MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 490: Spm. om hvad Danmark vil gøre for, at en kommende international klimaaftale om udslip fra de internationale luft- og skibsfartssektorer lever op til princippet om fælles med differentieret ansvar, til klima- og energiministeren

Miljø- og Planlægningsudvalget har i brev af 9. marts 2011 stillet mig følgendespørgsmål 490 alm. del, stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S), som jeg hermedskal besvare.Spørgsmål 490:"Vil ministeren redegøre for, hvad Danmark vil gøre for, at en kommende internatio-nal klimaaftale om udslip fra de internationale luft- og skibsfartssektorer lever op tilprincippet om ”fælles med differentieret ansvar”, det vil sige, at de rige lande skal ta-ge den største del af det globale finansieringsansvar?”Svar:Forhandlingerne under FN’s klimakonvention - UNFCCC - bygger på en landebaserettilgang, hvor aftaler og reguleringer er møntet på konkrete lande. Netop fordi alle lan-de ikke har lige muligheder for at bidrage til reduktionen af klimabelastningen, harman en tilgang om et fælles men differentieret ansvar, hvor de enkelte lande bidragerefter deres formåen.Samtidig forhandles der om skibs- og luftfartsektorernes nedbringelse af CO2-udslippet i FN’s søfartsorganisation – IMO – og i FN’s luftfarsorganisation – ICAO. Dader er tale om globale sektorer, som opererer på tværs af landegrænser, er regule-ringer og aftaler ikke knyttet til lande, men møntet på selve sektoren. Det sikrer ligekonkurrencevilkår og globale løsninger på globale problemer som eksempelvis klima-forandringer.En af de store udfordringer i forhandlingerne er at få hhv. en landebaseret og en sek-torbaseret tilgang til reguleringer og aftaler til at mødes.I både IMO og ICAO drøftes muligheden for at anvende markedsbaserede instru-menter. I IMO drøfter man således muligheden for, at dele af et potentielt provenukan bidrage til finansiering af klimatiltag i udviklingslande. En af årsagerne til dissedrøftelser er, at bl.a. Danmark har fremsat et forslag, hvormed der pålægges skibs-brændstof et globalt bidrag, som bl.a. skal finansiere klimatiltag i udviklingslande.Ved at udvikle en global regulering i IMO, der gælder for skibe uanset flag, men somsamtidig sikrer, at dele af et potentielt provenu fordeles til gunst for udviklingslande,bygges der bro mellem de forskellige tilgange til global regulering. Danmark og EUlægger mange kræfter i at fremføre dette synspunkt i de internationale forhandlinger.