Spørgsmål nr. 1073 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Under henvisning til det niveau for tortgodtgørelse, der varudfaldet i den såkaldte Brønderslev-sag, bedes ministeren re-degøre for, om det vil være relevant med egentlig lovregule-ring af beløbsniveauet for at sikre intentionen om, at godtgø-relsesniveauet i de særligt grove sager forhøjes betydeligt.”

Svar:

1.

Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal den, der er ansvarligfor en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person,betale den forurettede godtgørelse for tort.Ved begrebet ”tort” forstås en krænkelse af en persons selv- og æresfølel-se, det vil sige den pågældendes opfattelse af eget værd og omdømme. Ipraksis ydes der navnlig tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven forærekrænkelser mv., frihedsberøvelse og sædelighedsforbrydelser. Tort-godtgørelse udmåles under hensyn til krænkelsens grovhed, handlingensbeskaffenhed og omstændighederne i øvrigt.

2.

Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, skal det ved fastsættelsenaf tortgodtgørelse efter stk. 1 tillægges vægt, at krænkelsen er begået veden forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser i straf-felovens kapitel 23 (forbrydelser i familieforhold) eller 24 (forbrydelsermod kønssædeligheden).Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 463 af 7. juni 2001, der trådte ikraft den 1. juli 2002. Loven tog bl.a. sigte på at fordoble det hidtidigegodtgørelsesniveau i sædelighedssager mv.Efter forarbejderne forudsættes det, at der i ”normaltilfælde” af voldtægtydes en godtgørelse på ca. 60.000 kr., mens godtgørelsen i meget grovetilfælde kan stige til 70.000 kr., og i ganske særlige tilfælde – f.eks. hvisvoldtægten er begået af flere i forening – 80.000-90.000 kr. Ved forsøgpå voldtægt forudsættes en godtgørelse på 30.000-40.000 kr. bl.a. afhæn-gigt af, hvor langt gerningsmanden er kommet i sit forsøg på at tiltvingesig samleje med offeret samt forholdets grovhed i øvrigt. Ved incest medmindreårige bør tortgodtgørelsen udmåles til mindst 20.000 kr., efter om-stændighederne dog til et noget højere beløb. Der henvises herom i øvrigttil pkt. 4.1.9. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 143, derblev fremsat for Folketinget den 10. januar 2001.2

3.

Selv om der ikke er lidt tort, skal efter erstatningsansvarslovens § 26,stk. 3, den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en anden, beta-le den forurettede en godtgørelse, såfremt krænkelsen er begået ved enforbrydelse, der har indebåret et særligt groft angreb mod en andens per-son eller frihed.Bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, blev indsat i vedlov nr. 349 af 23. maj 1997, der trådte i kraft den 1. juni 1997. Om bag-grunden for bestemmelsen fremgår af forarbejderne bl.a., at der havdeværet rejst kritik af den begrænsede adgang til at yde torterstatning eftererstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, og at der med bestemmelsen i stk. 3blev tilvejebragt en begrænset øget mulighed for at tilkende godtgørelsefor ikke-økonomisk skade ved særlig grove forbrydelser, jf. pkt. 4.2 i dealmindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 144, der blev fremsat forFolketinget den 22. januar 1997.Om anvendelsesområdet for erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, frem-går af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. L 144 bl.a., atbestemmelsens kerneområde er straffelovsovertrædelser i form af særligtgrov vold eller frihedsberøvelse. Bestemmelsen kan således omfatte for-brydelser, hvor vold indgår i gerningsindholdet, herunder både forhold,der udelukkende består i vold, og f.eks. røveri, voldtægt og drabsforsøg.Godtgørelsens størrelse forudsættes ifølge forarbejderne som udgangs-punkt at ligge i størrelsesordenen 10.000 kr.Efter retspraksis ligger godtgørelsesniveauet fra 10.000 kr. til 25.000 kr.

4.

Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1-3, indeholder ikke en angivelse afgodtgørelsesniveauet i selve lovteksten. Godtgørelsesniveauet efter stk.1-3 er fastlagt ved retspraksis, idet forarbejderne til stk. 2 og 3 dog inde-holder en angivelse af, hvad godtgørelsesniveauet som udgangspunktforudsættes at være, jf. pkt. 2 og 3 ovenfor.Efter min opfattelse bør erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1-3, ikke in-deholde en præcis angivelse af størrelsen af den godtgørelse, som skaltilkendes efter de enkelte bestemmelser. Det skyldes, at godtgørelse efterstk. 1-3 tilkendes imangeforskelligartede tilfælde, hvor godtgørelsensstørrelse bør afhænge af bl.a. krænkelsens grovhed, handlingens beskaf-fenhed og omstændighederne i øvrigt. Denne vurdering bør efter min op-fattelse foretages af domstolene.3