Spørgsmål nr. 1215 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes i forlængelse af sin manglende orienteringaf Folketinget om vurderingen af visitationsreglerne sende enudførlig redegørelse af de danske visitationsregler med ud-gangspunkt i og set i forhold til dommen sidste år ved Den Eu-ropæiske Menneskerettighedsdomstol omhandlende de britiskevisitationsregler.”

Svar:

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 12. januar 2010dom i en sag om visse regler i den britiske antiterrorlovgivning (GillanogQuinton mod Storbritannien).Efter de pågældende regler har det britiskepoliti mulighed for at foretage visitationer i nærmere af politiet fastsatteområder med henblik på at søge efter genstande, der kan anvendes i for-bindelse med terrorisme.Menneskerettighedsdomstolen fandt, at de britiske regler var i strid medDen Europæiske Menneskerettighedskonventions krav om, at der skal væ-re en tilstrækkelig præcis lovhjemmel til at foretage sådanne indgreb.Justitsministeriet foretog i den anledning en gennemgang af afgørelsen fraMenneskerettighedsdomstolen med henblik på at vurdere, om afgørelsenrejser spørgsmål i forhold til de danske regler om visitationszoner. Der kani den forbindelse henvises til cirkulæreskrivelse om anvendelse af visitati-onszoner af 22. marts 2010 (CIS nr. 9156) samt Justitsministeriets presse-meddelelse af samme dato, som vedlægges.Som det fremgår af cirkulæreskrivelsen og pressemeddelelsen, har Ju-stitsministeriet ikke fundet, at Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stols dom gør det nødvendigt at ændre de danske regler om visitationszo-ner i politilovens § 6.Som det endvidere fremgår af cirkulæreskrivelsen og pressemeddelelsen,har Justitsministeriet i den forbindelse fundet anledning til over for politi-kredsene at fremhæve, at politilovens § 6 – i overensstemmelse med det,som er anført i forarbejderne til bestemmelsen – bør anvendes på en sådanmåde, at den tidsmæssige og geografiske afgrænsning af en visitationszoneer reel, og at en beslutning om at etablere en visitationszone kun træffes,hvis det efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder fin-des, at der er grund hertil.2