PØU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: MFU spm. om effekten af ungdomsuddannelser på BNP m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Besvarelse af spørgsmål 24 alm. del stillet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg d. 11. november efter ønske fra Poul Andersen(S).Spørgsmål:Ministeren bedes i forlængelse af svar på PØU alm. del - spørgsmål 2bidrage til transparensen og redegøre for delfaktorerne i den del af svaret,der vedrører effekten på de offentlige finanser af en større andel medmindst ungdomsuddannelse, så det eksplicit fremgår, hvorledes de enkel-te delfaktorer (eksempelvis udgifterne til SU frem for eventuelle udgiftertil kontanthjælp, som følge af flere studerende eller mindre frafald, even-tuelt udbygget med fysisk kapacitet, som følge af flere studerende ellermindre frafald, mindre ledighedsgrad, eventuelt færre sygedage, størreindkomst- og forbrugsskat, diskonteringsfaktoren) antages eller skønneskvantitativt at påvirke resultatet.Svar:Som det fremgår af svar på PØU alm. del - spørgsmål 2, vurderes nettoef-fekten af at indfri uddannelsesmålsætningerne (95- og 50-målsætningen) i2015-planen at være en svækkelse af den finanspolitiske holdbarhed på0,15 pct. af BNP.Effekten er beregnet efter de principper, der blev lagt til grund for vurde-ringen af uddannelsesmålsætningerne i Velfærdsaftalen,jf. også svar påFinansudvalgets spørgsmål nr. 118 af 27. maj 2009 (alm. del - § 7).Det er forudsat, at et højere uddannelsesniveau vil øge beskæftigelsen pålængere sigt som følge af øget erhvervsfrekvens.På kortere sigt trækker forøgelsen af uddannelsesniveauet i retning afmindsket beskæftigelse, idet personer under uddannelse er mindre aktivepå arbejdsmarkedet, end de ellers ville have været.Beskæftigelsesvirkningerne af uddannelsesmålsætningerne vurderes sam-let set at styrke den finanspolitiske holdbarhed med 0,1 pct. af BNP, jf.tabel 1. Det dækker både over højere skatteindtægter og lavere offentligeudgifter til andre overførsler end SU (førtidspension, kontanthjælp mv.)

Det er herudover lagt til grund, at udgifterne til uddannelse, fx til udbyg-get fysisk kapacitet, og SU øges som følge af flere studerende ved indfri-else af uddannelsesmålsætningerne. De øgede udgifter svækker isoleretset den finanspolitiske holdbarhed med 0,25 pct. af BNP.Sammenfattende vurderes uddannelsesmålsætningerne at svække denfinanspolitiske holdbarhed med 0,15 pct. af BNP, når der både tages hen-syn til beskæftigelsesvirkningerne og de øgede udgifter til uddannelse ogSU, se tabel 1.Beregningen af effekten på den finanspolitiske holdbarhed følger somnævnt de principper, der blev lagt til grund for vurderingen af uddannel-sesindsatsen i Velfærdsaftalen og er baseret på en række beregningstekni-ske antagelser.Det bemærkes, at det har betydning for den samlede vurdering, at udgif-terne kommer tidligt, mens gevinsterne i form af højere skatteindtægterog lavere offentlige overførselsudgifter – som følge af øget beskæftigelse– ligger længere ude i fremtiden.Det skal ses i lyset af, at indtægter (såvel som udgifter), der ligger længe-re ude i fremtiden vil have en svagere påvirkning af den finanspolitiskeholdbarhed som følge af diskontering.Der er generelt stor usikkerhed knyttet til effekternes størrelse. Virknin-gen på de offentlige finanser vil fx være gunstigere, hvis beskæftigelses-frekvensen for de flere, der får en uddannelse, øges mere end antaget.Omvendt vil virkningen fx være mindre gunstig, hvis de flere, der kom-mer ind i uddannelsessystemet, er længere tid om at færdiggøre deresstudier end antaget. Eller hvis de studerende arbejder mindre under ud-dannelsen, eller hvis større optag medfører større frafald.