Spørgsmål nr. 1261 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for forskellene på polititjeneste-mænd og fængselsfunktionærers adgang til at få beskikket ad-vokatbistand i sager om magtanvendelse, hvor der ikke formeltrejses en sigtelse. Ministeren bedes bekræfte, at fængselsfunk-tionærer, i modsætning til politibetjente, ikke har den sammeadgang.”

Svar:

De almindelige regler om forsvarerbeskikkelse findes i retsplejelovens ka-pitel 66. Efter disse regler er det en forudsætning for at få beskikket en for-svarer, at der er rejst sigtelse.Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 26. april 2011 afspørgsmål nr. 785 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del), følger det afretsplejelovens kapitel 93 c om straffesager mod politipersonale, at retten istraffesager mod politipersonale beskikker en forsvarer, når forholdene ta-ler derfor, eller såfremt det følger af de almindelige regler om forsvarerbe-skikkelse, jf. § 1020 d. Efter omstændighederne vil der i medfør af dennebestemmelse kunne beskikkes en forsvarer for en polititjenestemand, somer genstand for strafferetlig efterforskning, selv om der ikke (endnu) erblevet rejst sigtelse mod den pågældende.Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 26. april 2011 afspørgsmål nr. 786 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del), indeholder rets-plejeloven ikke særregler om forsvarerbeskikkelse for andre særlige grup-per af statsansatte, herunder fængselsfunktionærer. Det er således korrekt,at fængselsfunktionærer ikke har mulighed for at få beskikket en advokat,hvis der ikke er rejst sigtelse mod den pågældende.Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1262 fraFolketingets Retsudvalg (Alm. del).