PØU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om effekten ungdomsuddannelser på BNP m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Besvarelse af spørgsmål 2 alm. del stillet af Det Politisk-ØkonomiskeUdvalg d. 7. oktober efter ønske fra Poul Andersen (S).Spørgsmål:Ministeren bedes oplyse et skøn for effekten på BNP og på de offentligefinanser, hvis andelen af unge med en ungdomsuddannelse i Danmark idag var på hhv. 81 pct. svarende til niveauet i Norge og 85 pct. svarendetil niveauet i Sverige i 2008 og ikke de 78 pct., som VKO-samarbejdetresulterede i.Svar:Oplysningerne i spørgsmålet om andelen af unge med en ungdomsuddan-nelse for hhv. Danmark, Norge og Sverige refererer til en artikel i KL’snyhedsbrev Momentum d. 21. september 2010, hvor kilden er OECD,”Education at a Glance 2010”.Tallene vedrører dog ikke andelen af unge (25-34-årige), men andelen afbefolkningen i alderen 25-64 år, jf. tabel 1. Det opdaterede tal for Dan-mark er i øvrigt 75 pct. og ikke 78 pct., som det fremgår af artiklen iMomentum. Det kan også præciseres, at der er tale om andelen af befolk-ningen medmindsten ungdomsuddannelse.Tabel 1. Andel med mindst en ungdomsuddannelse, 2008AldersgruppeDanmarkNorge25-34-årige85 pct.84 pct.25-64-årige75 pct.81 pct.

Effekten af et højere uddannelsesniveau på velstanden og de offentligefinanser skal bl.a. ses i lyset af, hvordan det at tage fx en erhvervsuddan-nelse, påvirker beskæftigelsesfrekvensenset over livetfor personer, der idag ikke uddanner sig ud over grundskolen.I retning af lavere beskæftigelsesfrekvens trækker, at en person vil væremindre aktiv på arbejdsmarkedet under uddannelse, end han/hun ellersville have været. Til gengæld vil det trække i retning af højere beskæfti-gelse, at personens beskæftigelsesfrekvens efter endt uddannelse må for-ventes at være højere end for personer, der ikke har uddannet sig ud overgrundskolen.

Effekten på velstanden via højere beskæftigelsesfrekvensHvis andelen af 25-64-årige med mindst en ungdomsuddannelse havdeværet 1 pct.point højere i 2008, dvs. 76 pct. i stedet for 75 pct., ville BNPisoleret set have været omkring 0,1 pct. større som følge af højere be-skæftigelsesfrekvens.Der er tale om et skøn forbundet med betydelig usikkerhed og baseret påen række beregningstekniske antagelser. Det er forudsat, at det højereuddannelsesniveau fremkommer ved en vækst i antallet af 25-64-årigemed en erhvervsuddannelse som modsvares af et tilsvarende fald i antal-let uden uddannelse ud over grundskolen.Effekten på beskæftigelsesfrekvensen af at gå fra grundskole til erhvervs-uddannelse som højeste fuldførte uddannelse bygger på en antagelse om,at beskæftigelsesfrekvensen stiger med 1/3 af forskellen mellem beskæf-tigelsesfrekvensen for grundskoleudannede og erhvervsuddannede i dag.Dette er i overensstemmelse med historiske erfaringer ved stigninger iuddannelsesniveauet og afspejler forudsætningerne for Velfærdsaftalenog de beregningstekniske antagelser, der er lagt til grund for beregningenaf finanspolitisk holdbarhed i 2015-planen.Når de beregningstekniske antagelser lægges til grund, skønnes det, atBNP kunne være op til 1 pct. højere, hvis andelen af befolkningen med enungdomsuddannelse øges til 85 pct. svarende til niveauet i Sverige i2008. Usikkerheden på skønnet øges dog markant, når der ses på så storediskretionære ændringer i uddannelsesniveauet.Ud over beskæftigelsesfrekvensen vil der også være positive effekter afuddannelse på arbejdstid og produktivitet. Beregningerne tager ikke højdeherfor.Effekten på de offentlige finanser af højere uddannelsesniveauDet er en række modsatrettede effekter, der skal tages hensyn til, når detgælder effekten på de offentlige finanser som følge af højere uddannel-sesniveau. Dels vil der være øgede udgifter til uddannelse og SU somfølge af, at flere tager en uddannelse. Dels vil skatteindtægterne værehøjere og udgifterne til andre overførsler end SU lavere som følge af ethøjere uddannelsesniveau.Det kan således oplyses, at nettoeffekten af indfrielse af 95- og 50-målsætningerne på uddannelsesområdet i 2015-planen vurderes at væreen svækkelse af den finanspolitiske holdbarhed på 0,15 pct. af BNP,jf.svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 118 af 27. maj 2009 (alm. del - §7).