Spørgsmål nr. 1262 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”I det ministeren ikke ses at have svaret fyldestgørende påREU alm. Del spørgsmål 1145 og derefter spørgers opfattelseikke tale om samme spørgsmål som REU alm. Del spørgsmål785, hvis svar der henvises, til bedes ministeren redegøre for,hvorfor fængselsbetjente ikke som polititjenestemænd har mu-lighed for at få beskikket advokatbistand (forsvarer) i sager ommagtanvendelse, hvor der ikke formelt rejses en sigtelse. Poli-titjenestemænd er omfattet af retsplejelovens kapitel 93 c, ogfår som altovervejende hovedregel beskikket advokat i sagermed klager over magtanvendelse, og altid i sager hvor en per-son som følge af magtanvendelse er kommet alvorligt til skadeeller afgået ved døden. Fængselsbetjente er ikke omfattet afdisse regler, og har ikke i disse sager mulighed for at få be-skikket advokat. Ministeren bede tilkendegive om ministerenvil rette op på denne skævhed?”

Svar:

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1261 fraFolketingets Retsudvalg (Alm. Del), følger det af retsplejelovens § 1020 d,at retten i straffesager mod politipersonale skal beskikke en forsvarer, nårforholdene taler derfor, eller såfremt det følger af lovens almindelige be-stemmelser om forsvarerbeskikkelse.Bestemmelsen indebærer ikke som anført i spørgsmålet, at polititjeneste-mænd som altovervejende hovedregel skal beskikkes en forsvarer i sagermed klager over magtanvendelse, eller at polititjenestemænd automatiskfår beskikket en forsvarer i sager, hvor en person som følge af magtanven-delse er kommet alvorligt til skade eller afgået ved døden.Det fremgår derimod af forarbejderne til § 1020 d, at der som altoverve-jende hovedregel bør beskikkes en forsvarer, hvis der er en sådan mistankeom, at et strafbart forhold er begået, at der er grundlag for at rejse sigtelsemod polititjenestemanden. I andre tilfælde beror det på en samlet vurde-ring af de foreliggende oplysninger i den konkrete sag, om der skal be-skikkes en forsvarer. Der må i den forbindelse navnlig lægges vægt på, ihvilket omfang anmeldelsen er underbygget, om anmeldelsen vedrører al-vorlig kriminalitet, og om der er tale om en kompliceret sag.Bestemmelsen skal ses i lyset af, at politifolk i kraft af deres erhverv haren særlig risiko for at blive udsat for efterforskning. Det bemærkes i denforbindelse, at det følger af retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, at der altid skal2