Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del
Offentligt
Notat
Vandplaner og HavmiljøJ.nr. NST-401-00157Ref. HPKDen 13. maj 2011
Notat, der redegør for i hvilket omfang og med hvilken tyngde de faglige synspunkter, der fremgår afartiklen ”30 års krigen mod økosystemet” bragt på nyhedsmagasinet Ingeniørens netavis(www.ing.dk) den 1. marts 2011, indgår i det faglige grundlag for indsatsen mod forurening mednæringsstoffer i Danmark, EU, HELCOM og OSPAR.
De synspunkter, der fremgår af ovennævnte artikel skrevet af Poul Vejby-Sørensen har ikkeindgået i det faglige grundlag for indsatsen mod forurening med næringsstoffer i Danmark, EU,HELCOM og OSPAR.Dette skyldes, at der er bred, international, videnskabeligt begrundet enighed om, at der i denordeuropæiske vandområder, hvor forureningen med næringsstoffer er mest markant, er behovfor en reduktion af både kvælstof- og fosfortilførslen. Især kvælstoftilførslen skal reduceres, hvismiljøtilstanden i de marine områder skal forbedres. Tilsvarende skal særligt fosfortilførslenreduceres, hvis miljøtilstanden i søer skal forbedres.Forhøjede kvælstoftilførsler til havet har således givet anledning til forhøjede mængder afplanktonalger, og dermed store mængde organisk stof, som synker til bunds. De forhøjedemængder af planktonalger nedsætter lysnedtrængningen og begrænser dermed den vegetation,der findes på havbunden i kystvande og rev-områder. Det organiske stof på havbunden ændrerforholdene for de bundlevende dyr, og det nedbrydes under forbrug af ilt. Nedbrydning af en stormængde organisk stof kan derfor medføre iltsvind i bundvandet.Forholdet mellem kvælstof og fosfor i planktonalgerne (N/P forholdet) som nævnes i artiklen, erganske rigtigt et vigtigt aspekt når det skal vurderes, om det er en reduktion af kvælstof eller fosfor,der skal til for at begrænse algevæksten, men ikke i forhold til om miljøtilstanden er god eller dårlig.Dette fremgår bl.a. af EU's tekniske rapport1nr. 2009-030, som er en vejledning i vurdering afforurening med næringssalte i forbindelse med vandrammedirektivet. Rapporten omhandler ogsåde regionale havkonventioners arbejde med vurdering af påvirkningen fra næringsstoffer, hvor N/Pforholdet også indgår i vurderingen af, hvilken faktor, der er begrænsende for algevæksten.N/P forholdet i planktonalgerne kan være i ligevægt ved både lave og høje koncentrationer afnæringsstofferne, som det f.eks. ses ved naturligt næringsfattige vandområder og naturligtnæringsrige vandområder. Øges enten kvælstof og/eller fosfor vil det næringsstof, der er iunderskud i forhold til det optimale N/P forhold blive den betydende faktor for en begrænsning afuønsket forøgelse af produktionen af planktonalger - uanset om området er naturligt næringsrigteller næringsfattigt. På den anden side vil en reduktion af det næringsstof, der er i overskud havemindre betydning for forbedring af miljøtilstanden. Det er derfor vigtigt ved indsatsen modforurening af vandmiljøet med næringsstoffer, at der tages udgangspunkt i de naturligekoncentrationsniveauer i et givet vandområde, hvilket bl.a. er grundlaget i vandrammedirektivet,hvor referenceforholdene i forskellige vandområdetyper indgår i vurderingerne.Tekstafsnit nr. 147 i EU's tekniske rapport: Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive(2000/60/EC) Guidance Document No. 23 – Guidance document on Eutrophication Assessment in the Context ofEuropean Water Policies.1
Det er korrekt og velkendt, at kvælstoffikserende alger kompenserer for en reduktion ikvælstofkoncentrationen ved at hente luftens kvælstof ned i vandmiljøet. Det er først og fremmesten naturlig proces, der har betydning i fersk- og brakvand. Kvælstoffikserende alger optræder iØstersøen og generelt kun i beskedne mængder i Sundet og Bælthavet og kun i en kort periode. IKattegat er saltholdigheden for høj for dem, og de dør ud. I forhold til de samlede tilførsler afkvælstof til de danske kystvande, antages de kvælstoffikserende algers bidrag at være megetbeskedent og slet ikke i et omfang, der kan kompensere for reduktionen i udledningen.Vejby-Sørensen henviser i sin artikel til, at en reduktion af kvælstoftilførslen vil forøge risikoen forforgiftninger forårsaget af blågrønalgenNodularia spumigena.Af en artikel i det videnskabeligetidsskrift “Eustarine, Coastal and Shelf Science”2, som er under trykning, fremgår det imidlertid, atden forøgede mængde og frekvens af opblomstringer af blågrønalgenNodularia spumigenaiØstersøen er relateret til en forøgelse af næringssaltkoncentrationerne af både kvælstof og fosfor iløbet af de seneste tiår. Artiklen, der har titlen “Overview of eutrophication indicators to assessenvironmental status within the European Marine Strategy Framework Directive”, er skrevet af enrække forskere fra ansete universiteter og institutioner i forskellige europæiske lande og USA.Dansk og international havforskning gennem de sidste 20 år peger således på, at der er behov foren både-og strategi. Det vil sige en strategi, hvor der sættes ind med reduktion af både fosfor- ogkvælstofudledningen. De danske vandmiljøplaner og de kommende vandplaner indeholder netopen både-og strategi. Meget væsentlige skridt er allerede taget for så vidt angår reduktion affosforudledningen, men der mangler fortsat en væsentlig indsats med hensyn til reduktion afkvælstofudledningen for at kunne opfylde miljømålene for kystvandene.
Ferreira, J.G., et al., Overview of eutrophication indicators to assess environmental status within the European MarineStrategy Framework directive, Eustarine, Coastal and shelf science (2011), doi:10.1016/j.ecss2011.03.014. In press.
2
2
