Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1017486_0001.png
Rolf Nielsen
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Procesretskontoret
Stine Maria Tolstrup
Christensen
2011-740-0554
STC41366
Tak for Deres brev af 9. juni 2011, hvori De har bedt om indsigt i pensi-
oneret højesteretsdommer Per Sørensens bibeskæftigelse mv. i overens-
stemmelse med retsplejelovens regler herom. Justitsministeren har bedt
mig om at svare Dem.
Justitsministeriet kan i anledning af Deres henvendelse oplyse, at mini-
steriet ikke er i besiddelse af de pågældende oplysninger. Administratio-
nen af dommeres bibeskæftigelse er tilrettelagt således, at det er ved-
kommende retspræsident, der som udgangspunkt fører tilsyn med den
enkelte dommers bibeskæftigelse og biindtægter. En dommer skal hvert
år inden den 1. februar afgive indberetning om de indtægtsgivende hverv,
som den pågældende det forudgående kalenderår har varetaget ved siden
af hovedstillingen, herunder bl.a. arten af indtægtsgivende hverv og
hvervgiveren og om indtægten ved de enkelte hverv til vedkommende
retspræsident, jf. retsplejelovens § 47 c, stk. 1-3.
Den koordinerende administration af dommernes bibeskæftigelse vareta-
ges af Bibeskæftigelsesnævnet, der blev oprettet ved lov nr. 537 af 8. juni
2006. Nævnet er uafhængigt af såvel den offentlige forvaltning som af
domstolene, og nævnets virksomhed reguleres udelukkende af retspleje-
loven og nævnets forretningsorden, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg
A, side 3863.
Oplysninger om antal og karakter af de enkelte dommeres bierhverv vi-
deregives af vedkommende retspræsident til Bibeskæftigelsesnævnet.
Har en dommer overskredet indtægtsbegrænsningen, der er reguleret
nærmere i retsplejelovens § 47 b, videregives tillige efter nævnets nær-
mere bestemmelse indtægtsoplysninger om de enkelte hverv med henblik
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1049: Spm. om oversendelse af kopi af det svar ministeren giver Rolf Nielsen vedrørende dommeres bijob jf. REU alm. del bilag 507, til justitsministeren
på nævnets stillingtagen hertil. Der henvises til retsplejelovens § 47 c,
stk. 4.
Justitsministeriet har noteret sig, at Bibeskæftigelsesnævnet i et brev af
28. april 2011 til Dem har oplyst, at bestemmelsen i retsplejelovens § 47
c, stk. 1, er en videreførelse af den tidligere § 47 a, stk. 1, hvorefter ind-
beretning skulle ske til Præsidentrådet. Indberetningsordningen blev af
Præsidentrådet administreret således, at dommere, der var udnævnt
dommere den 31. december det pågældende år, og som fortsat var ud-
nævnt som dommere den 1. februar, var omfattet af indberetningspligten.
Bibeskæftigelsesnævnet har videreført denne administration af indberet-
ningspligten.
Bibeskæftigelsesnævnet oplyste endvidere i det nævnte brev af 28. april
2011, at højesteretsdommer Per Sørensen den 1. februar 2011 var pensi-
oneret og således ikke omfattet af indberetningspligten for 2010. Per Sø-
rensen optræder derfor ikke i redegørelsen for 2010. Tilsvarende er andre
højesteretsdommere, landsdommere og byretsdommere, der har gjort tje-
neste i hele eller en del af 2010, men som er pensioneret på indberet-
ningstidspunktet den 1. februar 2011, ikke med i redegørelsen.
Som tidligere nævnt er Bibeskæftigelsesnævnet uafhængigt af bl.a. den
offentlige forvaltning. Nævnets afgørelser kan derfor ikke påklages til
Justitsministeriet, og ministeriet har heller ikke mulighed for at gribe ind
eller i øvrigt blande sig i nævnets administration i enkeltsager.
Justitsministeriet kan i lyset af Deres henvendelse mere generelt oplyse,
at Bibeskæftigelsesnævnet offentliggør oplysningerne om antal og karak-
ter af de enkelte dommeres bierhverv, jf. retsplejelovens § 47 c, stk. 4, 3.
pkt. Indberetningerne om antallet og karakteren af de enkelte dommeres
bierhverv er undergivet aktindsigt, jf. retsplejelovens § 47 c, stk. 5.
Adgangen til aktindsigt omfatter derimod ikke oplysningerne om den en-
kelte dommers indtægter ved bibeskæftigelse, herunder om en dommer
har overskredet indtægtsloftet, jf. retsplejelovens § 47 c, stk. 5, modsæt-
ningsvis.
Bibeskæftigelsesnævnet gennemfører i øvrigt adgangen til aktindsigt på
den måde, at de oplysninger om dommeres bibeskæftigelse, der er under-
givet aktindsigt, årligt offentliggøres på Danmarks domstoles hjemme-
side på internettet (www.domstol.dk). Efter anmodning herom er der
2
REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1049: Spm. om oversendelse af kopi af det svar ministeren giver Rolf Nielsen vedrørende dommeres bijob jf. REU alm. del bilag 507, til justitsministeren
endvidere adgang til hos vedkommende retspræsident mod betaling af
retsafgift efter retsafgiftsloven at få en kopi af en dommers indberet-
ningsskema, bortset fra den del af skemaet, der indeholder oplysninger
om indtægten ved de enkelte erhverv. Der henvises til Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 3846 og 3875.
Før lovændringen havde Præsidentrådet til opgave at offentliggøre op-
lysninger om antallet og karakteren af de enkelte dommeres bierhverv.
Ved oprettelsen af Bibeskæftigelsesnævnet blev det forudsat, at nævnets
oversigter ud over de oplysninger, som Præsidentrådets oversigter havde
indeholdt, burde suppleres med kvartiloplysninger om dommeres biind-
tægter, dvs. oplysninger om dommernes bibeskæftigelse opdelt i øvre
kvartil, median og nedre kvartil, jf. Folketingstidende 2005-05, tillæg A,
side 3875.
Med venlig hilsen
Stine Tolstrup Christensen
3