Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Samrådsspørgsmål BI:

”Ministeren bedes redegøre for de danske myndigheders indsatsoverfor den ekstremistiske højrefløj i Danmark og herunder be-grunde, hvorfor der er eller ikke er behov for yderligere politi-mæssige tiltag.”

Samrådsspørgsmål BJ:

”Ministeren bedes særskilt redegøre for det højreekstremistiskemiljøs aktiviteter i Århus og herunder oplyse, hvilke initiativerministeren vil tage for at stoppe de voldelige overfald på perso-ner og organisationer, som miljøet er politisk uenige med.”

Samrådsspørgsmål BK:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer regeringen viltage for at komme de grundlæggende problemer med fremmed-had i Danmark til livs.”

[Indledning]

1.

Temaet for dette åbne samråd er ligesom det forrige lukkedesamråd politisk højreekstremisme. Der vil således i min tale væ-re en del gentagelser fra samrådet tidligere i dag, hvilket jeg hå-ber, at udvalget har forståelse for.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Jeg vil samtidig gerne sige, at der i sagens natur vil være engrænse for, hvor meget jeg under dette åbne samråd kan gå i de-taljer, når det gælder Politiets Efterretningstjenestes mere kon-krete aktiviteter over for højreekstremisme i Danmark.

2.

Jeg tror, at vi alle blev meget rystede over den brutalitet ogkynisme, som vi var vidner til med tragedien i Norge i juli.Og det er kun helt naturligt, at en sådan uhyrlig handling giveranledning til at overveje, om vores beredskab i Danmark skaljusteres for at kunne håndtere en lignende situation.Derfor vil jeg allerede her indledningsvis nævne, at jeg har an-modet Politiets Efterretningstjeneste om en vurdering af indsat-sen mod politisk ekstremisme. Når jeg har modtaget vurderin-gen, vil vi i regeringen tage stilling til, om der skal iværksættesyderligere tiltag på området.I og med at Politiets Efterretningstjenestes vurdering endnu ikkeer klar, vil det ikke være muligt for mig i dag udtømmende atbesvare de dele af samrådsspørgsmålene, som går på, om jeg viliværksætte nye initiativer på området – det er jo netop det, somvurderingen bl.a. skal bruges til at skaffe overblik over.

[Højreekstremisme i Danmark]

3.

Jeg vil i øvrigt indlede min besvarelse af de tre samråds-spørgsmål med at understrege, at bekæmpelse af politisk eks-tremisme udgør en af de helt centrale arbejdsopgaver for Politi-ets Efterretningstjeneste.I den forbindelse bør det nævnes, at politisk ekstremisme findes2

såvel på den yderste venstrefløj som på den yderste højrefløj.Samrådsspørgsmålene i dag vedrører specifikt højreekstremis-me, og mine bemærkninger i det følgende handler derfor netopom denne form for ekstremisme.

4.

Når det gælder det højreekstremistiske miljø i Danmark, harPolitiets Efterretningstjeneste kunnet konstatere, at højreeks-tremister aktivt forsøger at rekruttere nye medlemmer og sym-patisører.Det sker bl.a. gennem spredning af racistiske budskaber på in-ternettet, gennem medierne, via plakater og løbesedler. Formå-let er at rekruttere og fastholde tilhængere samt at etablere etmodsætningsforhold mellem den brede befolkning og etniskeminoriteter. Højreekstremisterne forsøger endvidere i højeregrad end tidligere at rekruttere fra hooligan-miljøet.

5.

Politiets Efterretningstjeneste har endvidere oplyst, at der tra-ditionelt har været et tæt samarbejde mellem højreekstremisti-ske grupper i Danmark og ligesindede i udlandet, bl.a. gennemfælles arrangementer og manifestationer.Desuden har efterretningstjenesten konstateret, at dele af dethøjreekstremistiske miljø herhjemme forsøger at etablere kon-takt til voldelige ekstremistiske miljøer i udlandet.Udviklingen er naturligvis bekymrende, fordi det kan indebæreen yderligere radikalisering af dele af det danske højreekstremi-stiske miljø. Det kan dermed skabe en eskalering af de konfron-tationer med det venstreekstremistiske miljø, som vi har set til-fælde af de senere år.3

[Politiets Efterretningstjenestes indsats]

6.

