REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om, hvilke opgaver de enkelte myndigheder skal påtage sig i forbindelse med at give besked om dødsfald til pårørende, til socialministeren

Svar:Til brug for besvarelsen har jeg anmodet Justitsministeriet, Indenrigs- ogSundhedsministeriet, Kirkeministeriet samt KL om bidrag, da Socialministe-riet ikke har regler for, hvilke opgaver de enkelte myndigheder har i forbin-delse med at orientere pårørende om dødsfald.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ”der er ikke inden for Inden-rigs- og Sundhedsministeriets område generelle regler, der regulerer pligtentil at underrette pårørende i forbindelse med dødsfald.”Det kan tilføjes, at Det Centrale Personregister (CPR)’s anvendelse somredskab til at finde pårørende til en afdød er beskrevet i indenrigs- og sund-hedsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 23 (KOM Alm. del), som erstillet efter ønske fra samme spørger.Justitsministeriet har oplyst følgende: ”For så vidt angår politiets opgaver iforbindelse med orientering af pårørende om dødsfald har Rigspolitiet oplystfølgende:

”Det fremgår af sundhedslovens § 179, at den læge, der tilkaldes i anledningaf dødsfald, skal afgive indberetning til politiet i en række nærmere opregne-de tilfælde, herunder når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmordeller ulykkestilfælde, eller når en person findes død.Det er udgangspunktet, at der i de tilfælde, der er nævnt i § 179, skal foreta-ges et retslægeligt ligsyn af politiet og embedslægen i forening. Dette kandog undlades i en række nærmere angivne situationer, hvis det er åbenbart,at dødsfaldet er uden politimæssig interesse, eller at der er tale om en natur-lig død, jf. sundhedslovens § 180, stk. 2.Ifølge sundhedslovens § 184, stk. 1, skal der foretages retslægelig obdukti-on, når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikkemed tilstrækkelig sikkerhed kan udelukkes, eller obduktion skønnes nødven-dig for at hindre, at der senere kan opstå mistanke herom, når dødsmåden iøvrigt ikke er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige lig-syn, eller når dødsårsagen ikke er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed veddet retslægelige ligsyn og yderligere retsmedicinske undersøgelser af politi-mæssige grunde skønnes påkrævet.Bestemmelse om retslægelig obduktion træffes af politiet, og det følger afsundhedslovens § 185, stk. 2, at afdødes nærmeste, førend obduktion fore-tages, hvis omstændighederne tillader det, skal underrettes om dødsfaldetog om, at der vil blive foretaget obduktion. Den pågældende skal samtidiggøres bekendt med adgangen til domstolsprøvelse med henblik på, at be-slutningen kan indbringes for retten, hvis afdødes nærmeste modsætter sigen obduktion.Ud over den ovenfor nævnte forpligtigelse til at underrette pårørende forudfor en obduktion i henhold til sundhedsloven har politiet i forskellige tilfældepåtaget sig at hjælpe med at finde pårørende i tilfælde af dødsfald. Det gæl-der bl.a. i tilfælde af trafikulykker eller andre tilfælde, som har tilknytning tilpolitiets virksomhed.Rigspolitiet bistår i øvrigt både danske og udenlandske myndigheder med atfinde og iværksætte foranstaltninger med henblik på underretning af pårø-rende til herboende personer, der under ophold i udlandet er afgået ved dø-den eller indlagt på hospital som alvorligt syge.Det bemærkes, at det ikke er muligt at angive, i hvor mange tilfælde politietikke finder pårørende til afdøde personer, idet dette vil kræve en manuelgennemgang af samtlige tilfælde, hvor politiet har modtaget underretning omdødsfald.”For så vidt angår skifterettens opgaver i forbindelse med orientering af pårø-rende om dødsfald bemærkes indledningsvis, at skifteretten ikke har enforpligtelse til at give de pårørende besked om et dødsfald.

