Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
PØU Alm.del
Offentligt
Tale til samråd i Folketingets Politisk-Økonomiske udvalg om evalueringen afCharter for flere kvinder i ledelseSpørgsmål stillet af Julie Rademacher (S)
DET TALTE ORD GÆLDER.
LigestillingsafdelingenDato: 3. maj 2011J nr. 2011-2274/ANSMO
Ministerens tale[Spørgsmål C:Ministeren bedes oplyse, hvorfor eva-lueringsrapporten om Charter for flere kvinder i ledelseikke indeholder en evaluering af de deltagende virk-somheders og organisationers opfyldelse af måltalle-ne, når dette netop var et af de obligatoriske evalue-ringskriterier i undersøgelsen.]
Jeg vil gerne indlede med at sige tak formuligheden for at komme her i dag ogfortælle udvalget mere om Charter for fle-re kvinder i ledelse og den første evalue-ring af nogle af de virksomheder, der del-tager i charteret.Det er nemlig en opløftende fortælling omen politisk indsats, der har vundet stor til-slutning med flere end 100 virksomheder,som har skrevet under på charteret. Eva-1
lueringen, som vi skal drøfte i dag, viser,at virksomhederne de tager opgaven se-riøst og arbejder på mange forskelligemåder for at få flere kvinder i ledelse. Ogderved medvirker charteret heldigvis til,at dygtige talenter i højere grad kommer ispil, og at der kommer flere kvinder pålederposterne i virksomhederne.Når det så er sagt, kunne jeg måske godthave ønsket mig, at spørgeren havdestuderet evalueringen lidt grundigere, in-den jeg blev kaldt i dette samråd. Dervedkunne vi måske have brugt mere krudt påat diskutere, hvordan vi opnår endnubedre resultater på et område, hvor derjo dybest set er politisk enighed om må-let, nemlig at der skal flere kvinder i le-delse. Og jeg kunne have brugt mindretid på at tilbagevise løse påstande.I min besvarelse af spørgsmål C må jegnemlig begynde med helt at afvise denpåstand, der ligger til grund for spørgs-målet. Det er simpelthen forkert, at dedeltagende virksomheder ikke er evalue-ret på deres opfyldelse af måltallene.Virksomhedernes opfyldelse af mål ogmåltal har netop været en obligatorisk delaf undersøgelsen.2
Som det så også er beskrevet i besvarel-sen af almindelig del spørgsmål 83 harsamtlige virksomheder, der har deltaget ievalueringen, besvaret spørgsmål om op-fyldelse af deres konkrete måltal.Det er sket ved, at virksomhederne viaevalueringen har indberettet og er blevetvurderet på deres opfyldelse af de syvforpligtelser i charteret.Ét af de syv punkter i charteret, det ernetop mål/måltal.I forbindelse med evalueringen er virk-somhederne blevet inddelt i kategorierneA og B. Denne inddeling har som hoved-kriterier haft virksomhedens grad af må-lopfyldelse og iværksatte aktiviteter for atopnå målene.Samtlige virksomheder endte i kategoriA, der dækker over, at:”… Organisationen har en høj målopfyl-delsesgrad eller udviser initiativer og ak-tiviteter, som på sigt vil føre til en høj må-lopfyldelsesgrad.”At der henvises til sandsynlig fremtidigmålopfyldelse skyldes, at en række af3
virksomhederne har mål, der rækker udover den evaluerede periode.[Spørgsmål D:Kan ministeren oplyse, hvorfor derskulle gå et halvt år fra PricewaterhouseCoopers fær-diggjorde evalueringen, til ministeren fremlagde resul-taterne?]
Spørgsmål D går på, hvorfor der gik ethalvt år fra rapporten var færdig, til denblev offentliggjort.Der kan man sige, det har været afgø-rende for virksomhederne, at der vedvurderingen af, om de har opfyldt deresmål medvirkede eksterne parter i et pa-nel, der skulle gennemgå evalueringen.Derfor er der nedsat et såkaldt ”beslut-ningsboard”.I dette organ sidder en person for én afde offentlige virksomheder og én personfra en af de private virksomheder, der hartiltrådt charteret, samt én person fra Li-gestillingsafdelingen.På et møde i dette beslutningsboardpræsenterede en repræsentant for eva-luator – PricewaterhouseCoopers - frem-gangsmåden i evalueringen. Og herefterdrøftede beslutningsboardet rapporten.4
Denne fremgangsmåde skyldes jo detbærende ønske i charteret: At dette ini-tiativ skal være relevant og rammende forvirksomhederne – og at de derfor ogsåskal inddrages tæt i processen.Denne konstruktion – med et beslut-ningsboard til kvalitetssikring af evalue-ringen – har været åbent lagt frem sidenintroduktionen af charteret.Derudover kom evalueringen lige op tilsommerferien. Derfor gik arbejdet iboardet først i gang et par måneder efter,at rapporten var afleveret.[Spørgsmål E:Hvilken del af evalueringsrapportenhenviser ministeren til, når ministeren i sin presse-meddelelse den 12. marts 2011 bekendtgør, at virk-somhederne er blevet evalueret på, hvor godt de op-fylder deres egne mål?]
