MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 726: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/5-11 om bestanden af marsvin (CV og CW), til fødevareministeren

Indledning- Ligesom Miljøministeren vil jeg besvare de tospørgsmål samlet.- Indledningsvis vil jeg understrege, atFødevareministeriet prioriterer beskyttelse afmarsvin højt.- Siden 2005 har dette manifisteret sig gennemkonkrete aktiviteter på følgende 4 områder:Implementering af Rådsforordning nr. 812 fra2004 om beskyttelse af marsvinNational handlingsplan fra 2005 ombeskyttelse af marsvinMere viden om, hvordan marsvin bedstbeskyttes i forhold til fiskeri, samtIndsats i Natura 2000-områderne, hvormarsvin indgår i udpegningsgrundlaget ioverensstemmelse med den viden, vi har.- Jeg vil nu gennemgå aktiviteterne på disseområder.1

1. Rådsforordning nr. 812/2004 (EU sporet)- I 2004 blev Rådsforordning nr. 812/2004 vedtagetmed henblik på at opfylde habitatdirektivets kravom beskyttelse af marsvin.- EU-regelsættet blev indført efter rådgivning fra detinternationale havforskningsråd, ICES, og omfatterde områder og fiskerier, hvor der var konstateretstørst risiko for bifangst af marsvin. Reglerne rettersig især imod det stormaskede garnfiskeri.For Danmarks vedkommende omfatter regelsættetNordsøen, Skagerrak, Kattegat og dele afØstersøen.- EU-regelsættet indeholder toreguleringsbestemmelser:Én om forbud mod drivgarn ogÉn om, at fartøjer over 12 meter skal brugeakustiske alarmer – de såkaldte ”pingere”.- Et væsentligt element i forordningen er desuden, atmedlemslandene skal tilvejebringe mere viden ombl.a.”pingere”, hvilket jeg vender tilbage til senere.- Ifølge Rådsforordningen har der således siden den1. januar 2008 af hensyn til marsvin været forbudmod drivgarnfiskeri i Østersøen. Dette fiskeri erderfor helt udfaset i Danmark. Jeg kan oplyse, at daforordningen blev vedtaget i 2005, drev 26 fartøjerdrivgarnfiskeri i Østersøen.

- Siden den 1. juni 2005 har det været påbudt atanvende ”pingere” i stormasket fiskeri i Nordsøen,Skagerrak og Kattegat hele året for fartøjer over 12meter.- I Østersøen vest for Bornholm til Sjælland skal deranvendes ”pingere” i alt garnfiskeri, uansetmaskestørrelse.- I Danmark havde vi allerede fra år 2000 et krav omanvendelse af ”pingere” i Nordsøen vedvragfiskeri. Dette krav er nu en del af EU-forordningen og omfatter fra 2005 også Kattegat ogSkagerrak.Særlig dansk indsats ved implementering af Rådsforordningen- I forbindelse med den årlige afrapportering tilKommissionen om Danmarks erfaring medforordningen er Fødevareministeriet løbendekommet med bemærkninger og forslag til, hvordanregelsættet kan effektiviseres og i højere gradreducere bifangstraterne.- På baggrund af anbefalinger fra ICES og DTUAqua har Fødevareministeriet anbefaletKommissionen, at regelsættet bør fokusere på denredskabstype, der anvendes, fremfor fartøjerneslængde, da det er redskabet, som er afgørende forbifangsten af marsvin.- Gennem udviklingen af et særligt lytteapparat harDanmark i samarbejde med Tyskland aktivtmedvirket til en kontrol af ”pingere-kravet”. Dette3

apparat bruges nu i søværtskontrol både i Danmarkog andre EU-lande.- Foranlediget af dansk forskning er afstandskravetmellem ”pingere” på garn øget fra 200 meter til455 meter. Det er en fordel for marsvinene og detmarine miljø i øvrigt, da der udsendes mindre støj.- Det sidste eksempel, jeg vil nævne i relation til enløbende dansk indsats, er et kameraforsøg, hvorDTU Aqua ved hjælp af kameraer har filmetindhalingen af garn og dermed eventuellebifangster af marsvin. De foreløbige resultater fradette projekt vender jeg tilbage til.Sammenfatning af Rådsforordningen- Hvis jeg kort skal sammenfatte den danske indsatsi forbindelse med EU-regelsættet er konklusionen,at:Rådsforordningen efterleves i Danmark oghar medført, at drivgarnfiskeriet er udfaset -og at ”pingere” anvendes i dansk garnfiskeri idet omfang, forordningen kræver det.Samtidig arbejder Danmark aktivt for eneffektivisering af EU-regelsættet på flerefronter.2. National handlingsplan om beskyttelse af marsvin- Efter forordningens ikrafttræden blev den nationalehandlingsplan for beskyttelse af marsvin revideret,og i 2005 godkendte miljøministeren ogfødevareministeren planen.4

- Væsentlige elementer i handlingsplanen var attilvejebringe mere viden om bestandens størrelseog beskyttelse af marsvin i forhold til fiskeri.- Om lidt vil jeg komme nærmere ind på deprojekter, der er igangsat af Fødevareministerietsom opfølgning på planen.- Som miljøministeren netop har oplyst, vil der i detnu planlagte overvågningsprogram ske både enspecifik og mere generel overvågning afmarsvinebestanden i de danske farvande.3. Forskning i ”pingere” og utilsigtet bifangst- Det indgår som et element i forordningen, at der erbehov for at tilvejebringe mere viden om”pingere”.- Under Fødevareministeriets myndighedsaftale medDTU Aqua er der derfor igangsat en rækkeforskningsprojekter omkring bifangst af marsvin og”pingere”. Disse projekter er alle iafslutningsfasen.- Jeg vil kort nævne de væsentligste resultater franogle af projekterne, som foreligger på nuværendetidspunkt.- Foreløbige resultater fra kameraforsøget viser, atdenne metode er meget effektiv i forhold til atdokumentere bifangster og giver dermed en bedremulighed for en fremtidig forvaltning af fiskeriet.

