Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

AZ (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Samrådsspørgsmål AZ:

”Ministeren bedes redegøre for de eksisterende muligheder forat efterforske sager om identitetstyveri, om han mener, at de ertilstrækkelige, og om ministeren vil tage initiativ til at styrke poli-tiets muligheder for at efterforske sager om identitetstyveri og igivet fald hvilke initiativer, samt om ministeren vil tage initiativtil at forbedre mulighederne for at hjælpe ofrene for identitetsty-veri.”

[Indledning]

1.

Jeg vil gerne starte med at takke spørgeren for med samrådet atsætte fokus på tyveri og misbrug af andres identitet. Det er eftermin opfattelse et meget relevant og alvorligt kriminalitetsområde,som vi – som samfund – bør give stor bevågenhed.Jeg har allerede ved flere lejligheder besvaret skriftlige spørgs-mål om dette emne, herunder bl.a. fra spørgeren. Jeg vil derforindledningsvis tillade mig at henvise til disse besvarelser, sommit svar her i dag naturligt vil tage udgangspunkt i.

[Krænkende for ofrene]

2.

Jeg tror, at vi alle sammen har stor forståelse for, at personer,som oplever at deres identitet bliver stjålent og misbrugt, kan følesig dybt krænket og magtesløse.Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor offeret ikke har den fjernesteidé om, hvem gerningsmanden er – eller hvordan den pågælden-de er kommet i besiddelse af offerets identitetsoplysninger – menhvor det i hvert fald kan konstateres, at der løbende dumper reg-ninger og rykkere ind af offerets brevsprække. De kan f.eks. ved-røre låneaftaler og telefonabonnementer, som den pågældendeikke har noget kendskab til.Derfor vil jeg også gerne understrege, at identitetstyveri og iden-titetsmisbrug er kriminalitetsformer, jeg som justitsminister serpå med stor alvor.

[De forskellige former for identitetstyveri]

3.

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, atidentitetstyveri og identitetsmisbrug spænder meget vidt, idet deenkelte tilfælde varierer fra mindre forhold, der ligger uden fordet strafferetlige område, til meget grove sager om bl.a. bedrage-ri.Jeg kan eksempelvis nævne, at det som udgangspunkt ikke i sigselv anses for strafbart, hvis en person opretter en falsk profil påinternettet, hvor den pågældende alene udgiver sig for at være enanden eksisterende person.

Dermed ikke sagt at anvendelsen af en falsk profil i en andensnavn slet ikke vil kunne være strafbar. For hvis man f.eks. ogsåvideregiver oplysninger om den pågældende person, vil det efteromstændighederne kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens§ 264 d om uberettiget videregivelse af bl.a. meddelelser vedrø-rende en andens private forhold.Der vil også kunne være tale om en strafbar ærekrænkelse efterstraffelovens § 267, hvis man opretter en profil i en andens navnog eksempelvis bruger profilen til at fremstille den pågældende iet dårligt lys ved at give udtryk for ekstreme synspunkter, somden pågældende ikke kan tillægges.

4.

Rigspolitiet har oplyst, at identitetstyveri i praksis ofte skersom led i forskellige former for formueforbrydelser.Det kan eksempelvis foregå ved, at gerningsmanden får kendskabtil en anden persons bank- eller kreditkortoplysninger og herefterover internettet bestiller varer i den pågældendes navn, men medlevering til sin egen adresse. Der kan også tænkes tilfælde, hvorgerningsmanden i en anden persons navn bestiller kreditkort ellerindgår låneaftaler.Jeg kan også nævne, at politikredsene i de senere år har efterfor-sket en række sager, hvor e-mail-konti er blevet overtaget viahacking med henblik på at samle informationer om ejeren af denenkelte e-mail-konto, ligesom der har været efterforsket sager,hvor en persons spillekonto hos en spiludbyder på internettet erblevet hacket og tømt for betalingsmidler.

[Den politimæssige indsats]

5.

Jeg vil herefter vende mig mod den del af samrådsspørgsmålet,der vedrører den politimæssige indsats på området.Rigspolitiet har mere generelt oplyst, at sager om identitetstyveriog identitetsmisbrug bliver efterforsket i den politikreds, hvor detstrafbare forhold er begået.Rigspolitiet kan dog yde bistand til den pågældende politikreds iforbindelse med efterforskningen af sådanne sager. Det kan ek-sempelvis ske ved, at Kriminalteknisk Center i Rigspolitiet bistårmed undersøgelser af fysiske dokumenter, der kan bære spor afen gerningsmand.

6.

