Spørgsmål nr. 142 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for reglerne om, at sagsøgte ogsagsøger ikke kan have samme advokat samt retningslinjernefor politiets håndtering af sager, der rejses overfor ansatte ipolitiet.”

Svar:

I henhold til retsplejelovens § 126, stk. 1, skal en advokat udvise en ad-færd, der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal herunder udfø-re sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med,hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger.Advokatrådet fastlægger det nærmere indhold af retsplejelovens standardfor god advokatskik i et sæt advokatetiske regler, som senest er blevetændret på Advokatrådets møde den 4. marts 2010.Af pkt. 3.2. om interessekonflikter i de advokatetiske regler følger:”3.2.1: En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en inte-ressekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risikofor, at en sådan konflikt opstår.Sådanne situationer foreligger altid, når:1) en advokat bistår klienter i samme sag, hvis klienterne har mod-stridende interesser. En advokat må dog møde for flere parterunder et forberedende retsmøde, hvis der ikke under retsmødetbehandles tvister, og hvis ingen af parterne har modsat sig dette,2) en advokat bistår en part efter tidligere at have bistået modparteni sagen,…Sådanne situationer kan endvidere foreligge, når:9) en advokat bistår en klient i en sag, hvis han uden at repræsenteremodparten i den konkrete sag har et fast klientforhold til denne,…”2

Reglerne gælder både for straffesager og civile sager. Det bemærkes, atdet vil være rent undtagelsesvist, at sagsøger og sagsøgte i civile sagerikke vil have modsatrettede interesser.For så vidt angår retningslinjerne for politiets håndtering af sager der rej-ses overfor ansatte i politiet, fremgår det af retsplejelovens kapitel 93 b(§§ 1019-1019 m), at statsadvokaterne behandler klager over politiperso-nalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager). Det fremgår videre af lovenskapitel 93 c (§§ 1020-1020 i), at statsadvokaterne efterforsker sager, hvorder er en rimelig formodning om, at politipersonale i tjenesten har begåetet strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Til hver statsadvokater der knyttet et kontrolorgan (et politiklagenævn), der har indseendemed statsadvokaternes behandling af adfærdsklager og straffesager modpolitipersonale, jf. retsplejelovens § 93 d (§§ 1021-1021 h).Det bemærkes i øvrigt, at der med lov nr. 404 af 21. april 2010 om æn-dring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordningm.v.) er gennemført en revision af reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b-d, som træder i kraft 1. januar 2012.Lovændringen indebærer, at der oprettes en ny myndighed – Den Uaf-hængige Politiklagemyndighed – der skal overtage opgaven med at be-handle adfærdsklager og efterforske strafbare forhold, der er begået afpolitipersonale i tjenesten.