Spørgsmål nr. 905 (alm. del)

Er ministeren enig i, at forsigtighedsprincippet bør anvendes, ”når der erbehov for et hurtigt indgreb, fordi der muligvis foreligger en fare formenneskers, dyrs og planters sundhed eller for miljøet i tilfælde, hvor detilgængelige videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændigrisikovurdering”.

Svar

Jeg er principielt enig i beskrivelsen af, hvornår forsigtighedsprincippet børanvendes. Ifølge EU-kommisionens retningslinjer for hvornårforsigtighedsprincippet kan anvendes, inddrages der også andre faktorer veden vurdering af, hvornår forsigtighedsprincippet bør anvendes. Bl.a. bør dervære proportionalitet i forhold til øvrige beslutninger. Her er det relevant atsammenligne med tidligere selvstændige danske initiativer som for eksempelRentolin (1998), ftalater i bideringe (1999) og parabener i plejeprodukter tilbørn (er trådt i kraft i år). I disse tilfælde, blev forsigtighedsprincippetanvendt trods videnskabelig usikkerhed, fordi der var betydelig størresandsynlighed for risiko.For nanosølv er sandsynligheden for en konkret fare for mennesker ellermiljø betydeligt mindre. Videnskabsfolk har opstillet nogle hypoteser for,hvordan de særlige nanoegenskaber muligvis kan være årsag til, at kemiskestoffer i nanostørrelse forårsager særlige skadelige effekter, eller at vi pågrund af nanostørrelsen bliver udsat for dem på en anden måde. Nanosølvhar måske i denne sammenhæng en særlig interesse på grund af denpotentielt store anvendelse. Men indtil videre ser jeg ikke anledning til atbehandle nanosølv anderledes end almindeligt sølv.