Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Administrationsafdelingen
Dato:Dok.:
23. juni 2011198681
Udkast til tale til brug for besvarelsen af spørgsmål AØ og
AÅ fra Folketingets Retsudvalg fredag den 24. juni 2011
Spørgsmål AØ
”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at der optages elever påpolitiskolen i 2011?”Spørgsmål AÅ
”Hvilke konsekvenser får det for politiskolen, hvis der ikke opta-ges elever i hele 2011?”1.
Ingen er mere optaget af at sikre det bedst mulige – og mest ef-fektive – politi end jeg.Derfor er jeg også glad for at få denne lejlighed til at adressere etvigtigt emne og få opklaret nogle af de misforståelser, jeg har setversere på det seneste.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
2.
Nu går de to samrådsspørgsmål jo meget konkret på optaget afelever på Politiskolen i 2011.Der er ikke i 1. halvår af 2011 optaget nye politielever på Politi-skolen. Det er Rigspolitiets forventning, at der i 2. halvår af 2011vil blive ansat et antal politielever. Flere politikredse har såledesforeløbigt tilkendegivet et ønske om tilgang af politiskoleelever inæste halvår. Det præcise antal vil blive fastsat efter sommerferi-en på grundlag af de forudsætninger og prognoser for bl.a. afgan-gen af personale, der er gældende på dét tidspunkt.
Selvom optaget i 2. halvår af 2011 ikke ligger fast på nuværendetidspunkt, er der ingen tvivl om, at der i år vil blive optaget væ-sentligt færre politielever på politiskolen end i de foregående år.
Det forventede relativt lave samlede optag i 2011 skal ses i lysetaf det historisk høje optag på politiskolen i 2010. I 2010 blev deroptaget i alt 556 elever, heraf alene 380 på de to sidste hold i 2.halvår af 2010.
Politiskolen har med andre ord været propfuld af politielever. Ogdet har allerede af den grund været godt med en pause i optaget,så skolen kunne få et pusterum oven på de seneste års store optag.
3.
Lad mig i den sammenhæng mane en misforståelse i jorden,som jeg på det seneste har set fremført flere steder:Det har været anført flere steder, at ”politistyrken er faldet med128 mand” siden 1. januar 2011.
2
Nu kunne man fristes til at perspektivere denne – voldsomme, måman forstå på debatten – nedskæring i antallet af politibetjenteved at konstatere, at det drejer sig om et fald på 128 mand fra11.067 til 10.939. Altså et fald på ca. 1 pct.
Og man kunne også fristes til at observere, at antallet af politian-satte pr. 1. januar 2011 med 11.067 mand lå på det højeste niveaunogensinde og dermed næppe er en retvisende ”baseline”.
Men det faktum, der klarest illustrerer, hvor misvisende debattenhar været, er, at der rent faktisk er flere politifolk til rådighed idag end sidste år.
Traditionelt har man nemlig medregnet politielever, når man haropgjort ”politistyrken”. Og hvis man medregner alle politiskole-elever – inklusive dem på skolebænken – er det korrekt, at der ersket et fald på 128 mand siden 1. januar 2011.
Som følge af de senere års meget høje optag af politielever på Po-litiskolen er der imidlertid i 2011 sket en stigning i den til rådig-hed værende politistyrke – dvs. fraregnet politielever på skole-bænken.
Rigspolitiets tal viser således, at der aktuelt her i juni er 10.400politiansatte til rådighed mod i gennemsnit 10.330 i 2010. Og i 2.halvår 2011 øges antallet af politiansatte til rådighed endda tilnæsten 10.600 mand.
Det er med andre ord ikke sket et fald i antallet af politifolk, derstår til rådighed i opgaveløsningen. Tværtimod.3
4.
Men den megen snak om ”politistyrken” viser måske, at derkan være behov for lige at rekapitulere den politiske aftale, derdanner rammen for den omfattende effektiverings- og modernise-ringsproces, som dansk politi gennemgår lige nu.Som bekendt indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemo-kraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristende-mokraterne i november sidste år en 1-årig aftale om politiets oganklagemyndighedens økonomi i 2011.
Der er tale om et bredt politisk forlig – hvor spørgerens parti joogså er forligspart. Jeg synes, at vi sammen indgik en god aftale,der i øvrigt blev til på baggrund af grundige drøftelser mellemforligspartierne.
Som det konstateres i aftalen, markerer den en ny tid for politietmed fokus på effektivisering og fortsat modernisering af politietsvirksomhed. Aftalen er således første fase af en flerårig omstil-lingsproces frem mod 2015, der skal resultere i et endnu bedre ogmere effektivt politi.
Med aftalen fastholdes det politifaglige aktivitetsniveau – samti-dig med at politiet skal gennemføre effektiviseringer i 2011 sva-rende til minimum 65 mio. kr.