Det kan i tilknytning hertil oplyses, at skifterettens opgaver i forbindelse medskifte af dødsboer er nærmere reguleret i lov nr. 383 af 22. maj 1996 omskifte af dødsboer (dødsboskifteloven). Det følger af lovens § 4, stk. 1, atenten begravelsesmyndigheden eller en anden dansk myndighed, der mod-tager anmeldelse om dødsfald, snarest muligt skal videreanmelde dødsfal-det til skifteretten i den retskreds, hvor afdøde havde hjemting. Anmeldelserom dødsfald skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvem skifteretten kan kon-takte vedrørende boet.Når skifteretten har modtaget en anmeldelse om et dødsfald, indkalder ret-ten snarest muligt den eller dem, der efter det for skifteretten oplyste er denafdødes nærmeste pårørende, til et møde, der har til formål at tage stilling tilboets behandlingsmåde, jf. lovens § 7. I praksis afholdes dette møde ca. 14dage efter dødsfaldet, så begravelsen eller bisættelsen vil have fundet sted.Skifteretten skal i forbindelse med mødet indhente de nødvendige oplysnin-ger om arvinger fra det centrale Personregister og om afdødes testamentari-ske dispositioner fra Centralregisteret for Testamenter eller på anden måde,medmindre det på forhånd er klart, at oplysninger om arvinger og legatarerer uden betydning for boets behandling.”Kirkeministeriet har oplyst, at ”Det fremgår af § 1 i lov om anmeldelse affødsler og dødsfald, at dødsfald, der finder sted her i landet eller om bord påskibe eller luftfartøjer, hvis første ankomststed derefter er en dansk havneller lufthavn, skal anmeldes til Den elektroniske Kirkebog og CPR.Af § 5, stk. 1, i lov om begravelse og ligbrænding fremgår, at anmodning ombegravelse eller ligbrænding fremsættes over for begravelsesmyndigheden.Det fremgår af lovens § 6, stk. 1, at sognepræsten på afdødes bopælssteder begravelsesmyndighed. Havde afdøde ikke bopæl her i landet, er sogne-præsten på dødsstedet begravelsesmyndighed.Hvis ikke afdødes nærmeste, den eller de personer eller den institution, derhidtil har draget omsorg for den afdøde, eller andre fremsætter anmodningom foretagelse af begravelse eller ligbrænding, skal sådan anmodning frem-sættes af kommunen, jf. lovens § 5, stk. 2.Hvilke opgaver de enkelte myndigheder skal påtage sig i forbindelse med atgive besked om dødsfald til pårørende er ikke reguleret i den kirkelige lov-givning.”KL har oplyst i forhold til reglerne i § 5 i lov om begravelse og ligbrænding, at”Det betyder i praksis, at dør borgeren, mens vedkommende bor i en pleje-bolig er det kommunen, der fremsætter anmodning til begravelsesmyndig-heden. Dør borgeren på et sygehus, er det sygehuset, der har opgaven. Endel af denne opgave vil være at finde frem til nærmeste pårørende, da depårørende oftest er dem, der kender ønsker til bisættelsen. Hvis fx sygehu-set ikke kan finde pårørende, vil opgaven overgå til borgerens bopælskom-

mune.” Endvidere oplyser KL, at ”Undtaget fra denne bestemmelse er død-fundne borgere, hvor fx hjemmeplejen kommer til et hjem, hvor borgerenligger død. I dette tilfælde er opgaven placeret hos politiet.” KL oplyser des-uden, at kommunerne har fire kilder til at finde frem til pårørende: Det Cen-trale Personregister (CPR), oplysninger som kommunen selv er i besiddelseaf, skifteretten samt annoncering efter pårørende i eksempelvis dagspres-sen.På baggrund af ovenstående bidrag samt de eksempler, der har været idagspressen vedrørende manglende orientering af pårørende i forbindelsemed dødsfald, mener jeg, at der er behov for at udarbejde en vejledning, derkan anvendes af myndighederne i forbindelse med at orientere pårørendeom dødsfald. Jeg vil derfor invitere Justitsministeriet, Indenrigs- og Sund-hedsministeriet, Kirkeministeriet samt KL til at indgå i arbejdet med vejled-ningen.