Spørgsmål nr. 145 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Hvilke muligheder vil der være for at begrænse dømtes be-taling af sagsomkostninger efter endt afsoning, forudsat derikke er tale om erstatningsbeløb til skadelidte, og hvilke pro-blemstillinger kan der efter ministerens vurderinger være vedat gøre dette.”

Svar:

Politiet forestår opkrævning af sagsomkostninger i medfør af reglerne ibekendtgørelse nr. 1022 af 17. oktober 2005 om opkrævning af visse bø-der, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv. samt afgørelse om ud-ståelse af forvandlingsstraf for bøde (bødebekendtgørelsen).Efter bødebekendtgørelsens § 4 kan politiet efter omstændighederne givetilladelse til kortvarig henstand med betalingen af bl.a. sagsomkostnin-ger. Politiet kan efter samme bestemmelse tillade, at det skyldige beløbbetales i afdrag ved en vis korterevarende betalingsordning.Det fremgår af § 5 i bødebekendtgørelsen, at politiet oversender sagen tilrestanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, hvisskyldneren ikke betaler det samlede beløb inden betalingsfristen eller denfrist, der er fastsat i forbindelse med en henstands- eller afdragsordningefter § 4.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet etbidrag fra Skatteministeriet, der har oplyst følgende:”Lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til detoffentlige trådte i kraft den 1. januar 2009. Med loven blev inddri-velsesreglerne samlet i én lov, og der skete samtidig en yderligereharmonisering af inddrivelsesreglerne.Loven gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med til-læg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves ellerinddrives af det offentlige. Told- og skatteforvaltningen er af skat-teministeren udpeget som restanceinddrivelsesmyndighed for of-fentlige krav.Den myndighed, der har fordringen på sagsomkostninger, benæv-nes i loven fordringshaver, og told- og skatteforvaltningen vil i alletilfælde være restanceinddrivelsesmyndighed, RIM.

Fordringshaver varetager opgaven med opgørelsen af fordringen ogudsendelse af opkrævning mv. Inden en eventuel overdragelse affordringen til RIM har fordringshaver mulighed for på skyldnersanmodning at tillade afdragsvis betaling eller henstand med beta-lingen. Når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerpro-cedure forgæves er gennemført, overdrages fordringen til RIM.Ved overdragelse af fordringer mv. til inddrivelse i RIM overtagerRIM kreditorbeføjelserne. Det betyder, at de inddrivelsesredskaber,som den enkelte fordring er tillagt i lovgivningen eller ifølge prak-sis, kan anvendes af RIM. Også andre kreditorbeføjelser, som føl-ger af lovgivningen eller af praksis, kan anvendes af RIM.Det drejer sig blandt andet om udpantningsret, lønindeholdelse,modregning, indtrædelsesret, dækningsrækkefølge, tiltrædelse afakkordordninger og gældssaneringsforslag, indgivelse af konkurs-begæring, indberetning til kreditoplysningsbureauer, eftergivelseog henstand.Idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostnin-ger, som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve, ogsom ikke betales, inddrives af RIM. Skatteministeren har efter for-handling med justitsministeren fastsat særlige regler om inddrivelseaf visse bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., jf.bekendtgørelse nr. 1365 af 12. december 2008, kapitel 9.I det efterfølgende redegøres nærmere for mulighederne for at fast-sætte afdragsvis betaling, bevilge henstand med betaling, eftergiveskyldige beløb og foretage afskrivning af gælden.

Afdragsvis betaling

fastsættes som hovedregel som en nærmereangivet procentdel (afdragsprocent) af skyldners årlige indkomst,jf. oplysningerne i det såkaldte indkomstregister, fratrukket ar-bejdsmarkedsbidrag, skat mv. Skatteministeren har i bekendtgørel-se nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det of-fentlige nærmere fastsat regler for fastsættelse af en sådan afdrags-procent.Foreligger der ikke tilstrækkelige oplysninger i indkomstregistret,kan afdragsordningen fastsættes på grundlag af seneste skattemæs-sige årsopgørelse. RIM kan fastsætte en afdragsordning ud fra enkonkret betalingsevnevurdering, når særlige forhold taler herfor, el-ler skyldner anmoder herom. En afdragsordning, som overholdes afskyldneren, er ikke til hinder for, at RIM kan foretage og realisereudlæg, modregning mv.For nettoindkomster under 85.000 kr. gælder generelt, at afdrags-procenten fastsættes til 5, hvis skyldner ikke har forsørgerpligt, ogtil 0, hvis skyldner har forsørgerpligt. Der er i dette tilfælde en sær-regel vedrørende bøder, men ikke for sagsomkostninger, der følgerden generelle regel.3

RIM kan bevilge

henstand,

når skyldneren ikke aktuelt har beta-lingsevne.Bestemmelserne om

eftergivelse

er i lov om inddrivelse af gæld tildet offentlige udvidet til at omfatte al gæld til det offentlige, derinddrives eller vil kunne inddrives af RIM.Formålet med at skabe mulighed for eftergivelse af alle gældstyperer at sikre, at skyldner kan få en samlet ordning for al gæld til detoffentlige. Hvis der er særlige fordringstyper, som ikke kan omfat-tes af en eftergivelsesordning, kan formålet med eftergivelsen for-spildes, idet skyldner trods eftergivelse af en del af gælden fortsatvil være i en økonomisk trængt situation.Efter § 13 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er der såle-des etableret mulighed for, at også afsoningsomkostninger og sags-omkostninger kan eftergives. I disse regler er der visse begræns-ninger for eftergivelse, hvis en ikke uvæsentlig gæld er pådragetved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Der er dog ikketale om, at strafbare forhold fuldstændig udelukker skyldneren fraat få eftergivelse. Er gælden eller størstedelen af gælden eksempel-vis opstået i forbindelse med et strafbart forhold, vil præventions-hensyn såvel som hensyn til retsfølelsen som regel føre til, at dergives afslag på eftergivelse.Det er dog ikke udelukket at eftergive gælden, selv om en væsent-lig del af gælden er opstået ved strafbare forhold. Ved vurderingenheraf lægges bl.a. vægt på forholdets grovhed og den tid, der er for-løbet, siden det strafbare forhold blev begået, samt hensynet tilskyldneren.Eftergives gæld, der er pådraget ved strafbare eller erstatningspå-dragende forhold, i umiddelbar forlængelse af den begivenhed, derudløste kravet, vil det kunne virke særligt stødende. Sådanne kravskal derfor være noget ældre end anden gæld, før de kan eftergives.Længden af den periode, der skal være forløbet, inden der kan skeeftergivelse, vil afhænge af en konkret vurdering af omstændighe-derne ved pådragelsen af kravet. Er et erstatningskrav eksempelvisopstået som følge af et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, vileftergivelse være udelukket i længere tid, end hvis kravet er pådra-get ved simpel uagtsomhed.RIM kan endvidere

afskrive

fordringer til det offentlige, herunderundlade at afbryde forældelse, hvis det må anses for åbenbart for-målsløst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger atfortsætte inddrivelsen.Der kan alene ske afskrivning af fordringer, der ikke er inddriveli-ge, hverken på kort sigt eller længere sigt.