Der kan også være tale om, at Rigspolitiets nationale it-efterforskningscenter – NITEC – bistår med tekniske undersøgel-ser af it-udstyr samt gennemgang og sikring af data mv., der kanindeholde elektroniske spor.Bistanden med de tekniske undersøgelser af it-udstyr vil typiskbestå i at indhente oplysninger i form af såkaldte logfiler hos bl.a.internetudbyderne. Disse oplysninger, herunder IP-adresser, erofte afgørende for opklaringen af det enkelte strafbare forhold.I 2010 har NITEC bl.a. ydet politikredsene bistand med en it-teknisk gennemgang af data i sager, hvor der efterfølgende errejst sigtelse for at have anvendt andres identitet til bl.a. falskekørekort og pas.NITEC deltager endvidere internationalt i bekæmpelsen af identi-tetstyveri og identitetsmisbrug. Det sker både gennem samarbej-4

de med de øvrige EU-lande inden for rammerne af Europol oggennem en række internationale arbejdsgrupper, hvor der løben-de sker erfaringsudveksling og vidensdeling.Rigspolitiet har således forskellige muligheder for at bistå politi-kredsene i efterforskningen af sager om identitetstyveri og identi-tetsmisbrug, og det er Rigspolitiets vurdering, at etableringen afNITEC i 2005 i relevant og nødvendigt omfang har fremmet po-litikredsenes indsats med at forebygge og efterforske it-kriminalitet, herunder sager om identitetstyveri og identitetsmis-brug via internettet.

[Forebyggelse – generelt]

7.

Selv om Rigspolitiet har mulighed for at yde konkret it-bistandmv. til politikredsene i sager om identitetstyveri og identitetsmis-brug, er der tale om et kriminalitetsområde, hvor det kan væremeget vanskeligt at afdække identiteten på den enkelte ger-ningsmand. Det skyldes, at de pågældende i vid udstrækning slø-rer eller sletter de elektroniske spor, der måtte kunne dannegrundlag for en effektiv efterforskning.Derfor er det helt centralt at understrege, at hvis vi på effektiv visskal komme identitetstyverierne til livs, vil det kræve en bred-spektret indsats, der supplerer den politimæssige indsats på om-rådet.Der er bl.a. behov for veludviklede sikkerhedsprocedurer hosmyndigheder og virksomheder, der håndterer personhenførbareoplysninger, ligesom der er behov for skærpede legitimations-krav på områder, hvor identitetsmisbrug typisk forekommer.5

Dernæst vil det kræve, at man fortsat fra myndighedernes sidehar fokus på at højne det tekniske niveau for en sikker identifika-tion af personer, der indgår aftaler eller anvender offentlige selv-betjeningssystemer på internettet.Herudover er der behov for øget bevågenhed hos den enkelteborger.

[Forebyggelse – borgernes ansvar]

8.

Og netop det sidstnævnte er meget centralt:Hvis identitetstyveri på effektiv vis skal kunne forebygges, må vialle sammen i vores dagligdag være meget opmærksomme på, atvi ikke uforvarende udleverer personoplysninger til uvedkom-mende. Herudover må vi sørge for at træffe de nødvendige foran-staltninger for at sikre vores private it-udstyr – f.eks. ved at knyt-te en adgangskode til den trådløse internetadgang derhjemme.Jeg kan i den sammenhæng nævne, at Videnskabsministeriet i sintilbagevendende kampagne”netsikker nu!”netop har sat fokuspå en sikker adfærd blandt borgere på internettet og beskyttelseaf personfølsomme oplysninger.

[Forebyggelse – myndigheders og virksomheders ansvar]

9.

Men som sagt er det ikke kun borgernes ansvar.Virksomheder og myndigheder, der betjener borgere i situationer,hvor der kan være særlig anledning til identitetsmisbrug, må na-turligvis være opmærksomme på at stille skærpede legitimations-

krav, inden eksempelvis en aftale indgås eller en anmodninggennemføres.Det gælder f.eks. for pengeinstitutter i forbindelse med indgåelseaf låneaftaler og oprettelse af bankkonti og for kommunerne iforbindelse med anmeldelse af flytning.

[Forebyggelse – nye tekniske løsninger]

10.

Når det gælder spørgsmålet om at højne det tekniske niveaufor sikker identifikation har Videnskabsministeriet oplyst, at ind-førelsen af NemID i 2010 generelt har tilført øget sikkerhed tilden tidligere digitale signatur. NemID indebærer bl.a., at der vedadgang til en række offentlige selvbetjeningssystemer skal angi-ves to adgangskoder og et bruger-id, hvoraf den ene adgangskodeer knyttet til et personligt fysisk nøglekort med engangskoder.Der stilles desuden meget strenge krav til valideringen af den en-kelte borgers identitet i forbindelse med udstedelse af NemID.Disse krav indebærer, at den enkelte borger enten skal møde fy-sisk op i f.eks. den lokale borgerservice og legitimere sig med defornødne dokumenter eller bestille sit NemID online med angi-velse af både cpr-nummer og kørekort- eller pasnummer, somderefter valideres hos henholdsvis Rigspolitiet og Det CentralePersonregister.

11.

Ved mistanke om misbrug af en persons NemID kan der fore-tages spærring af det enkelte NemID, ligesom der inden for rets-plejelovens rammer kan indhentes oplysninger om bl.a. tidspunk-ter for anvendelsen af det konkrete NemID og IP-adressen på dencomputer, som i den forbindelse er benyttet.7

[Nye efterforskningsredskaber til politiet]

12.

