstået spørgsmålet således, at det sigter til de sagsom-kostninger i en straffesag, som kan kræves erstattet af den dømte,jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1.Det afhænger af den konkrete sag, hvad disse sagsomkostningerkan omfatte. Der vil – bortset fra de tilfælde, hvor straffesagen kanfremmes uden en forsvarer – normalt altid være udgifter til den til-taltes beskikkede forsvarer i sagen.I sager, hvor der er rejst tiltale for vold eller anden personfarligkriminalitet, vil der derudover f.eks. kunne være udgifter til lægeli-ge undersøgelser af forurettede med henblik på at fastlægge om-fanget af den pågældendes skader (politiattester mv.).I visse sager vil der blive foretaget dna-analyser f.eks. med henblikpå at finde frem til gerningsmanden. I disse sager vil den dømtekunne blive pålagt at betale omkostningerne ved den dna-analyse,der vedrører den dømte selv.I sager, hvor der er rejst tiltale for økonomisk kriminalitet, vil derf.eks. kunne være tale om udgifter til revisorbistand. I færdselssa-ger, hvor der er rejst tiltale for spirituskørsel mv., vil der blandt an-det være udgifter til udtagning af blodprøve hos den tiltalte og ud-gifter til analyse af blodprøven på Retskemisk Institut med henblikpå at fastlægge promillen, ligesom der i andre færdselssager kanvære udgifter til tekniske undersøgelser af for eksempel den tiltal-tes køretøj.Det bemærkes, at det følger af retsplejelovens § 1008, stk. 1, 2.pkt., at justitsministeren kan fastsætte takster til brug ved opgørel-sen af det beløb, den dømte skal betale til dækning af sagkyndig bi-stand ved sagens behandling. I bekendtgørelse nr. 371 af 28. juni2

1977 er det således fastsat, hvilke beløb det offentlige kan kræve afden dømte til betaling for udtagning af blodprøve, klinisk lægeun-dersøgelse for spirituspåvirkethed og i forbindelse hermed udtag-ning af blodprøve samt tekniske erklæringer fra bilinspektører.Endelig kan det nævnes, at der i forbindelse med en straffesag uaf-hængig af kriminalitetens art kan være udgifter til f.eks. personun-dersøgelse og mentalundersøgelse af den tiltalte samt til tolke tilden tiltalte og/eller eventuelle forurettede eller vidner, og hertilkommer retsvæsenets almindelige driftsudgifter (løn, bygninger,mv.). Disse udgifter kan ikke kræves erstattet af den dømte efterretsplejelovens § 1008, stk. 1.Det kan endelig tilføjes, at retten efter retsplejelovens § 1008, stk.4, kan begrænse den dømtes omkostningsansvar, når dette ellersville komme til at stå i åbenbart misforhold til domfældtes skyld ogvilkår.”