PØU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om sammenhænge i ministeriets makroøkonomiske model, der indebærer, at øget arbejdsudbud medfører øget beskæftigelse m.v., til finansministeren

Vil ministeren redegøre for sammenhænge i ministeriets makroøkonomiske mo-del, der indebærer, at øget arbejdsudbud medfører øget beskæftigelse, herunder –om det er en antagelse, at et øget arbejdsudbud fører til lavere lønstigninger, somså forbedrer konkurrenceevnen og hermed beskæftigelsen – om der ligger en an-tagelse i modellen om, at øget arbejdsudbud i sig selv fører til øget beskæftigelse,da udbud skaber sig egen efterspørgsel, eller – om det er en kombination af denævnte antagelser eller noget helt tredje?Svar:

I ADAM-modellen vil en forøgelse af arbejdsstyrken på sigt medføre en stort settilsvarende stigning i beskæftigelsen. Det gælder også i andre danske makromodel-ler (fx SMEC, som anvendes af De Økonomiske Råd, MONA, som anvendes afNationalbanken, og DREAM-modellen, som udvikles af DREAM-gruppen) samti de internationale makroøkonomiske modeller, som Finansministeriet har kend-skab til. Sammenhængen mellem arbejdsudbud og beskæftigelse er således vel-etableret, og den er empirisk veldokumenteret. Relationerne i de økonomiske mo-deller er baseret på faktiske historiske sammenhænge.På sigt er der fx en klar sammenhæng mellem udviklingen i arbejdsstyrken og ibeskæftigelsen på tværs af lande. For perioden 1997-2007 ligger den procentvisevækst i henholdsvis arbejdsstyrke og beskæftigelse for en række OECD-landesåledes eksempelvis ret tæt omkring 45-graders-linjen,jf. figur 1.1a.Dvs., at hvisarbejdsstyrken i et givet land i perioden er steget med fx 5 pct., så er beskæftigel-sen også steget med (ca.) 5 pct. i perioden.Tilsvarende viserfigur 1b,at beskæftigelses- og erhvervsfrekvenserne i en rækkeOECD-lande i 2007 ligger tæt på en linje parallelt med 45-graders-linjen (men lidtunder den, idet forskellen svarer til ledigheden). Dvs., at hvis erhvervsdeltagelsen iet land er fx 5 procentpoint højere end i et andet land, så vil beskæftigelsesfre-kvensen omtrentligt være tilsvarende højere. Der er dog en vis spredning omkringden rette linje, fordi der er forskel mellem den faktiske (og strukturelle) ledighed ide forskellige lande.

Hvis der ikke var den angivne langsigtede sammenhæng mellem arbejdsstyrke ogbeskæftigelse, ville ledighedsprocenten systematisk vokse, når befolkningen vok-ser. Men det er ikke tilfældet.På kort sigt sker tilpasningen i ADAM til et større arbejdsudbud via en forbedretkonkurrenceevne, som vil øge nettoeksporten og indebære større investeringer.Det vil øge produktionen og dermed beskæftigelsen.Hertil kommer, at en eventuel stigning i ledigheden på kortere sigt som følge af enstørre vækst i arbejdsstyrken vil kunne nedbringes ved, at der i en periode kanføres en lempeligere økonomisk politik.På længere sigt, dvs. når kapitalapparatet er fulgt op med beskæftigelsen, vil real-lønnen under rimelige antagelser være uændret eller svagt lavere. Realindkomstenog forbruget per indbygger vil vokse.På længere sigt vil udviklingen i beskæftigelsen (kun) afvige fra udviklingen i ar-bejdsstyrken, såfremt der sker ændringer i den strukturelle ledighed. En politik,der har som mål at øge det langsigtede niveau for beskæftigelsen – og dermedforøge velstanden – må derfor sigte på at øge den strukturelle arbejdsstyrke ogreducere den strukturelle ledighed.Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen