Samrådstale

Besvarelse af samrådsspørgsmål CB om ålegræs som indikator

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har den 26. januar 2011 stillet nedenståendespørgsmål (spm. CB, alm. del):

Spørgsmål:” Vil ministeren redegøre for, hvorfor han ønsker ålegræs kasseret som indikatorfor vandmiljøets tilstand i forbindelse med vand- og naturplanerne, herunder:– Om det er regeringens samlede holdning?– Om ministeren kan pege på brugbare videnskabeligt anerkendte alternativer?– Om der foreligger videnskabelig dokumentation for at kassere indikatoren?– Om det er aftalt med EU-Kommissionen?– Om ministeren kan redegøre for, hvor lang tid det vil forsinke planerne?– Om ministeren er parat til at tage en snarlig EU-retssag for nøl med planerne?– Om hvilke eksperter fødevareministeren vil lytte til i sagen?– Om landbruget kan være tjent med regeringens zig-zag kurs?”Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S).

Lad mig starte med at sige, at jeg ikke er ude efter at kassere åle-græsset som indikator eller værktøj. Hvis nogen skulle have opfattetmine udtalelser i den retning, er det fordi, at der var en journalistmed til et møde i Aalborg, der havde en lidt skarp pen med sig.

Derimod har jeg peget på den faglige kritik af ålegræsset, som der erkommet fra flere sider. Her tænker jeg både på landbruget, på land-brugets videnscenter og ikke mindst på de forskellige faglige eks-perter, fra blandt andet Syddansk Universitet og DHI, der har udtaltsig.

Kritikken går på flere forhold:Det gælder den grundlæggende forudsætning om, at der er ensikker sammenhæng mellem ålegræssets udbredelse og kon-centrationen af kvælstof i vandmiljøet.Det gælder de anvendte lokale målinger af ålegræssets udbre-delse i dag som grundlag for at fastlægge behovet for kvæl-stofreduktion lokalt.Og det gælder kritik af, at ålegræsset langt fra med sikkerhedvender tilbage i takt med at kvælstofudledningerne reduceres.

Med så indgribende krav til landbruget, som følger af Grøn Vækstog vandplanerne, er det selvfølgelig helt afgørende, at indsatsen hvi-ler på et grundlag, der har bred faglig opbakning.

Jeg vil gerne være med til at stille miljøkrav til landbruget, ogsågerne skrappe krav, hvis det er nødvendigt for at få den effekt, viønsker. Men jeg vil ikke være med til at stille skrappe krav, hvis der

Med den faglige kritik, der er rejst af ålegræsværktøjet, er det derfordet eneste rigtige, at vi giver ålegræsværktøjet et kritisk kvalitets-tjek. Sammen med de faglige folk, der har rejst kritikken, og sam-men med de forskningsinstitutioner, der har rådgivet regeringen.

Det er netop det, vi er i gang med i den såkaldte ”ålegræsgruppe”under ledelse af Naturstyrelsen. Her deltager alle involverede parter,dvs. Miljøministeriet, Fødevareministeriet, Landbrug og Fødevarer,Videnscenter for Landbrug Danmarks Naturfredningsforening, samtrepræsentanter for DMU, DHI, Syddansk Universitet og Køben-havns Universitet.

Det er en forudsætning fra min side, at gruppen undersøger alle re-levante forhold omkring ålegræsværktøjet og at det kigges godt ef-ter i sømmene. Vi er klar over, at der er udfordringer ved værktøjetog dem vil vi arbejde på at løse.

Jeg har fået en melding om, at ålegræsgruppen forventes at værefærdig med sit arbejde inden for en måneds tid. Gruppen skal nuhave fred og ro til at gøre arbejdet færdigt.

Og hvis det kan berolige nogen, vil jeg slutte af med at understrege,at ålegræsset som indikator for tilstanden i vandmiljøet er gældende,indtil der viser sig en mere sikker og retvisende indikator, som vi såkan bruge. Og som naturligvis også skal have bred faglig opbak-ning.