PØU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af en beregning af de samlede statslige omkostninger ved en øjeblikkelig udbetaling af efterlønsopsparingen m.v., til finansministeren

Det skønnes, at indbetalte efterlønsbidrag fra 1999-2010 for personer, som ikkehar modtaget efterlønsbevis, udgør ca. 58 mia. kr. ultimo 2010 (2011-niveau).Hvis det forudsættes, at samtlige efterlønsbidrag på ca. 58 mia. kr. udbetales kon-tant med en afgift på 33,5 pct., vil den statslige engangsudgift udgøre ca. 39 mia.kr.En sådan engangsudgift medfører, at statens renteudgifter i det efterfølgende årisoleret set forøges med ca. 1½ mia. kr., hvis der tages udgangspunkt i en gen-nemsnitlig statslig renteomkostning på 4 pct. årligt. Ved det aktuelle renteniveauudgør renten på udestående statsobligationer i gennemsnit cirka 2,6 pct. Tages derudgangspunkt heri, kan virkningen på statens renteudgifter i det efterfølgende årberegnes til cirka 1 mia.kr.Den varige belastning af de offentlige finanser ved en tilbagebetaling af samtligeefterlønsbidrag kan opgøres til ca. � mia. kr. årligt inkl. virkningerne af de fremti-dige skattepligtige udbetalinger af midler, der overføres til pensionsordninger.Samlet set vil en udbetaling af alle indbetalte efterlønsbidrag være udtryk for, atder ikke vil være tilgang til efterlønsordningen fremadrettet, og dermed at styrkel-sen af de offentlige finanser på lidt længere sigt vil være noget større end det, somfremgår af regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform: ”… Vi kan jo ikkelåne os til velfærd!”.Hertil kommer, at større livsindkomster og en højere gennemsnitlig tilbagetræk-ningsalder medfører øget forbrug på kort sigt, hvilket yderligere understøttes af, athusholdningernes likviditet styrkes, når efterlønsbidragene betales tilbage. De af-

Spørgsmål:

Svar: