Spørgsmål nr. 1105 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere af 1. juni 2011 fra Jens G. Ol-sen vedrørende sikring mod pirateri, jf. REU alm. Del – bilag496.”

Svar:

1.

Henvendelsen fra Jens G. Olsen fra virksomheden Safety Armed GuardAgency (S.A.G.A.) vedrører danske sikkerhedsfirmaers muligheder for attilbyde bevæbnet vagtvirksomhed til rederier, hvis skibe sejler i højrisiko-området ud for Afrikas Horn.Det er Jens G. Olsens overordnede opfattelse, at den danske våbenlovgiv-ning og Justitsministeriets administration heraf er for restriktiv og derforreelt er til hinder for, at de danske sikkerhedsfirmaer får adgang til det ma-ritime sikkerhedsmarked.Jens G. Olsen foreslår derfor en række ændringer af de gældende regler forat gøre det lettere for sikkerhedsvirksomhederne at kunne tilbyde bevæb-net vagtvirksomhed til danske skibe på de betingelser, som rederierne stil-ler. Konkret ønsker Jens G. Olsen våbentilladelse til en række nærmereangivne skydevåben, herunder bl.a. et såkaldt tungt maskingevær (TMG)med optisk sigte og fødebånd, kaliber 12,7 mm, som ifølge Jens G. Olsenvil kunne sænke en 40 fods båd på en sømils afstand. Det fremgår i denforbindelse, at Jens G. Olsen ønsker våbentilladelse til de pågældende vå-ben her i landet og ikke blot til nærmere angiven sejlads med dansk skib ihøjrisiko-området.

2.

I henhold til våbenlovens1§ 2, stk. 1, kræver det tilladelse at erhverve,besidde, bære eller anvende skydevåben samt dele og ammunition hertilomfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1-3. Kravet om våbentilladelsegælder på dansk område, herunder på danske skibe, som sejler under danskflag.Det fremgår af våbenbekendtgørelsens2§ 37, stk. 1, at våbentilladelse eftervåbenloven og denne bekendtgørelse kun kan gives til personer, om hvis

personlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger,som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.

3.

Efter Justitsministeriets tidligere praksis har der alene kunnet meddelestilladelse til våben med henblik på selvforsvar, hvis meget tungtvejendegrunde har talt herfor. Der har således i sager om våbentilladelse til brugfor beskyttelse mod piratangreb tidligere været stillet krav om, at der skul-le være en ekstraordinær og konkret trussel mod det pågældende skib.I lyset af den generelt forværrede situation i farvandet ud for Afrikas Hornbesluttede Justitsministeriet imidlertid i marts måned i år – efter samrådmed de øvrige involverede myndigheder og Danmarks Rederiforening – atanlægge en mere åben tilgang ved vurderingen af konkrete ansøgningerom brug af bevæbnede civile vagter på danske skibe, der sejler i området.Rederierne har derfor nu mulighed for efter ansøgning at få våbentilladelsetil brug af bevæbnede vagter om bord på danske skibe, hvis det på bag-grund af den generelle trusselsvurdering for området må anses for påkræ-vet, og sagens oplysninger i øvrigt ikke taler imod. Det er herudover fort-sat en forudsætning, at de personer, der skal bære og anvende våbnene, op-fylder vandelskravet, jf. våbenbekendtgørelsens § 37.

4.

Når Justitsministeriet modtager en ansøgning fra et rederi om tilladelsetil brug af bevæbnede civile vagter, anmoder ministeriet straks Søfartssty-relsen og Forsvarskommandoen om udtalelser til brug for sagens afgørelse.Disse udtalelser vil typisk foreligge inden for 1-2 dage. Justitsministerietiværksætter samtidig en undersøgelse af, om de pågældende vagter opfyl-der de krav, der stilles til opnåelse af en våbentilladelse (vandelsgodken-delse). Undersøgelsen skal sikre, at der ikke foreligger forhold – strafbareforhold, manglende erfaring i håndtering af skydevåben eller lignende –der taler imod at meddele en våbentilladelse. Hvis vagterne er bosat her ilandet, foretages undersøgelsen af det stedlige politi og Rigspolitiet, somtypisk vil afgive indstilling inden for et døgn.Hvis der – som det ofte har været tilfældet – er tale om udenlandske vag-ter, vil det typisk være nødvendigt at indhente de relevante oplysninger fraudenlandske myndigheder. Oplysningerne vil i disse tilfælde normalt fore-ligge inden for 3-7 dage, men der har været tilfælde, hvor oplysningernefra udlandet har været længere undervejs, ligesom der har været tilfælde,hvor oplysningerne er modtaget inden for endnu kortere tid.De krav, der stilles, er de samme, uanset om der er tale om danske eller3