Det betyder imidlertid ikke, at Politiets Efterretningstjenestetager let på udviklingen. Efterretningstjenesten har således fort-sat et stærkt fokus på at forhindre, at grupper eller personer be-nytter ekstreme og udemokratiske metoder – f.eks. vold, hær-værk eller trusler – for at nå politiske eller ideologiske mål.Politiets Efterretningstjeneste arbejder i den forbindelse målret-tet på at bekæmpe alle former for voldelig politisk ekstremisme;ikke kun højreekstremisme (naturligvis).Som led i indsatsen anvender efterretningstjenesten en rækkeforskellige efterforskningsmetoder, herunder indgreb i medde-lelseshemmeligheden, hemmelige ransagninger og observatio-ner.I hvilket omfang – og hvordan efterretningstjenesten bruger dis-se efterforskningsmetoder – har jeg ikke mulighed for at gå i de-taljer med i dag.

7.

Det er, som nævnt, kendetegnende for de voldelige ekstremi-stiske grupperinger, at de i stigende omfang samarbejder medligesindede uden for Danmark. Politiets Efterretningstjenestehar derfor også et tæt samarbejde med en række udenlandskesamarbejdspartnere som led i forebyggelse og bekæmpelse afvoldelig politisk ekstremisme.Politiets Efterretningstjeneste indgår desuden i et tæt samarbej-de med politikredsene rundt omkring i landet.Det er således en væsentlig opgave for efterretningstjenesten at4

videregive oplysninger til landets politikredse med henblik på,at politiet lokalt kan afpasse indsatsen i forhold til den aktuelletrussel og iværksætte de nødvendige efterforskningsskridt.

8.

Endvidere indhenter Politiets Efterretningstjeneste oplysnin-ger fra politikredsene om sager, der muligt udspringer af eks-tremistiske holdninger. Jeg tænker her på RACI-indberetnings-ordningen, som jeg har haft lejlighed til at orientere Folketingetom ved flere lejligheder.For at opnå en bredere og mere samlet kortlægning af kriminali-tet, der har sammenhæng med ekstremistiske holdninger, og forat styrke efterretningstjenestens muligheder for at konstatereudviklingen heri, blev RACI-indberetningsordningen med virk-ning fra 2009 udvidet til at omfatte alle former for kriminalitet,der udspringer af ekstremistiske holdninger, herunder ekstremi-stiske opfattelser af politiske spørgsmål.Tidligere omfattede ordningen kun kriminelle forhold med mu-lig racistisk eller religiøs baggrund. Fra og med 2009 omfatterordningen bl.a. også episoder vedrørende politisk motiveretvold. Ordningen er således i dag med til at give efterretningstje-nesten et endnu bedre overblik over omfanget og karakteren afbl.a. politisk motiveret vold.

[Særligt om ORG]

9.

I forbindelse med den senere tids debat om de højreekstremi-stiske netværk har medierne indgået beskrevet foreningen ORG.I lyset af mediedebatten vil jeg gerne understrege, at PolitietsEfterretningstjeneste naturligvis er opmærksom på eksistensen5

af denne forening.Når det er sagt, er det imidlertid ikke muligt for mig i dag underdette åbne samråd at give mere detaljerede oplysninger om,hvilket nærmere kendskab Politiets Efterretningstjeneste har tilforeningen ORG, og hvordan efterretningstjenesten mere kon-kret måtte have ageret i forhold til foreningen. Det håber jeg, atudvalget har forståelse for.

[Regeringens forebyggende indsats]

10.

Mere generelt kan jeg om regeringens forebyggende indsatsi forhold til politisk ekstremisme oplyse, at Politiets Efterret-ningstjeneste indgår i en samlet handlingsplan, som skal fore-bygge ekstremisme.Regeringens forebyggende indsats over for ekstremisme ernavnlig bygget op om regeringens handlingsplan ”Enfælles ogtryg fremtid”fra januar 2009. Planen sigter mod at forebyggealle former for ekstremisme, herunder også højreekstremisme.Seks ministerier er involveret i udmøntningen af handlingspla-nen. Foruden Integrationsministeriet og Justitsministeriet er detUndervisningsministeriet, Udenrigsministeriet, Socialministeri-et og Kulturministeriet. Derudover er også en række kommunerog organisationer involveret i det konkrete udmøntningsarbejde.Ifølge en nylig offentliggjort midtvejsevaluering af implemente-ringen af regeringens handlingsplan er Danmark blandt de landei Europa, der er længst fremme, når det gælder forebyggelse afradikalisering, herunder særligt i forhold til at forankre indsat-

