PØU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, hvor meget ministeren forventer, at underskuddet på statens finanser vil vokse yderligere i forhold til de nuværende prognoser for 2012, 2013 og 2014 som følge af den fremlagte tilbagetrækningsreform, til finansministeren

Politisk-Økonomisk UdvalgChristiansborg

Svar på Politisk Økonomisk Udvalg spørgsmål nr. 56 (Alm. del) af26. januar 2011 stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL)Spørgsmål

Hvor meget forventer ministeren, at underskuddet på statens finanser vil vokseyderligere i forhold til de nuværende prognoser for 2012, 2013 og 2014 som følgeaf den fremtidige tilbagetrækningsreform. Beregningen bedes omfatte mistedeindtægter fra efterlønsbidraget for personer under 45, de mistede indtægter fra depersoner over 45, som regeringen forventer vil holde op med at indbetale efter-lønsbidrag som følge af reformen, samt udgifterne til tilbagebetaling af efterløns-bidraget til alle under 45.Svar

I 2020 skønnes den foreslåede tilbagetrækningsreformen at styrke de offentlige fi-nanser med 18 mia. kr., inklusive virkningen af bortfaldne efterlønsbidrag og ren-tevirkningerne af engangsudbetalingen af de bidrag, som er indbetalt siden 1999.Desuden er der taget hensyn til merudgifter til dagpenge, førtidspension mv.Virkningen af den foreslåede tilbagetrækningsreform indtræder gradvist i takt medden gradvise udfasning af efterlønsalderen og den fremrykkede forhøjelse af fol-kepensionsalderen fra 2019.På kort sigt svækkes de offentlige finanser som følge af bortfaldet af indtægter fraefterlønsbidraget og tilbagebetaling af efterlønsbidrag til personer under 45 år ogandre, der ønsker at forlade efterlønsordningen. Sammenlignet med forløbet udentilbagetrækningsreform svækkes den strukturelle offentlige saldo i 2012-14 medca. 0,2 pct. af BNP (svarende til 3-4 mia. kr.),jf. tabel 1.Virkningerne på den faktiske saldo kan afvige fra virkningerne på den strukturellesaldo, blandt andet fordi reformen kan styrke efterspørgslen på helt kort sigt. Detskyldes, at livsindkomsterne øges og behovet for opsparing som udgangspunktkan blive reduceret. Når det planlagte tilbagetrækningstidspunkt er tæt knyttet tilden formelle efterløns- eller folkepensionsalder kan det fx ikke udelukkes, at så-danne effekter overstiger den direkte negative virkning på saldoen af bortfald afefterlønsbidrag mv. (jf. T.M. Andersen,Fiscal Sustainability in the wake of the Financialcrisis,Nordic Economic Policy Review, 2010)

I forløbet, hvor tilbagetrækningsreformen er indregnet, skønnes den strukturellesaldo at blive forbedret med 1½ pct. af BNP fra 2010-13 på linje med henstillin-gen fra EU.Tabel 1

Strukturel saldo med og uden tilbagetrækningsreformPct. af BNPStrukturel saldo med reformStrukturel saldo uden reform2010-1,9-1,92011-1,3-1,32012-1,1-0,92013-0,4-0,22014-0,5-0,32020-0,4-1,42030-1,1-2,8

Anm.: Engangsudbetalingen af efterlønsbidrag i 2012 påvirker ikke den strukturelle saldo.Kilde: Egne beregninger.

Med venlig hilsenFinansministeren