Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del
Offentligt
968368_0001.png
968368_0002.png
Mijlø-og PlanlægningsudvalgetChristiansborg1240 København K
Miljø- og Planlægningsudvalgets formand Steen Gade har i brev af 24. februar 2011,på vegne af Anne Grete Holmsgaard (SF) stillet mig følgende spørgsmål 446 alm.del, som jeg hermed skal besvare.
Minister11. marts 2011J nr. 2011 - 1211/PIV
Med venlig hilsen
Lykke Friis
KLIMA- OGENERGIMINISTERIET
Side 2
Spørgsmål 446Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 384 (MPU alm. del) oplyse, hvorforDanmark vælger at indmelde en prognose for udledninger og optag fra skovbruget tilUNFCCC frem for at anvende et historisk referenceniveau, set i lyset af, at IPCC’sanbefalinger for de nødvendige reduktioner i udledning af drivhusgasser og i lyset af,at Danmark forventer et faldende optag af CO2i skovene i de kommende år i forholdtil i 1990'erne?SvarIfølge FN's Klimapanel, IPCC bliver den største mængde kulstof bundet ved enbæredygtig skovdrift, som sigter mod at opretholde eller øge kulstoflageret i skovenesamtidig med en bæredygtig produktion af gavntræ og energi træ fra skovene.Anvendelse af en prognose til fastsættelse af referenceniveauet, der er baseret på enfortsat bæredygtig skovdrift, giver det bedste incitament til at opretholde enbæredygtig skovdrift.At landene regner sig frem til så forskellige referenceniveauer skyldes blandt andet,at 5- eller 8-årige forpligtelsesperioder harmonerer dårligt med en skovdrift, deropererer med et perspektiv på 50-150 år. Selv med en uændret skovdrift vil det kortetidsperspektiv give et større eller mindre optag, afhængig af, hvilke aldersklasser iskovene, der er dominerende i en given periode.Det, der har været vigtigt for Danmark er, at alle lande har et reelt incitament til atøge bindingen af kulstof samtidig med, at det selvfølgelig har konsekvenser, hvis denførte politik medfører øget udledning af CO2.Ved at vælge en historisk periode f.eks. 1990 som reference ville Danmark med enfortsat bæredygtig skovdrift og med den nuværende aldersklassesammensætning fådebits fra skovene fra før 1990. Dette vel og mærke uden at Danmark på nogenmåde har ændret på skovdriften i forhold til 1990. I en sådan situation er det merereelt at have et forventeligt optag eller udledning indregnet direkte i prognosen.