Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1024960_0001.png
1024960_0002.png
1024960_0003.png
Civil- og Politiafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
18. august 2011PolitikontoretCarsten Madsen2011-0030-0297215097
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1210 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. august 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Lars Barfoed/Carsten Madsen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 1210 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at udbedre kendska-bet til farerne ved fikseringsmetoden TARP til landets fæng-sels- og politibetjente?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet op-lysninger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og Rigspolitiet.Rigspolitiet har oplyst følgende:”Rigspolitiet er bekendt med, at begrebet TARP (”Total Ap-pendage Restraint Position”) anvendes i USA, og at betegnel-sen dækker over forskellige former for samtidig fiksering af enpersons arme og ben. Betegnelsen TARP anvendes ikke idansk politi. Der er i medfør af Politiskolens lærebogsmateria-le for magtanvendelses- og nødværgeteknikker mulighed foranvendelse af følgende former for benlås:
Benlås – knælende, hvor personens ene ankel fikseres imodsatte bens knæhase. Personen belastes ved at tryk-ke det lodrette underben frem mod personens overkrop.Af bemærkningerne i lærebogsmaterialet for så vidtangår denne teknik fremgår det, at ”Dermå kun brugesden absolut nødvendige styrke for ikke at skade knæ-leddet. Vær opmærksom på, at tryk på brystkassen kanvære farligt når personen er lejret på maven, medmin-dre trykket er af ganske kort varighed. Når buglejringfinder sted tilrådes det, at der foretages nøje observati-on af puls og vejretrækning hos personen. Buglejringbør kun benyttes i kort tid ad gangen.”Benlås – siddende, hvor personen fastholdes ved, at po-litimanden trykker med underarmen mod et punkt ligeunder personens læg, mens benet trækkes mod perso-nens hoved. Af bemærkningerne i lærebogsmaterialetfor så vidt angår denne teknik fremgår følgende: ”Væropmærksom på, at tryk på brystkassen kan være farligtnår personen er lejret på maven, medmindre trykket eraf ganske kort varighed. Når buglejring finder sted til-rådes det, at der foretages nøje observation af puls ogvejrtrækning hos personen. Buglejring bør kun benyttesi kort tid ad gangen.”2
Benlåsvending, hvor personen løftes op på skuldrene,og vending foretages ved at træde hen over personen,mens han stadig er løftet op på skuldrene. Af bemærk-ningerne i lærebogsmaterialet for så vidt angår denneteknik fremgår følgende: ”Deter meget vigtigt at kon-trollere bevægelsen så knæet ikke vrides når kroppenvendes fra rygliggende til brystliggende.”Benlåsenindsættes herefter ved at sætte sig roligt på personenslænd, mens benet trækkes mod personens hoved. Afbemærkningerne i lærebogsmaterialet for så vidt angårdenne teknik fremgår følgende. ”Væropmærksom på,at tryk på brystkassen kan være farligt når personen erlejret på maven, medmindre trykket er af ganske kortvarighed. Når buglejring finder sted tilrådes det, at derforetages nøje observation af puls og vejrtrækning hospersonen. Buglejring bør kun benyttes i kort tid adgangen.”
Det kan supplerende oplyses, at der i undervisningen i politietsmagtanvendelses- og nødværgeteknikker arbejdes ud fra ennødvendighedsvurdering, hvor den fysiske magt, der indgår ide enkelte teknikker, ikke blot skal skønnes nødvendig, menogså, at den styrke, der anvendes, teknikkens tidsmæssige ud-strækning og dermed den smerte, der påføres, begrænses til detabsolut nødvendige for at opnå det tilsigtede. Endvidere frem-hæves det, at magtanvendelsen – situationen taget i betragtning– skal være forsvarlig, og at politibetjenten i sin fremtoning ogoptræden ikke skal virke aggressiv eller udfordrende, men op-træde på en rolig og besindig måde, der signalerer kontrol oversituationen.Det kan i øvrigt oplyses, at anvendelse af en såkaldt ”fikseretbenlås”, hvor en person er lejret på maven med armene på ryg-gen i håndjern, og hvor personens ene ben bukkes over det an-det, hvorefter den ene fod sættes op under håndjernene, blevsuspenderet i 1994 og ikke siden har været anvendt af politiet.Der henvises i øvrigt til Rigspolitiets samtidige bidrag til be-svarelse af spørgsmål nr. 1209 (Alm. del) fra FolketingetsRetsudvalg.”Direktoratet for Kriminalforsorgen har i forlængelse heraf oplyst, at an-vendelsen af ”fikseret benlås” aldrig har været godkendt i kriminalforsor-gen. Direktoratet har desuden tilføjet, at fængselspersonalet bliver nøje in-strueret i, at de kun må anvende de godkendte magtanvendelsesgreb ogselvforsvarsteknikker, som de bliver trænet i. Der henvises i den forbindel-se til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1208 (Alm. del) fra Folke-tingets Retsudvalg.
3