Spørgsmål nr. 7 (alm. del)

Vil ministeren sende en redegørelse for Collstrup-sagen og eventuelle til-svarende jordforureningssager og herunder redegøre for, om myndigheder-ne har gjort alt for at stille virksomheden til regnskab for forureningerne oghermed sikre, at princippet om at forureneren betaler bliver overholdt, og vilministeren samtidig redegøre for:- de huller i miljøbeskyttelsesloven, som professor, dr. jur. Peter Paghhenviser til, samt eventuelle huller i andre love vedrørende jordforure-ning og- løsningsforslag til, hvordan lovgivningen kan gøres helt tæt, herundermuligheder for at anvende objektivt erstatningsansvar i denne type foru-reningssager?

Svar

Som det fremgår af Miljøstyrelsens redegørelse i forbindelse med min be-svarelse af spørgsmål 1017, er der i alt 13 forureningskortlagte grunde,hvorpå Collstrop har drevet virksomhed. I et mindretal af sagerne har virk-somheden fortsat efter, at det ubetingede (objektive) ansvar blev indført.Det kan være en vanskelig sag at bevise, om en forurening er sket før ellerefter en bestemt dato, og om virksomheden har et ansvar efter de regler,der gjaldt, før det ubetingede(objektive) ansvar. Derfor kan jeg naturligvisikke garantere, at de lokale myndigheder har gjort alt, hvad der er muligt.Jeg kan kun sige, at det ser ud til, at de lokale miljømyndigheder er heltopmærksomme på, om det er muligt at drage virksomheden til ansvar.Det var et stort fremskridt, at vi i 2001 fik det ubetingede ansvar ind i jord-forureningsloven, som var vedtaget af et bredt flertal i Folketinget under dendaværende regering. Domspraksis havde vist, at det var meget vanskeligtat stille virksomheder, som havde forurenet jorden, til ansvar, og der varallerede i 1994 kommet en lov om miljøerstatning, som gav visse typer virk-somheder et ubetinget erstatningsansvar. I forhandlingerne om jordforure-ningsloven i 1999 gik partierne så langt, de overhovedet kunne, for at holdevirksomheder ansvarlige for forurening.

Indførelse af det ubetingede forureneransvar var meget vidtgående, og detvar afgørende, at loven ikke indebar en krænkelse af retssikkerheden i formaf ansvar med tilbagevirkende kraft eller indgreb mod uskyldige grundejere.Jeg er overbevist om, at det også i dag vil opleves som en krænkelse afretssikkerheden at lovgive med tilbagevirkende kraft om ubetinget ansvarfor jordforurening. Vi må huske på, at miljøbevidstheden tilbage i tiden varen hel anden end den, vi har i dag. F.eks. havde Collstrop træimprægneringpå grunden ved Esrum Sø fra midten af 30’erne til sidst i 70’erne. Miljølov-givningen var under udvikling, og man kendte ikke alle risiciene ved forure-ningerne.Det ubetingede ansvar kom til at gælde for forureninger, som skete efter 1.januar 2001. Den forurenende virksomhed kan få et påbud om at fjerne for-urening, som er sket efter 1. januar 2001, og genoprette tilstanden. Påbudkan meddeles, selv om forureneren har forladt den forurenede grund ogikke længere har rådighed over den.Siden 2008 har vi også haft miljøskadereglerne, der betyder, at når derkonstateres en miljøskade, vil virksomheden, der er årsag til skaden, skullestille økonomisk sikkerhed.Udnyttelsen af det ubetingede ansvar og miljøskadereglerne forudsætter, atforureningen opdages, og derfor har jeg bedt Miljøstyrelsen om at under-strege over for kommunerne, at det er vigtigt, at de fører et afsluttende tilsyni forbindelse med ophør af virksomheder, hvor der er en potentiel forure-ningsrisiko, og at gøre kommunerne opmærksom på, at der allerede i miljø-godkendelsen skal stilles krav om, at der ved ophør af driften skal træffesde nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringestedet tilbage i tilfredsstillende tilstand.Jeg vil også nævne, at vi med det nye direktiv for industrielle udledninger,som skal implementeres i løbet af et par år, får helt nye krav til de størsteindustrivirksomheder. Der skal forud for godkendelsen laves undersøgelseraf jordens kvalitet, som man kan bruge til efterfølgende at stille krav til, atjorden skal bringes tilbage i samme tilstand.På baggrund af ovenstående mener jeg, at regering og Folketing har gjorten meget stor indsats for at stille virksomhederne til ansvar for den jordforu-rening, de er årsag til.Noget andet er, om virksomheden altid vil være i stand til at betale, og jeghar forstået, at professor, dr. jur. Peter Pagh mener, der er et hul i lovgiv-ningen omkring dette spørgsmål.Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der vil opstå tilfælde, hvor der ikke ernogen forurener til at betale, fordi virksomheden er ophørt eller gået kon-kurs. Jeg mener ikke, problemet er stort, for i dag er der en helt anden mil-jøbevidsthed end tidligere, og der sker ikke jordforurening i det omfang, vi

så før i tiden. Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab tilnyere forureninger af samme størrelsesorden som Collstrop-sagerne.Professor, dr. jur. Peter Pagh har foreslået et regelsæt, som vi har for af-faldsdeponier, hvor der stilles sikkerhed ved virksomhedens start, såledesat der er penge, når virksomheden lukker. Det er naturligvis en mulighed,men jeg vil gøre opmærksom på, at denne løsning er særlig velegnet til af-faldsdeponier, som eksisterer i en begrænset tid, indtil deponiet er fyldt op,og hvor der er drift i lang tid efter afslutning. Det vil være meget bureaukra-tisk og byrdefuldt for virksomhederne, hvis vi skulle ændre reglerne sådan,at alle virksomheder, som potentielt kan være årsag til jordforurening, skalstille sikkerhed.Jeg har dog bedt Miljøstyrelsen om at undersøge, hvilke muligheder der erfor at sikre, at der ikke fremadrettet opstår nye Collstrup-lignende situatio-ner, hvor der ikke er en forurener, der kan betale.Hvis vi vender blikket bagud til de gamle jordforureninger, så har vi nogleforurenede grunde, hvor påbudsmulighederne er udtømte, typisk fordi foru-reningen er sket før indførelsen af det objektive ansvar, og de indgår i denoffentlige, prioriterede indsats efter jordforureningsloven, som varetages afregionerne. Mange af sagerne, bl.a. Collstrop-grunden ved Esrum Sø, varkendte, allerede da loven blev vedtaget.Der er ca. 13.000 forurenede grunde i Miljøstyrelsens register. Her er heltovervejende tale om tilfælde, hvor påbudsmulighederne er udtømte. Jegkan i øvrigt henvise til Depotrådets årlige redegørelse om jordforurening.Professor, dr. jur. Peter Pagh mener, at der er en uklarhed i lovgivningen,med hensyn til om regionerne er forpligtede til at rydde op, når forurenin-gerne ikke truer drikkevand eller menneskers sundhed.Vi har jo i den seneste tid set eksempler på sager, hvor jordforurening kanforringe vandkvaliteten i en sø eller en å eller en havn, men hvor der ikke errisiko for drikkevand eller menneskers sundhed. Derfor har jeg bedt Miljø-styrelsen om at forberede en lovændring, hvor formålet blandt andet vil væ-re en præcisering af, hvem der har ansvaret for forureningssager, der truervand- og naturområder.