UDENRIGSMINISTERIET

Dato: 25. marts 2011Udviklingsminister Søren Pinds svar på spørgsmål nr. 475 (MPU § alm. del) stillet af Miljø-og Planlægningsudvalget efter ønske fra Mette Gjerskov (S) den 1. marts 2011.

Spørgsmål 475

Mener ministeren, at alle midler i klimapuljen, som er en del afudviklingsbistanden, går til fattigdomsorienterede initiativer?

Svar:

Regeringen forudså i 2007 inden de internationale klimaforhandlinger i Bali, at der varbehov for at afsætte særlige midler til at støtte klimaaktiviteter i udviklingslandene. Derforoprettedes Klimapuljen med et budget på 100 mio. kr. i 2008 gradvist voksende til 500 mio.kr. i 2012. Fastsættelse af beløbet indgår i de årlige finanslovsforhandlinger. Klimapuljenadministreres inden for rammerne af den danske bistand til udviklingslandene.I første omgang var der med klimapuljen tale om at støtte især de fattige udviklingslandesaktive deltagelse i klimaforhandlingerne, således at de kunne forholde sig til og få etejerskab til forhandlingsprocessen. Dette er i sig selv en forudsætning for at få en globalklimaaftale, som alle vil forpligte sig til at gennemføre.I forbindelse med Københavnsaftalen, som blev indgået under COP15 i december 2009, gavregeringen tilsagn om 1,2 mia. kr. i perioden 2010-12 til den såkaldte opstartfinansiering,hvoraf den danske del finansieres af midlerne i klimapuljen. Der skal ifølgeKøbenhavnsaftalen være en balanceret fordeling mellem indsatser, der reducerer CO2udledninger i atmosfæren, og indsatser, der bistår udviklingslandene med at tilpasse sigklimaforandringer. For så vidt angår tilpasningsindsatser skal de mest sårbareudviklingslande, herunder de mindst udviklede lande, små ø-udviklingslande og Afrikaprioriteres.Det er efter disse kriterier, udmøntningen af Klimapuljen finder sted i 2010-12 underiagttagelse af prioriteterne i Strategien for Danmarks Udviklingssamarbejde, herunderfokuseringen på vækst og beskæftigelse samt miljø og klima. Klimapuljen bistår i henholdtil regeringsgrundlaget fra 2007 ikke mindst de fattigste udviklingslande, dog indebærerKøbenhavnsaftalen, at vi med klimafinansieringen vil tilgodese en bredere kreds af lande,end vi gør med den danske bilaterale udviklingsbistand. Landekredsen under demultilaterale programmer omfatter både lande med et betydeligt reduktionspotentiale oglande med behov for støtte til tilpasning til klimaændringerne. Reduktionsaktiviteter vil pålængere sigt have en fattigdomsreducerende effekt. Når bortses fra fattige lande med stortskovdække, så hænger reduktionspotentialet normalt sammen med modtagerlandenesudviklingsniveau. Og de mest sårbare lande er ofte men ikke altid de fattigste – som det ertilfældet med f.eks. en række ø-stater, og som vi har givet tilsagn om at bistå.