Ministeren bedes forholde sig til det regnestykke, der er offentliggjort i Fødevare-forbundets Nyhedsbrev, jf.http://www.nnf.dk/nyheder/Pages/Prisen-påudenlandsk-arbejdskraft-.aspx,hvoraf det fremgår, at der er betydelige negativefiskale sideeffekter, som følge af danske virksomheders rekruttering af udenlandskarbejdskraft. Det bedes oplyst, om ministeren kan bekræfte, at det koster cirka155.000 kr. for det offentliges økonomi, at slagterierne rekrutterer udenlandskarbejdskraft i stedet for at ansætte en arbejdsløs dansk slagter.

Svar:

Det omtalte regnestykke lægger til grund, at en stigning i arbejdsudbuddet somfølge af rekruttering af udenlandsk arbejdskraft fører til en tilsvarende stigning iledigheden. Dette er ikke i overensstemmelse med den observerede sammenhængmellem arbejdsudbud, beskæftigelse og ledighed. Både historiske observationer fraDanmark og sammenligninger på tværs af lande peger snarere på, at en stigning iarbejdsstyrken medfører en tilsvarende stigning i beskæftigelsen. Der er såledesikke belæg for, at stigninger i arbejdsstyrken fører til stigende ledighed.Der er heller ikke belæg for, at tilgang af udenlandsk arbejdskraft er en belastningfor de offentliges finanser eller samfundsøkonomien mere generelt, når udlændin-ge arbejder og betaler skat.Det i spørgsmålet anførte regnestykke lægger ydermere til grund, at en udenlandskarbejdstager kan opnå et ligningsfradrag for kost og logi på maks. 50.000 kr. årligt.Hertil kan bemærkes, at både danske og udenlandske lønmodtagere, som opret-holder dobbelt husførelse i forbindelse med arbejdet, har ret til dette fradrag, der iøvrigt kun kan opnås, når en række krav er opfyldt herunder, at ansættelsen ermidlertidig. Fradraget kan under normale omstændigheder højst opnås i to år.Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen

Spørgsmål:

Svar: