Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del
Offentligt
Vandsektor, byer ogklimatilpasningRef. PWDen 18. marts 2011
Noter fra møde med Skive Kommune og SkiveVAND den 2. marts 2011 om erfaringer medinstallation af rottespærrebrønde som skelbrøndei ledningsnettetDeltagere: Jørgen Rasmussen, Peder Christensen, Skive VAND og Jan Klausenog Maj Britt Sejer-Sejbjerg, Skive kommune, Kirsten Søndergaard og PeterWeile, Naturstyrelsen.Baggrund for mødet: Miljøministeriet ønsker oplyst de erfaringer, som SkiveVAND og Skive kommune har haft med brug af rottespærrer i kommunen.
Historik
Skiv VAND oplyste, at den første rottespærre - en TJ-brønd (vandlåsmodel) - blevinstalleret i det kommunale ledningsnet i 1997. Rottespærreren er en brønd medtilhørende vandlås opfundet af den bornholmske opfinder og entreprenør TorbenJensen.Siden hen har Skive kommune installeret to typer af rottespærrer: TJ-vandlåsmodelsamt TJ-brønd; begge med 35 cm fald. Sidstnævnte er også opfundet af TorbenJensen. Fordelingen mellem de to typer brønde er 20/80.Det blev oplyst, at Skive kommune og Skive VAND har indtil dato installeret 890rottespærrebrønde som skelbrønde hos private grundejere i kommunen. Hertil skallægges et antal ikke registrerede rottespærrebrønde, som dels er private, dels ikketidligere er blevet bogført af kommunen. I alt skønnes det, at der i kommunen erinstalleret ca. 1000 rottespærrebrønde som skelbrønde.Kriterier for udvælgelse af installation af rottespærrer
Skive VAND peger på, at hvis vandselskabet blot renoverer sine ledninger uden atbekymre sig om de private stikledninger, vil det kun være den halve løsning. SkiveVAND har derfor besluttet, at de private stikledninger også skal med, når derrenoveres.Skive kommune (tidligere) og nu Skive VAND oplyste, at man opsætterrottespærrebrønde som skelbrønde hos private grundejere i forbindelse medrenovering af offentlige ledninger. Målsætningen og ideologi med rottespærrebrøndeer skrevet ind i spildvandsplanen. Når Skive VAND totalrenoverer sit ledningsnetsættes der altid en skelbrønd og på spildevandet sættes en rottespærrebrønd. I praksisforegår det på den måde, at Skive VAND henvender sig til borgere med relevantestikledninger til hovedkloakken og tilbyder grundejerne gratis at sætte enrottespærrebrønd som skelbrønd. Ifølge spildevandsplanen er grundejeren forpligtet tilsamtidig at renovere sine stikledninger, og separere sit spildevand og regnvand, hvisdet ikke er gjort.En kloakmester kan, i forbindelse med en igangværende renovering af en grundejeresafløbssystem, henvende sig til kommunen, der kan beslutte at tilbyde grundejereninstallation af en rottespærrebrønd.