udenlandske vagter. Justitsministeriet har således også i flere tilfælde givetvåbentilladelse til danske vagter med henblik på at udføre bevæbnet vagt-virksomhed på danske handelsskibe i højrisiko-området.Justitsministeriet har tidligere tilkendegivet, at en ansøgning fra et rederiom tilladelse til brug af bevæbnede vagter så vidt muligt bør sendes til mi-nisteriet senest to uger i forvejen. Denne tilkendegivelse er imidlertid ikkeudtryk for, at der nødvendigvis vil gå to uger, før Justitsministeriet træfferafgørelse i sagen. Justitsministeriet og de øvrige involverede myndighederbestræber sig på at afgøre sagerne hurtigst muligt, men vanskelighedermed at indhente oplysninger fra udlandet, behovet for at modtage supple-rende oplysninger fra rederiet og lignende kan konkret forlænge sagsbe-handlingstiden. Det er omvendt også forekommet, at en sag er afgjort påunder et døgn. Den gennemsnitlige sagsbehandling er således kortere endto uger. Der henvises i den forbindelse til ministeriets besvarelse af 2. maj2011 af spørgsmål nr. 781 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, der in-deholder en opgørelse over sagsbehandlingstiden i de sager, som på davæ-rende tidspunkt var behandlet.

5.

Når Justitsministeriet imødekommer en ansøgning fra et rederi om tilla-delse til brug af civile, bevæbnede vagter, gives der tilladelse til, at et antalnavngivne vagter om bord på det pågældende skib under en nærmere angi-ven sejlads i højrisiko-området kan besidde, bære og anvende bestemtevåben med tilhørende ammunition med henblik på selvforsvar.Det fremgår udtrykkeligt af tilladelsen, at den alene vedrører de pågælden-de vagters besiddelse mv. af våbnene om bord på skibet, og at der derforkan være behov for at indhente yderligere tilladelser fra myndigheder i an-dre lande, herunder eksempelvis det land, hvor våbnene bringes i land. Ju-stitsministeriet gør samtidig opmærksom på, at det efter omstændigheder-ne kan udgøre en overtrædelse af våbenlovens § 7 a, stk. 2, hvis ikke allefornødne tilladelser fra de involverede lande foreligger.Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet i sagens natur ikkehar kompetence til at meddele tilladelse til, at eksempelvis en vagt, der hargjort tjeneste på et dansk skib, efter endt tjeneste på skibet indfører våbnettil et andet lands territorium. Ligeledes har Justitsministeriet ikke kompe-tence til at udstede tilladelser til udførsel af våben fra andre lande. Det vilsåledes altid påhvile vagten/vagtfirmaet eller rederiet at drage omsorg for,at de fornødne tilladelser fra tredjelandes myndigheder er indhentet. NårJens G. Olsen anfører, at indhentelse af tilladelser fra en række lande vil4

tage op til 6-8 måneder, er der således tale om forhold, som Justitsministe-riet ikke kan afhjælpe.

6.

For så vidt angår Jens G. Olsens bemærkninger om hans virksomhedsbehov for at kunne opnå tilladelser til automatvåben i Danmark med hen-blik på, at våbnene kan anvendes af de vagter, virksomheden udsender tilat gøre tjeneste på skibe i højrisiko-området, kan Justitsministeriet oplyse,at tilladelse til fuldautomatiske våben alene kan gives af Justitsministeriet.Tilladelse gives efter praksis kun, hvis særligt tungtvejende grunde talerherfor.Udførsel af sådanne våben fra Danmark kræver endvidere Justitsministeri-ets tilladelse i hvert enkelt tilfælde, jf. våbenlovens § 6, stk. 1.Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det i de sager, ministeriet hidtil harbehandlet, hvor rederier har ansøgt om tilladelse til brug af bevæbnedevagter, ikke har været på tale at bevæbne vagterne med våben, som befandtsig i Danmark, hvorfor det ikke har været aktuelt at meddele tilladelse tilbesiddelse af våben her i landet, ligesom det ikke har været aktuelt at med-dele udførselstilladelse her fra landet. Efter det over for Justitsministerietoplyste, er der således flere af de sikkerhedfirmaer, som bl.a. danske rede-rier kontraherer med, der opbevarer våben på relevante destinationer i re-gionen omkring højrisiko-området. Vagterne går således ombord medvåbnene ved en af disse destinationer og forlader skibet ved en anden de-stination, når det skib, de skal beskytte, forlader højrisiko-området.

7.

Justitsministeriet kan afslutningsvis oplyse, at ministeriet i samråd medde øvrige involverede myndigheder og Danmarks Rederiforening løbendeovervejer, om der er behov og mulighed for at effektivisere sagsbehand-lingen yderligere samtidig med, at det fortsat påses, at der ikke foreliggeroplysninger om den enkelte vagts personlige forhold, der gør det betænke-ligt at udstede en våbentilladelse.