Så går vi videre til spørgsmål E.Der spørges i spørgsmål E til, hvilken delaf evalueringsrapporten jeg henviser til imin ”pressemeddelelse af 12. marts2011”. Jeg tillader mig at gå ud fra, atspørgeren mener min pressemeddelelseaf 3. december 2010, idet jeg ikke ud-5
sendte nogen pressemeddelelse omkvinder i ledelse d. 12. marts 2011.Hvis der menes min pressemeddelelse af3. december 2010, vil jeg særligt henvisetil evalueringsrapporten side 2 til 6 samtbilagene på side 15 til 30.På side 2 til 6 beskrives, som jeg allere-de har været inde på i forbindelse medbesvarelsen af spørgsmål C, at virksom-hedernes opfyldelse af mål/måltal harværet et af omdrejningspunkterne forevalueringen. På disse sider fremgår be-dømmelserne af de enkelte virksomhederogså.I bilagene på side 15-30 fremgår despørgsmål, virksomhederne er blevet stil-let. På disse sider fremgår også grundla-get for bedømmelsen.Det er altså disse sider og bilag jeg hen-viser til i pressemeddelelsen.[Spørgsmål F:Vil ministeren oplyse, hvilke konse-kvenser det får for deltagerne i Charteret for flerekvinder i ledelse, hvis virksomhederne og organisatio-nerne ikke har opfyldt deres egne måltal, hvilket ifølgeevalueringsskemaerne er obligatorisk?]
6
I spørgsmål F spørger der om konse-kvenserne for de virksomheder, der ikkekan opfylde deres egne mål/måltal.Det har været et leitmotif for charteret si-den dets introduktion, at det skulle væreet godt selskab, den gode klub. Derforskulle virksomheder, som valgte at væremed, kunne være sikre på, at samtligedeltagende virksomheder var meget for-pligtede til indsatsen.Derfor besluttede man at have baseline-rapporter og løbende evalueringer.Virksomheder, der ikke deltager i evalue-ringen, eller som ikke har en god forkla-ring på manglende opfyldelse afmål/måltal kan ekskluderes fra charteret.I løbet af evalueringen har der været dia-log med flere virksomheder for at få ud-dybninger af deres indberetninger.I forbindelse med evalueringen har trevirksomheder af forskellige grunde valgtat træde ud af charteret. Det kan natur-ligvis også tages som udtryk for, at ar-bejdet med charteret tages seriøst.
7
[Spørgsmål G:Mener ministeren, at manglende opfyl-delse af måltallene bør føre til en revision af indsatsenfor flere kvinder i ledelse?]
I spørgsmål G henvises der igen til denpåståede ”manglende opfyldelse af mål-tal”. Og igen vil jeg understrege, at virk-somhederne er blevet evalueret på deresopfyldelse af mål/måltal.Så på den måde kan det siges, at detbortfalder, men jeg svarer gerne allige-vel.I relation til virksomhedernes forskelligemål/måltal er vigtigt for mig at gentageden pointe, jeg også var inde på i besva-relsen af almindelig del spørgsmål 85.Det er budskabet om, at det er en ind-bygget præmis i charteret, at virksomhe-derne anvender charteret på den måde,der passer til forskellige virksomhederssituation.Det er ikke et såkaldt ”one size fits all”.Derfor vil virksomhedernes indsatser ogmål også være forskellige. Det betydereksempelvis, at virksomheder, der i for-vejen har en meget lige fordeling af lede-8
re, kan have som målsætning at fasthol-de denne.Andre virksomheder har sat sig konkretemål for andelen af kvinder på hvert ledel-sesniveau eller for ledelsen som helhed.Charteret kan altså tilpasses virksomhe-dernes forskellige situationer under hen-syntagen til forhold som andelen af kvin-der blandt medarbejderne og i ledelsensamt virksomhedernes forskellige traditi-oner.Netop denne mulighed for at virksomhe-derne med charteret som udgangspunktkan skræddersy deres indsatser og tiltagi arbejde for flere kvinder i ledelse, anserjeg netop for at være en stor styrke vedcharteret.Når evalueringen så samtidig viser, atvirksomhederne ikke bare har ambitiøsemål, men også lever op til dem, bestyrkerdet kun min tro på, at charteret fungerersom metode.Det betyder dog ikke, at vi ikke har lærtnoget i denne evaluering, der kan gøreevalueringen endnu bedre næste gang.9
Der har været mange parter inddraget:Evaluator, beslutningsboard og virksom-heder, ligesom vi nu også har haft lejlig-hed til at drøfte evalueringen her i udval-get, og det er klart, at vi i forbindelse medden næste evaluering vil drage nytte afde erfaringer, der er gjort i første runde.Så vi nu får en anden runde, hvor vikommer videre med evalueringen.
10