Finansiering og udgifter til rottespærrebrønde
Skive VAND oplyste, at udgifterne til installation af rottespærrebrønde opgøres somdifferencen mellem en almindelig brønds bunddel og en rottespærrebund. Dette beløbudgør 1500-2000,- kr. pr. stk.Skive VAND installerer årligt ca. 150 stk. rottespærrebrønde som skelbrønde påstikledninger, hvad der giver omkostninger på 225.000-300.000 kr.Anlægsomkostninger har man ikke beregnet, da Skive VAND har en erklæret politikom under alle omstændigheder at sætte en skelbrønd hos en privat grundejer, nårledningsnettet skal renoveres.Det blev oplyst, at udgifterne for Skive VAND i forbindelse med installation afrottespærrer finansieres over spildevandsafgiften.Driftserfaringer og effektivitet
Skive VAND oplyste, at hverken Skive kommune eller Skive VAND har udførtegentlige forsøg med effektiviteten eller driften af rottespærrebrønde. Skive VANDkan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om effektiviteten, d.v.s. mulig nedgang iantallet af rotteanmeldelser. Det skyldes bl.a., at kommunen ikke har registreret,hvorfra rotterne i de enkelte tilfælde stammer, og at man ikke systematisk har førtkontrol med områder, hvor rottespærrebrønde er installeret.Skive VAND oplyste, at man ikke fører egentligt tilsyn med de installerederottespærrebrønde, idet udgangspunktet er, at rottespærrebrøndene skal væredriftsneutrale. Dog har man i to tilfælde registreret driftsstop på de opstillederottespærrebrønde. Begge var vandlåsmodel. I det ene af de to tilfælde skyldtesdriftsstoppet fedtaflejringer fra et pizzeria, som følge af manglende installeretfedtudskiller. Årsagen til det andet driftsstop, som var hos en privat grundejer, skyldesformentlig også fedtaflejringer.Sammenlagt giver de to driftsstop en fejlprocent på ca. 2 ‰.2
Skive kommune oplyste, at der, set over en længere årrække, er sket et fald i antalletaf rotteanmeldelser.Skive VAND har ikke gjort status over de installerede rottespærrebrønde, men det erbåde kommunens og vandselskabets klare opfattelse, at de installerederottespærrebrøndene har givet ro på i rotteplagede områder. F.eks. har man installeretflere rottespærrebrønde på skoler, der var stærkt rotteplagede, og hvor der nu ikkelængere er rotteproblemer.Skive VAND meddelte, at på baggrund af de hidtidige erfaringer vil vandselskabetfortsætte med at installere rottespærrer i kommunen. De tre vigtigste årsager hertil er:Der er tale om fremadrettet forebyggelse af rotterDer sker sammenlagt et fald i antal rotteanmeldelserKommunen kommer til at råde over bedre stik og ledninger
Kommune og vandselskab vurderede tillige, at der hos borgere, som har fåetinstalleret rottespærrebrønde som skelbrønde, generelt er stor tilfredshed medforebyggelsesmetoden.
Skive kommune og Skive VANDs overordnede holdning til
rottespærrebrønde
Begge parter fremhævede, at det ikke skal være obligatorisk at installererottespærrebrønde. I stedet ønsker man motiverende lovgivning, der skal skabe derette incitamenter, så de kommunale vandselskaber investerer i rottespærrebrønde somskelbrønde af egen fri vilje.Skive VAND pegede desuden på, at rottespærrebrønde skal være driftsneutraleforstået således, at de ikke skal tilses, som man i visse tilfælde anbefaler for (andretyper af) rottespærrer.Vandselskabet ser desuden et potentiale i installation af rottespærrebrønde vedfølsomme institutioner, f.eks. skoler, plejehjem, børnehaver, fødevarevirksomhederm.v.Skive VAND gjorde opmærksom på, at der er behov for en videreudvikling afrottespærrebrøndene, idet de nuværende dimensioner ikke passer til de størrekommunale hovedledninger.Endelig fremhævede vandselskabet, at man har tilbudt de private grundejere TV-inspektion af deres stikledninger, når man i forvejen kører TV-inspektion afhovedledningen, men at kun 1-2 % af grundejerne har ønsket denne mulighed.Årsagen er, at de private grundejere er bange for, at blive mødt med kommunalepåbud i tilfælde af fejl på spildevandsanlægget. Vandselskabet ønsker derfor mulighedfor, at man i fremtiden kan TV-inspicere de private ledninger uden tilladelse, når manalligevel er i gang i de kommunale hovedledninger, så fejl på de private stikledningerkan blive registreret og udbedret. Herved får spildevandsselskabet desuden mulighed3
for at installere en rottespærrebrønd, så fremtidige rotteskader på private ledningerforebygges.Skive VAND oplyste, at man ikke umiddelbart kan komme i tanke om incitamentereller andre tiltag, der vil kunne indgå i en eventuelt kommende lovgivning ominstallation af rottespærrebrønde som skelbrønde.
Note:Skive VANDs bemærkninger til notatet er efterfølgende indføjet.
4
