Spørgsmål nr. 573 (alm. del)

Vil ministeren tage initiativ til at gennemføre en returordning, som dennorske indsamlingsordning for vinduer indeholdende PCB? (jf. omtalen afden norske returordning i en artikel der blev lagt på Ingeniørenshjemmeside søndag d. 27. marts 2011 kl. 12:00).

Svar

PCB har været anvendt i forseglingslim i termoruder. Det vurderesumiddelbart, at de største restmængder af PCB i Danmark er knyttet tilPCB-holdige bygningsfuger og til termoruder.Ifølge de danske regler skal bygningsejeren sikre, at termoruder pårenoverings- eller nedrivningsstedet frasorteres andet affald. Termoruder,som indeholder PCB, skal destrueres på et godkendt anlæg. Kommunernehar ansvaret for at håndtere de PCB-holdige termoruder, som afleveres pågenbrugspladser og for at anvise PCB-holdige termoruder til korrektbehandling.Langt de fleste termoruder er ”datomærket”, og man vil således umiddelbartkunne se, om termoruden er produceret i den periode, hvor der er risiko for,at den indeholder PCB. En afklaring af, om ruden indeholder PCB, kræverdog enten oplysninger fra producenten eller en analyse af forseglingslimen.I Norge er der, som det fremgår af den omtalte artikel i Ingeniøren, etableretet indsamlings- og håndteringssystem for PCB-holdige termoruder(Ruteretur). Initiativet startede i 2002 som en frivillig brancheaftale men blevi 2004 erstattet af lovgivning på området, fordi myndighederne vurderede, atindsamlingsprocenten ikke var tilfredsstillende.Ifølge de norske regler skal producenter og importører af termoruder sikre,at PCB-holdige termoruder kan afleveres på et modtageanlæg, og at derefterfølgende sker en korrekt håndtering af ruderne. Det er også deresansvar at informere om, hvilke termoruder, der indeholder PCB, og atinformere om retursystemet. Det selskab, som producenterne og

importørerne etablerer til håndtering af termoruderne, skal godkendes afmiljømyndighederne, ligesom det i lovgivningen er fastsat, hvad det måkoste at aflevere og få de PCB-holdige termoruder affaldsbehandlet.Udgangspunktet er, at bortskaffelse af PCB-holdige termoruder ikke måkoste mere, end hvad det koster at bortskaffe en termorude uden PCB.Ordningen er finansieret via et gebyr på import og produktion af termoruder.Hertil kommer omkostningerne til at aflevere termoruderne til etbehandlingsanlæg.Der er under selskabet Ruteretur etableret regionale modtagepladser, hvorPCB-holdige termoruder kan afleveres. Ruderne transporteres herfra til et afto godkendte anlæg, der skiller ruderne ad i en PCB-holdig del og en PCB-fri del. Den PCB-holdige del sendes til destruktion i Sverige, mens denPCB-fri del kan genanvendes eller bortskaffes på anden vis (dele af glassetog rammen).Husholdninger og virksomheder kan dog forsat indlevere op til 500 kg (ca.10 stk. ruder) PCB-holdige ruder pr. år på de kommunale genbrugspladser.For husholdningernes vedkommende er det vederlagsfrit.I Norge har der desuden siden 2007 været krav om, at bygningsejere skalmærke PCB-holdige termoruder. Formålet er at sikre korrektaffaldshåndtering af ruderne efter endt brug. Det må antages, atmærkningen sker på grundlag af termorudernes ”datomærkning”, samtkonkrete oplysninger fra producenten, jf. vejleding på Rutereturshjemmeside, hvoraf det fremgår at norsk producerede termoruder fraperioden 1965 – 1975 samt udenlandsproducerede termoruder frem til 1980kan indeholde PCB, undtaget ruder af mærket Thermoplane.Jeg er helt enig i hensigten med den norske model for håndtering af PCB-holdige termoruder, nemlig at sikre udsortering og korrekt affaldshåndteringaf PCB-en. Hensigten er den samme med den danske regulering.Både i regeringens affaldsstrategi 2010 og i regeringens kommendehandlingsplan for PCB i bygninger er der fokus på PCB, herunder hvordan manstyrker håndteringen af PCB-holdigt affald.Det centrale er at sikre, at PCB-holdigt affald frasorteres i nedrivnings- ogrenoveringsfasen, og at der ikke leveres PCB-forurenet bygge- oganlægsaffald til genanvendelse.