5.
Et væsentligt element i den brede politiske aftale om politietsøkonomi i 2011 er beslutningen om at ophæve det såkaldte styr-kemål.4
Forligskredsen har med andre ord givet politiet friere ledelses-mæssige rammer til mere fleksibelt at tilrettelægge politiindsatseni forhold til de aktuelle lokale udfordringer i kredsene.
For at sikre politiet tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne tilrette-lægge opgaveløsningen bedst muligt er det således væsentligt, atpolitiet styres ud fra, hvordan ressourcerne politifagligt set an-vendes bedst muligt.
I budgetanalysen ”Et professionelt og veldrevet dansk politi” blevdet da også konkluderet, at den politisk fastsatte normativstyringmedførte væsentlige styringsmæssige uhensigtsmæssigheder.Fastlåsningen af styrkens størrelse fratog langt hen ad vejen poli-tiet muligheden for selv at vælge den bedste og mest effektivemåde til at løse opgaverne på.
Mange års kraftige fokus på antallet af ”politihoveder” som målfor politiets styrke har haft den uheldige konsekvens, at andreproduktionsfaktorer er blevet nedprioriteret – og ikke har kunnetprioriteres ved effektiviseringer af den politimæssige opgaveløs-ning. Det har bl.a. resulteret i, at politiet gennem årene har op-bygget et efterslæb i forhold til f.eks. udvikling og vedligeholdel-se af IT, materiel og bygninger samt ansættelse af specialiseredekompetencer.
Politistyrken er traditionelt blevet opgjort som antallet af politi-tjenestemænd inkl. politielever. Politistyrkens størrelse er derforblevet styret ved at fastsætte et optag på politiskolen, som sikredeen udvikling i politistyrken i overensstemmelse med det politiskfastsatte styrkemål.5
Med ophævelsen af et politisk fastsat styrkemål har politiet nuselv ansvaret for at sikre en udvikling i politistyrken, som – indenfor de økonomiske rammer – er afstemt i forhold til de politifag-lige udfordringer, man står over for i de kommende år.
Politiets ledelse skal således sikre et løbende optag af nye politi-elever på politiskolen, som i et flerårigt perspektiv sikrer en pas-sende udvikling i politistyrken. Denne vurdering afhænger bl.a. afudviklingen i øvrigt i politistyrkens størrelse – dvs. i forhold tilpension, afsked eller tjenestefrihed.
Rigspolitiet har det overordnede ansvar for at sikre en passendeudvikling i politistyrken. Men i overensstemmelse med forudsæt-ningerne i politireformen er det de enkelte politikredse, som vur-derer det løbende behov for tilførsel af nyt politipersonale ogdermed fremsætter ønsker til optag af nye politiskoleelever.
Hver politikreds kan derfor disponere sin bevilling på den måde,som kredsen vurderer, muliggør den mest hensigtsmæssige ind-sats i lyset af de lokale kriminalitetsudfordringer. Det gælder iforhold til sammensætningen af personale – og det gælder i for-hold til prioritering mellem lønudgifter og andre udgifter, f.eks.udgifter til IT, materiel og kompetenceudvikling.
Jeg synes, at det er den helt rigtige udvikling. Og jeg er sikker på,at øget fokus på politiets opgaveløsning og resultater (”outputtet”,om man vil) end på hoveder og styrketal (”inputtet”, om man vil)er den helt rigtige vej til at sikre det bedst mulige – og mest muli-ge – politi for pengene.6
6.
I den forbindelse skal det også fremhæves, at der blandt de ef-fektiviseringstiltag, forligskredsen har besluttet, jo netop er flereelementer, som medfører en effektivisering af brugen af politian-satte.Effektiviseringstiltagene omhandler bl.a. en mere hensigtsmæssigorganisering af 112-alarmcentralerne, som reduceres fra syv tilto. Ligeledes vil der ske en forbedring af arbejdstidsplanlægnin-gen, så samme politiydelse kan leveres med færre årsværk. Ogendelig vil der blive gennemført en mere omkostningseffektiv or-ganisering og dimensionering af beredskabet i Københavns Politi.
Det er en helt naturlig konsekvens, at optaget på Politiskolen i årbliver lavt. Derfor må man ikke blive overrasket over, at antalletaf politifolk falder. Men i stedet fokusere på det glædelige i, at vikan få samme eller bedre politi for færre penge.
7.
Jeg vil derfor slutte af med at benytte lejligheden til at kvitterefor det meget engagerede og professionelle arbejde, som danskpoliti – ledelse som medarbejdere – lægger i at gennemføre denomfattende effektivisering og modernisering, som forligskredsenhar besluttet.Det er en meget positiv proces, som vi som forligspartier selv harigangsat, og som vi som forligspartier skylder politiet at bakke opog støtte op om.
7
