Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
PØU Alm.del
Offentligt
Folketingets Politisk-Økonomiske UdvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
14. februar 2011
Politisk-Økonomisk Udvalg har i brev af 4. februar 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 64 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra FrankAaen (Enhedslisten).
J.nr. 2011-0002276
”Ministeren bedes oversende et notat, der beskriver konsekvenserne af dommenfra Menneskerettighedsdomstolen omtalt i Berlingske den 4. februar 2011 forregeringens planer om at fjerne efterlønnen.”
I en artikel i Berlingske Tidende den 4. februar 2011 rejses der spørgsmål om,hvorvidt regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen er i strid med en afgørel-se, der er truffet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2006.I afgørelsen fra 2006 fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagenStec m.fl. for første gang, at sociale ydelser omfattes af artikel 1 i 1. Tillægsproto-kol om beskyttelse af ejendom, uanset om den pågældende sociale ydelse er bi-dragsfinansieret eller finansieret gennem den almindelige betaling af skatter.Det følger dog samtidig af Domstolens praksis, at bestemmelsen i artikel 1 i 1. Til-lægsprotokol ikke er til hinder for, at lovgivningsmagten som følge af fx ændredesamfundsforhold ændrer betingelserne for, hvornår eller i hvilket omfang personerhar ret til en bestemt social ydelse, selv om en sådan regulering indebærer, at per-soner, der allerede modtager den pågældende ydelse, oplever en væsentlig redukti-on heri.Regeringens forslag til afskaffelse af efterlønnen er derfor ikke i strid med menne-skerettighederne af blandt andet følgende årsager:Regeringens begrundelse for at ville afskaffe efterlønnen bunder i alvorligesamfundsøkonomiske og demografiske udfordringer.Forslaget forringer ikke muligheden for efterløn for personer, der pt. er på efter-løn eller inden for de næste tre år forventer at gå på efterløn.De, der berøres af forslaget får god tid til at indrette sig herpå.De, der ikke får ret til efterløn eller ikke længere ønsker at være med i ordnin-gen, får de bidrag tilbage, som de har indbetalt fra 1999.Jeg kan i øvrigt henvise til den pressemeddelelse, som Institut for Menneskerettig-heder udsendte den 4. februar 2011, hvor instituttet tager afstand fra ekspertudtalel-
ser om, at det vil være i konflikt med menneskerettighederne at gennemføre en ef-terlønsreform.I pressemeddelelsen har Instituttets direktør, Jonas Christoffersen blandt andet ud-talt:”Når det gælder efterlønnen har regeringen lagt op til en afvikling, der - med juri-diske øjne - må anses som gradvis, rimelig og balanceret. De berørte får god tid tilat indstille sig på ændringerne og har mulighed for at handle derefter ved at spareop til alderdommen på en anden måde”.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2