- Kamerametoden giver vigtige observatørdata forhele døgnet.- Endvidere giver kamerametoden præcis viden om,hvor marsvin bifanges og med hvilke garntyper.- Foreløbige resultater fra undersøgelser af marsvinsadfærd ved tilstedeværelsen af ”pingere” viser, atlyden fra ”pingere” kan have en negativ effekt påtilstedeværelsen af marsvin i en vis afstand fragarnet.- Det er almen kendt, at marsvin er følsommeoverfor støj – det er derfor især vigtigt, at vi ikkeimplementerer forvaltningsforanstaltninger somskræmmer marsvinene væk fra de områder, der erudpeget til at beskytte dem.- Endelig er DTU Aqua ved at teste en ny type”pingere”, som kun gør marsvin opmærksom pågarnets tilstedeværelse og ikke skræmmer demvæk. Resultaterne forventes at foreligge senere pååret og er yderst vigtige i forhold til den fremtidigebeskyttelse af marsvin, særligt i de Natura 2000-områder, som netop er udpeget til at beskyttemarsvin.- Sammenfattende er der således tale om vigtigeforskningsprojekter, som vil indgå i det viderearbejde med beskyttelse af marsvin.4. Indsats i Natura 2000-områder- Marsvin indgår i udpegningsgrundlaget for enrække marine Natura 2000-områder, nemlig 16 i6

alt. Flere af disse områder er ikke omfattet af”pinger-kravet” i Rådsforordningen.- Fiskeri udgør én blandt en række forhold ogaktiviteter, som kan være problematiske i forholdtil beskyttelse af marsvin. Øvrige aktiviteter kanf.eks. være forurening, sygdom, forstyrrelser pågrund af f.eks. vindmølleparker samt skibsfart iområdet.- De endelige Natura 2000-planer ogindsatsprogrammer foreligger som bekendt ikkeendnu. Men jeg er meget opmærksom på, at viallerede nu har en pligt til at regulerefiskeriaktiviteter, hvis det videnskabelige grundlagviser, at en given fiskeriaktivitet ikke er foreneligmed udpegningsgrundlaget.- Der bør derfor gennemføres relevantebeskyttelsesforanstaltninger, så det sikres, at der erbalance mellem fiskeri og marsvinebestandene.Dialogforum- Ved implementering af Natura 2000 er detvæsentligt, at alle de relevante interessenterinddrages i ministeriets arbejde.- Jeg har tidligere haft lejlighed til at fortælle omFødevareministeriets Dialogforum, som blevnedsat i foråret 2010.- Beskyttelse af marsvin har været drøftet på allemøder i Dialogforum, og der er bred konsensus7

om, at der fortsat mangler viden om, hvordanutilsigtet bifangst bedst forhindres.Fødevareministeriets oplæg om beskyttelse af marsvin- Fødevareministeriets har på den baggrundudarbejdet et oplæg om regulering affiskeriaktiviteter af hensyn til beskyttelse afmarsvin i udvalgte Natura 2000-områder, som ikkeer omfattet af EU-regelsættet: Områderne iStorebælt og området nord for Gilleleje.- Oplægget omfatter krav om ”pingere” i altgarnfiskeri i Natura 2000-områderne i Storebælt ogområdet nord for Gilleleje.- Reguleringen af fiskeriaktiviteter skal selvfølgeligbygge på den bedst tilgængelig viden.- Derfor har vi nu bedt eksperterne ved DTU Aqua,DMU, Fjord & Bælt Centret vurdere vores oplæg.- Som jeg tidligere har været inde på, er dervidenskabelig usikkerhed om marsvins tilvænningtil ”pingere”, og om de skræmmes væk frafødegrundlag og ynglepladser.- Det er her udfordringen ligger, og jeg vil gernesikre, at vi rammer rigtigt med den regulering, vibeslutter at implementere i Natura 2000-områderne.- Når alle svarene er modtaget, skal det besluttes,hvordan reglerne for fiskeriet udformes.

Afslutning/sammenfatning- Der er med andre ord gang i rigtig meget på detteområde, og alle data vil blive brugt med henblik påen relevant og effektiv beskyttelse af marsvin.- Som jeg startede med at sige - beskyttes marsvin iforhold til fiskeri gennem konkrete aktiviteter påflere områder.- Så sammenfattende vil jeg fastslå, atVi lever op til forpligtelserne i Rådsforordningenog bidrager med viden og synspunkter, så EU-regelsættet kan udbygges på relevant visVi samarbejder med forskningsverdenen omudbygning af vidensgrundlaget, og godeforskningsresultater er opnåetVi er godt i gang med at implementere voresNatura 2000 forpligtelser, også med henblik påmarsvin, ogVi har en god dialog med alle interessenter.- Tak for ordet!