Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 7. juli 2011 stilletfølgende spørgsmål nr. 871 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).

Spørgsmål 871 (alm. del)

Vil ministeren redegøre for direktivets systematik, for så vidt angåropgavernes placering og forklare, hvordan en fuld implementering villemedføre, at staten skulle påtage sig ansvar for dimensioneringen afkloakkerne?

Svar

Oversvømmelsesdirektivet (direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring afrisikoen for oversvømmelser) trådte i kraft den 27. oktober 2007. Direktiveter i Danmark gennemført ved lov nr. 1505 af 27. december 2009 omvurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer,bekendtgørelse nr. 121 af 2. februar 2010 om vurdering og risikostyring foroversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet ogbekendtgørelse nr. 1042 af 1. september 2010 om samarbejde mellemDanmark og Tyskland om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoenfra vandløb og søer i det internationale vanddistrikt.Direktivet forpligter Danmark til inden udgangen af 2011 at foretage enudpegning af risikoområder på grundlag af en foreløbig vurdering afoversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde (første plantrin).Inden udgangen af 2013 skal fare- og risikokort (andet plantrin) væreudarbejdet. Som tredje og sidste trin i første planperiode skal der senest medudgangen af 2015 udarbejdes risikostyringsplaner.De to første plantrin varetages efter loven af Transportministeriet ogMiljøministeriet. Det tredje plantrin er det efter loven de relevantekommuners ansvar at gennemføre. De tre plantrin er en del af en 6-årigplanperiode. Det betyder, at de ansvarlige myndigheder hvert sjette år skalrevurdere og ajourføre henholdsvis vurdering, udpegning, kort og planer.Spildevandssystemer er i Danmark efter miljøbeskyttelseslovens § 32 tillagtkommunalbestyrelsernes opgavevaretagelse, hvor kommunerne gennemspildevandsplanlægningen inden for den kommunale kompetence og meddet lokale kendskab gennem spildevandsplanen fastlægger og planlægger de

nødvendige investeringer i kloaknettet. I overensstemmelse med direktivetindgår oversvømmelser fra spildevandssystemer ikke i planlægningen efteroversvømmelsesdirektivet.Typisk udtrykker de kommunale spildevandsplaner et serviceniveau i formaf et mål for, hvor ofte borgerne må opleve oversvømmelser med spildevand/regnvand fra afløbssystemet. Det er således en del af den kommunalespildevandsplanlægning at tage stilling til, i hvilket omfang det samledeafløbssystem skal udbygges og vedligeholdes, så det giver en acceptabelsikring mod oversvømmelser sammenholdt med hvor store investeringer,kommunalbestyrelsen vil godkende, der over spildevandstaksten opkrævesbetaling til at dække.Hvis planlægningen efter oversvømmelsesdirektivet indenfor deneksisterende ansvarsfordeling skulle omfatte oversvømmelser fraspildevandsanlæg, ville staten skulle tage stilling til, i hvilket omfang der errisiko for, at kloakkerne ikke er tilstrækkeligt dimensioneret til at aflede fxregnvand. Det ville dels forudsætte, at staten tilvejebringer et megetdetaljeret lokalt kendskab til kloakkernes dimensionering og tilstand samtandre lokale forhold, og dels at staten fastlægger hvilket serviceniveau, derer ønskeligt i den enkelte kommune. Det ville i realiteten medføre, at statenovertager ansvaret for dimensioneringen af kloakkerne.