Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 12. oktober 2010stillet følgende spørgsmål nr. 51 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S).

Spørgsmål nr. 51 (alm. del)

Vil ministeren redegøre for konklusionerne på Vildtforvaltningsrådets be-handling af spørgsmålet om muse- og rottegift i rovfugle og rovpattedyr,herunder hvilke anbefalinger Vildtforvaltningsrådet fremkom med, idet derhenvises til ministerens besvarelse af MPU alm. del - samrådsspørgsmålDL, DM, DN og DS (folketingsåret 2009-10) den 1. september 2010?

Svar

Vildtforvaltningsrådet behandlede på deres møde den 7. september 2010spørgsmålet om muse- og rottegift i rovfugle, ugler og små rovpattedyr.Vildtforvaltningsrådet blev bedt om at komme med konkrete bemærkningerog input til, hvad Rådet finder, der bør gøres ved denne problematik.Det fremgår af udkastet til referat fra mødet, at”deri Rådet er enighed om, at den sekundære forgiftning er et problem, ogat der er enighed om, at det er trist, at rovfugle og andre prædatorer påvir-kes. Rådet anerkender samtidig behovet for at anvende godkendte midlerved bygninger og landbrugsmæssige samlinger af korn, halm m.v. Rådetvar, på det nuværende vidensgrundlag, enig om at anbefale, at det bliverundersøgt nærmere, hvilke årsager og kilder der er til forgiftningen, og atdet undersøges, hvilke alternativer der er til brug af antikoagulante giftstof-fer.”Jeg er enig med Vildtforvaltningsrådet i, at det er bekymrende, at de anti-koagulante giftstoffer utilsigtet ender i vores rovfugle, ugler og små rovpat-tedyr. Jeg anerkender, at det er et alvorligt problem, og har noteret migVildtforvaltningsrådets anbefaling om yderligere undersøgelser. Jeg finderdog at vi allerede nu har et tilstrækkeligt grundlag til at handle, og jeg harderfor taget en række initiativer.Desværre må vi erkende, at der ikke er noget alternativ til de antikoagulantemuse- og rottemidler i dag. Industrien arbejder på at finde alternativer, og vifølger udviklingen nøje, men indtil det lykkes, må vi begrænse anvendelsentil det absolut nødvendige.Miljøstyrelsen er opmærksom på problemerne med sekundær forgiftning afrovfugle, ugler og små rovpattedyr i deres risikovurdering, når de godkendermuse- og rottebekæmpelsesmidler. Advarsler om faren for sekundær for-

giftning af rovfugle fremgår allerede af såvel godkendelsesbrevene som afetiketterne på produkterne.På EU plan, hvor man vurderer aktivstoffernes farlighed, er man ligeledesopmærksom på, at der er problemer med sekundærforgiftning af rovfuglene.Det er således besluttet, at bromodialon, som i øjeblikket er det eneste stof,som må bruges til bekæmpelse af mus i f.eks. nyplantet skov bliver forbudtat sælge til plantebeskyttelse fra udgangen af 2010.Når biociddirektivet bliver fuldt implementeret, vil medlemsstaterne kunkunne godkende de antikoagulante muse- og rottemidler for en periode påfem år på grund af stoffernes farlighed i modsætning til de normale 10 år foren godkendelse. Efter de fem år skal godkendelserne tages op til fornyetvurdering og alternative midlerne skal overvejes.Endelig vil Miljøstyrelsen næste år udarbejde informationsmateriale medgode råd til private om bekæmpelse af mus, og om hvordan man kan fore-bygge, at rovfugle udsættes for musegifte.Vi har i Danmark en meget restriktiv politik i forhold til rottemidler. Det erkun autoriserede rottebekæmpere, der må anvende og besidde rottemidler.Derudover har Miljøstyrelsen for at reducere privates anvendelse af muse-gift, reduceret pakningsstørrelsen på musegift, som private må købe, tilmaksimalt 100 gram pr. pakning.Endelig vil Miljøstyrelsen næste år udarbejde informationsmateriale medgode råd til private om bekæmpelse af mus og om hvordan man kan fore-bygge, at rovfugle udsættes for musegifte.