sen hos lokale myndigheder.Det fremgår endvidere af evalueringen, at Integrationsministeri-et og Politiets Efterretningstjeneste i tæt samarbejde gennemrådgivning og målrettede kurser har bidraget til et videns- ogkompetenceløft blandt SSP, kommuner og andre lokale aktører.Generelt tager den forebyggende indsats udgangspunkt i etable-rede lokale indsatser. Politiets Efterretningstjeneste og Integra-tionsministeriet har bl.a. haft en særlig indsats med henblik påat styrke SSP-samarbejdet i relation til at håndtere radikalise-ring og ekstremisme på samme vis som anden bekymrende ad-færd.

[Højreekstremisme i Aarhus]

11.

Så spørges der specifikt til indsatsen over for det højreeks-tremistiske miljø i Aarhus.Politiets Efterretningstjeneste har i den forbindelse oplyst, at dethøjreekstremistiske miljø i Aarhus ligesom i andre dele af lan-det forsøger at sprede og fremme deres budskaber.Samtidig har flere af de konfrontationer, der gennem de senesteår har været mellem på denne ene side personer med tilknytningtil det højreekstremistiske miljø og på den anden side personermed tilknytning til det venstreekstremistiske miljø, fundet stednetop i Aarhus.Det er naturligvis fuldstændigt uacceptabelt, at mennesker bli-ver udsat for vold på grund af deres politiske ståsted, og jegved, at både Politiets Efterretningstjeneste og Østjyllands Politi7

tager problemet meget alvorligt.

12.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Østjyllands Politi sam-men med Aarhus Kommune siden 2007 har haft et pilotprojektmed det formål at forebygge radikalisering af unge under 18 år,hvad enten den er politisk eller religiøst betinget. Projektet gen-nemføres som en udbygning af det eksisterende kriminalpræ-ventive samarbejde mellem Aarhus Kommune og ØstjyllandsPoliti.Det betyder i praksis, at radikalisering søges indført i det krimi-nalpræventive arbejde som bekymringsparameter for risikoad-færd på linje med andre adfærdsparametre – f.eks. skolefor-sømmelser, butikstyverier, udadreagerende adfærd og lignende.Indsatsen tager derfor også – som den øvrige kriminalpræventi-ve indsats i Aarhus Kommune – udgangspunkt i inklusion ogforebyggelse af eksklusion.

13.

Med forankring i projektarbejdsgruppen blev der i novem-ber 2010 taget skridt til en afdækning af det højreekstremistiskemiljø med henblik på at fortsætte eksisterende og eventueltigangsætte nye forebyggende og indgribende tiltag.Afdækningen af det ekstremistiske højrefløjsmiljø i Aarhus vi-ste bl.a., at der er et hidtil uberørt indsatsområde i forhold tildem i netop dette miljø, som er over 18 år. I regi af SSP er derderfor etableret en fokusgruppe med løbende møder for at følgeudviklingen for målgruppen i miljøet.Det højreekstremistiske miljø er også omfattet af de initiativer,der udspringer af samarbejdet i pilotprojektet, herunder et Info-8

hus igangsat i januar 2010. Her kan kommunale medarbejdereog private borgere ringe eller maile deres bekymringer ind omradikalisering hos specifikke unge.

[Bekæmpelse af fremmedhad i Danmark]

14.

I tilknytning til spørgsmålene om højreekstremisme har ud-valget stillet samrådsspørgsmål BK om bekæmpelse af frem-medhad i Danmark.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at regeringen allerede har tageten række initiativer for at modvirke diskrimination.Regeringen lancerede i juli 2010 ”Handlingsplanom etnisk li-gebehandling og respekt for den enkelte”,der indeholder 21konkrete initiativer. Disse initiativer er nu ved at blive iværksat.Som led i handlingsplanen gennemføres bl.a. en kortlægning aftendenser til ekstremisme og polarisering, og der skabes mulig-hed for, at personer som føler sig udsat for diskrimination pågrund af deres etniske oprindelse, kan få hjælp på deres lokalemedborgercenter. Herudover videreføres og videreudvikleskampagnen ”Giv Racismen Det Røde Kort” og projektet ”Dintro, min tro”, som er forankret under Integrationsministeriet.

15.

