Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 3. maj 2011 stilletfølgende spørgsmål nr. 620 (alm. del), som hermed besvares endeligt, jf.foreløbig besvarelse af 17. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra SteenGade (SF).

Spørgsmål nr. 620 (alm. del)

Vil ministeren redegøre for, under hvilke omstændigheder sager alene skalbehandles som trafiksager efter færdselsloven, når der er tale omindskrænkninger i adgangen til offentlige naturområder, som f.eks. strande?

Svar

Jeg har som supplement til min besvarelse af 17. maj 2011 indhentet bidrag frajustitsministeren og kan henholde mig til følgende svar:”Naturstyrelsen har anmodet Justitsministeriet om at redegøre for færdselslovensregler om færdselsindskrænkninger og adgangen til anvendelse af afmærkningpå private veje.Justitsministeriet kan oplyse, at færdselsloven gælder for færdsel på vej, sombenyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Ved vej forstås vej,gade, cykelsti, fortov, plads, bro tunnel, passage, sti eller lignende, hvad entenden er offentlig eller privat. Færdselsloven indeholder ikke nærmerebestemmelser om, i hvilket omfang forskellige færdselsarter skal have adgang tilnaturen, herunder strande. Det fremgår i den forbindelse ikke, i hvilket omfangnaturbeskyttelseslovens adgangsregler eventuelt måtte medføre begrænsninger imuligheden for efter færdselsloven at træffe færdselsmæssige bestemmelser, ogden endelige afgørelse af dette spørgsmål hører under domstolene.Efter færdselslovens § 92, stk. 1, kanvejbestyrelsenfor en offentlig vej medsamtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker påvejens udnyttelse eller indretning. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om forbudmod visse færdselsarter – f.eks. et forbud mod kørsel med motorkøretøjer.Tilsvarende bestemmelser kan for så vidt angår en privat fællesvej omfattet afafsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, dvs. private fællesveje i byer og

bymæssige områder, træffes afvejmyndigheden(kommunalbestyrelsen) medsamtykke af politiet.Foranstaltninger efter § 92 skal som udgangspunkt tilkendegives vedafmærkning i overensstemmelse med bestemmelser fastsat af transportministereni medfør af § 95. Sådanne bestemmelser om autoriseret afmærkning er fastsat ivejafmærkningsbekendtgørelsen.Færdselslovens § 92, stk. 1, suppleres af § 44, stk. 1, i lov om private fællesveje,hvorefter vejmyndigheden med samtykke fra politiet bl.a. kan foretagefærdselsmæssige foranstaltninger med henblik på at begrænse færdslen på vejen.Lov om private fællesveje hører under Transportministeriet.Herudover indeholder færdselslovens § 97 bestemmelser om adgang tilanvendelse af afmærkning på private veje. Bestemmelsen regulerer de tilfælde,hvorejerneaf en privat fællesvej eller en privat vej eller bro ønsker at foretageen færdselsregulerende foranstaltning på området, f.eks. ved at forbyde vissearter af kørsel på vejen eller broen. Det er et privatretligt spørgsmål, hvem der igivet fald er berettiget til at gennemføre de pågældende foranstaltninger ogopsætte afmærkningen. En eventuel tvist herom må i givet fald afgøres afdomstolene under en civil sag.§ 97, stk. 1, angår private fællesveje i byer og bymæssige områder. På sådanneveje kræver anvendelse af autoriseret afmærkning godkendelse. Hvis der vedafmærkningen indføres færdselsindskrænkninger omfattet af § 92, skergodkendelsen af vejmyndigheden med politiets samtykke. Er der tale om ikke-autoriseret afmærkning, kræves alene vejmyndighedens godkendelse.Færdselslovens § 97, stk. 1, skal ses i sammenhæng med § 44, stk. 3, i lov omprivate fællesveje, hvorefter bl.a. færdselsmæssige foranstaltninger med henblikpå at begrænse færdslen på vejen ikke må iværksættes uden vejmyndighedens ogpolitiets samtykke. Som nævnt ovenfor hører lov om private fællesveje underTransportministeriet.Færdselslovens § 97, stk. 2 og 3, omhandler private fællesveje på landet og andrerent private veje og broer. På sådanne veje mv. kræver anvendelse af autoriseretafmærkning samtykke fra politiet. Politiet kan, hvor det skønnes fornødent,forlange, at sådan afmærkning tilvejebringes og bekostes af vej- eller broejeren.

Politiet kan, hvor færdselsmæssige grunde taler herfor, kræve, at ikke-autoriseretafmærkning på disse veje og broer fjernes, jf. § 97, stk. 2. Hvis en vej- ellerbroejer, der er berettiget til at forbyde visse arter af færdsel, ønsker atgennemføre et sådant forbud ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarendemåde, skal politiets godkendelse indhentes forinden, jf. § 97, stk. 3. Politiet kanpåbyde særlig afmærkning eller belysning af afspærringen, hvis den kan være tilfare for færdslen.Vejmyndighedens henholdsvis politiets godkendelse efter færdselslovens § 97 afafmærkningen og den færdselsregulering, som afmærkningen vedrører, er aleneudtryk for, at disse myndigheder ikke vil modsætte sig ejerens ønske om enregulering af færdslen på vejen. § 97 regulerer som nævnt ovenfor derimod ikke,hvornår en privat vejejer mv. materielt set er berettiget til at forbyde vissefærdselsarter mv., da dette er et privatretligt spørgsmål.”