Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og PlanlægningsudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. 001-04425Den 15. april 2011
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 29. marts 2011stillet følgende spørgsmål nr. 541 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 541 (alm. del)
Hvordan vil ministeren sikre en opfølgning på det engelske studie, somforskere på toksikologicentret på University of London, har udført, og somviser at alment brugte pesticider nu er under mistanke for at værehormonforstyrrende? (Jf. artikel lagt på fagbladet Ingeniørens hjemmeside,mandag 21. feb. 2011 kl. 06:32).
Svar
Jeg kan oplyse, at de nye oplysninger vil blive anvendt som led i det løbendearbejde med vurdering af pesticider.Før et pesticid kan blive godkendt i EU, skal der laves mange undersøgelseri dyr, herunder om pesticidet giver effekter på rotters forplantningsevne, nårdet har været givet til dyrene over to generationer. Denne type undersøgelse,men også andre, vil vise om pesticidet i dyr, og dermed potentielt også imennesker, kan være hormonforstyrrende. Ved godkendelser af pesticider iDanmark i dag, laves der altid en risikovurdering på baggrund af de effekter,pesticiderne har i dyr, inklusive hormonforstyrrende effekter. Et pesticidgodkendes kun, hvis det vurderes at være sikkert for brugere af pesticidet ogfor forbrugerne, der spiser fødevarerne.I lyset af de aktuelle diskussioner om hormonforstyrrende effekter erretningslinjerne, for hvilke effekter man undersøger for i dyrestudier, ved atblive opdateret, således at man fremover får bedre mulighed for at undersøgede mest følsomme effekter. Endvidere er datakravene for pesticider ogsåunder revision, og ved mistanke om hormonforstyrrende effekter kan manbede om yderligere undersøgelser.
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
Den engelske forskergruppe påpeger på baggrund af beregningsmodeller ogundersøgelser i reagensglas, at 6 pesticider bør undersøges for muligskadelig effekt på det hanlige hormonsystem i dyreforsøg. Af de 6navngivne pesticider er 4 godkendt i DK. Det drejer sig om fludioxonil,dimethomorph, fenhexamid og imazalil.For to af de omtalte pesticider (fludioxonil og fenhexamid) er der ikke tegnpå, at pesticiderne er hormonforstyrrende vurderet ud fra alle de eksisterendeundersøgelser, som også omfatter effekter på fostre og forplantningsevnen idyreforsøg. Stofferne skal til fornyet vurdering i EU i 2018 og 2011,respektivt.Imazalil og dimethomorph er heller ikke klassificeret for effekter påforplantningsevnen (tegn på hormonforstyrrende effekter), men for beggestoffer er der i nogle dyreforsøg tegn på, at de kunne havehormonforstyrrende effekter. Godkendelserne for produkter indeholdendeimazalil og dimethomorph skal til fornyet vurdering i Danmark allerede i år.For det ene stof er vurderingen allerede i gang og vurderingen af det andetstof vil blive igangsat snarest. Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at vurdere allerelevante oplysninger.I EU skal imazalil til fornyet vurdering i 2021 og dimethomorph i 2017. Jeghar bedt Miljøstyrelsen orientere Kommissionen og de andre medlemslandeom de nye oplysninger.For de to resterende pesticider er der ikke søgt om godkendelse tilanvendelse i Danmark.
Karen Ellemann
/
Claus Torp
2