I samrådsspørgsmålet spørges også til, om der er behov fornye initiativer til styrkelse af politiets efterforskningsmuligheder.Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at politiet allerede i daghar en række relevante værktøjer til efterforskning af sager omidentitetstyveri og identitetsmisbrug.Rigspolitiet har samtidig oplyst, at man følger udviklingen påområdet tæt bl.a. med henblik at vurdere, om der i lyset af denteknologiske udvikling kan være behov for yderligere tiltag.

13.

Rigspolitiet har i den forbindelse peget på, at det vil rummebetydelige efterforskningsmæssige fordele for politiet, hvis derindføres en generel forpligtelse for alle udbydere til at foretageregistrering og opbevaring – såkaldt logning – af oplysninger ominternetrelateret teletrafik.Som logningsreglerne er i dag, er det således alene de kommerci-elle udbydere, som er forpligtede til at logge oplysninger om denteletrafik, der behandles i deres systemer. Det betyder, at en ræk-ke offentlige myndigheder og institutioner, der på ikke-kommercielt grundlag stiller internet til rådighed – f.eks. biblio-teker og kommunale borgerservicecentre – ikke er forpligtet til atforetage logning.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at en arbejdsgruppe med repræ-sentanter fra Justitsministeriet og Videnskabsministeriet samtRigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste og IT- og Telestyrel-sen for tiden er ved at overveje, hvordan oplysninger om brugere

af internetcaféer, gratis hotspots og internetadgang på bibliotekermv. kan registreres, så det sikres, at politiet har mulighed for atsammenholde oplysninger om brugeren med oplysninger om detenkelte kommunikationsapparat.Arbejdsgruppen forventes at afslutte sit arbejde omkring 1. juli,og jeg ser meget frem til at modtage arbejdsgruppens anbefalin-ger og forslag til konkrete initiativer på området.

[Ofre for identitetstyveri]

14.

Spørgeren ønsker også oplyst, hvad man kan gøre for at hjæl-pe ofrene for identitetstyveri.Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at regeringen helt ge-nerelt lægger stor vægt på, at de, der bliver ofre for forbrydelser,behandles med alvor og respekt, og at de får den hjælp og støtte,der er relevant og effektiv i situationen.Regeringen har meget stor fokus på indsatsen over for ofre og harløbende taget en række initiativer på dette område. Politi og an-klagemyndighed har også stor fokus på at yde den nødvendigestøtte og bistand til ofre for en forbrydelse.Jeg kan i den forbindelse nævne, at der i 2007 blev gennemførtnye regler for at styrke og udbygge politiets og anklagemyndig-hedens information og vejledning til forurettede. Der kan desu-den udpeges en kontaktperson hos politiet eller anklagemyndig-heden, som yder hjælp og bistand til den forurettede, og som denpågældende altid kan henvende sig til.

15.

Herudover nedsatte Justitsministeriet i 2009 en bredt sam-mensat arbejdsgruppe, som bl.a. skulle overveje, hvordan indsat-sen over for ofrene yderligere kunne styrkes.Arbejdsgruppen konkluderede bl.a., at ordningerne for ofre forforbrydelser generelt er velfungerende. Arbejdsgruppen pegededog på enkelte områder, hvor der kunne være behov for at giveofrene endnu bedre forhold. Og på den baggrund fremsatte jeg ibegyndelsen af 2011 et lovforslag med en række forbedringer påofferområdet i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefa-linger. Forslaget blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget ogtræder i kraft den 1. juli 2011.

[Afslutning]

16.

Afslutningsvist vil jeg gerne understrege, at identitetstyveriog identitetsmisbrug er grove former for kriminalitet, som jeg sermeget alvorligt på.Rigspolitiet har – som jeg har været inden på – forskellige mu-ligheder for at bistå politikredsene i efterforskningen af disse sa-ger. Og navnlig med etableringen af NITEC er der skabt mulig-hed for fra Rigspolitiets side at yde kvalificeret teknisk bistand tilpolitikredsene i forbindelse med efterforskningen af konkrete sa-ger om f.eks. misbrug af personoplysninger via internettet.Rigspolitiet følger udviklingen på området tæt, og jeg vil natur-ligvis være parat til at overveje de yderligere tiltag, som Rigspo-litiet eller andre måtte vurdere, at der kan være behov for.

Samtidig må det dog erkendes, at den politimæssige indsats påområdet ikke kan stå alene.Der er derfor bl.a. vigtigt, at man både hos myndigheder og virk-somheder er opmærksom på at håndhæve strenge sikkerhedspro-cedurer ved håndtering af personhenførbare oplysninger samt atsikre skærpede legitimationskrav på områder, hvor identitetsmis-brug typisk forekommer.Men der er herudover også anledning til at fremhæve, at fore-byggelse af sager om identitetstyveri og identitetsmisbrug i højgrad forudsætter, at borgerne er bevidste om, hvordan man an-vender it-udstyr på sikker vis, og at vi som samfund må hjælpemed at skærpe borgernes opmærksomhed på dette område.TAK.