Integrationsministeriet har oplyst, at ”GivRacismen DetRøde Kort”er en kampagne, hvor de bedste fodboldspilleresamt andre sportsfolk og kulturpersonligheder i Danmark funge-rer som talsmænd for en positiv mangfoldighed og en afstandta-gen til racisme. Kampagnen samarbejder med de officielle fan-klubber for at tackle problemer med fans med ekstremistiske ogracistiske holdninger. Kampagnen besøger endvidere skoleklas-9

ser mv., og holder oplæg om bekæmpelse af racisme.Projektet ”Dintro, min tro”har til formål at modvirke racismeog intolerance. Som led i projektet rejser et gæstelærerteam be-stående af repræsentanter fra islam, kristendom og jødedomrundt på skoler og møder elever til en orientering om det, de tretrossamfund er fælles om, og det, der adskiller.

16.

Det er et grundlæggende princip i det danske samfund, atingen må udsættes for forskelsbehandling endsige forbrydelserpå grund af deres etniske tilhørsforhold, tro, politisk overbevis-ning, seksuelle orientering eller lignende. Og det er naturligvisfuldstændig uacceptabelt, når nogen bliver udsat for sådannehadforbrydelser.Jeg vil i denne sammenhæng gerne understrege, at det for miger helt centralt, at vi som samfund gør, hvad vi kan, for at mod-virke, at personer udsættes for vold og anden form for krimina-litet som følge af eksempelvis deres politiske ståsted.I den forbindelse spiller anklagemyndigheden også en vigtigrolle i indsatsen over for denne form for kriminalitet. Jeg badderfor tilbage i november sidste år Rigsadvokaten om at sikre,at man hos anklagemyndigheden fortsat har fokus på had-forbrydelser.Rigsadvokaten blev i den forbindelse bedt om at overveje beho-vet for yderligere tiltag på området, herunder hvordan der sikresen fuld opmærksomhed på straffelovens § 81, nr. 6. Det er denbestemmelse, som blev indsat i straffeloven i 2004, og som fast-slår, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå10

som skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i an-dres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

17.

Rigsadvokaten har i den anledning oplyst, at Rigsadvokaten,Politiets Efterretningstjeneste og Rigspolitiet har iværksat enrække initiativer, der tager sigte på yderligere at skærpe politietsog anklagemyndighedens opmærksomhed på denne type sager.Jeg kan bl.a. nævne, at Politiets Efterretningstjeneste i samar-bejde med bl.a. Institut for Menneskerettigheder har taget initia-tiv til en temadag om hadforbrydelser, der vil blive søgt gen-nemført i de enkelte politikredse i løbet af efteråret 2011 og for-året 2012. Formålet med temadagen er at styrke den samledeindsats med at forebygge, registrere og efterforske hadforbry-delser.Der vil på kurset bl.a. blive behandlet emner som hadforbrydel-ser og menneskerettigheder, forhold der indikerer, at der er taleom en hadforbrydelse, lovgivning og Rigsadvokatens retnings-linjer på området samt efterforskning og tiltalerejsning i dennetype sager.

[Afsluttende bemærkninger]

18.

Jeg vil gerne slutte af med at understrege, at Politiets Efter-retningstjeneste følger udviklingen i de højre- og venstreeks-tremistiske miljøer og fortsat har det som en central opgave atbekæmpe alle former for voldelig politisk ekstremisme.Jeg har fuld tillid til, at Politiets Efterretningstjeneste løser den-ne opgave. Efterretningstjenesten har hidtil givet udtryk for, atman har de nødvendige efterforskningsmidler. Vi må imidlertid11

afvente den endelige vurdering, som ventes at foreligge om etpar uger, inden der tages stilling til, om der skal iværksættesyderligere tiltag på området.

18.

Det er naturligt, at en tragedie som den norske giver anled-ning til selvransagelse og et ønske om handling. Jeg tror imid-lertid samtidig, at det er vigtigt at bevare roen og ikke drageforhastede beslutninger.Men når det er sagt, skal der ikke herske nogen tvivl om, at re-geringen ser meget alvorligt på hændelsen i Norge og politiskekstremisme i øvrigt, og jeg forventer naturligvis, at PolitietsEfterretningstjeneste siger til, hvis efterretningstjenesten harbrug for yderligere værktøjer.Og hvis efterretningstjenesten vurderer, at der er behov foryderligere værktøjer, vil regeringen være parate til at se nærme-re på det.Tak.

Tale 2