Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del
Offentligt
952799_0001.png
952799_0002.png
Folketingets Miljø- og PlanlægningsudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. MST - 001-03253Den 2. februar 2011
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 12. januar 2011stillet følgende spørgsmål nr. 336 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).

Spørgsmål nr. 336 (alm. del)

Hvad gør regeringen for at stimulere udviklingen af ny rensningsteknologi,der kan rense for kviksølv i naturen?

Svar

Som det fremgår af besvarelse på spørgsmål 335, er den danske reguleringaf kviksølv allerede en af de strengeste i verden, og det kviksølv, der findesi den danske natur, stammer fra tidligere tiders forurening eller fra kviksølv,som vi modtager via luften fra andre landes emissioner eller naturlige kilder.Rensning for kviksølv i naturen er i langt de fleste tilfælde en næsten umuligopgave. Det vil kræve uhyre store ressourcer for en lille effekt. Derfor foku-seres den danske indsats på forebyggelse af yderligere forurening frem fordyr oprydning. Det vurderes derfor mere miljømæssigt og økonomisk hen-sigtsmæssigt at fokusere den danske indsats på forebyggelse af forureningog arbejde for at begrænse yderligere tilførsel af kviksølv mest muligt fremfor at rydde op i fortidens synder. Jeg mener, at dette sker bedst ved at ar-bejde for en ambitiøs international regulering af brug og emission af kvik-sølv.Med denne prioritering i baghovedet følger Danmark dog med i udviklingenaf jordrensningsteknologi i forbindelse med Miljøstyrelsens teknologiudvik-lingsprogram for jord- og grundvandsforurening. De teknologier, der er un-der udvikling, kan muligvis, når de er videreudviklet og tilpasset danske for-hold, have en effekt over for kviksølvforurening fra industrielle punktkilder,som typisk er langt kraftigere end de niveauer, der skyldes diffus forurening.Vi har kun få kviksølvforureninger fra industrielle punktkilder i Danmark. Ienkelte tilfælde er kraftigt kviksølvforurenet jord afgravet og bortskaffet somfarligt affald.Med hensyn til dumpning (klapning) af optaget havbundssediment må detifølge havmiljøloven kun finde sted, hvis materialet indeholder uvæsentligemængder eller koncentrationer af en række stoffer, herunder kviksølv. Dette
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
er gjort operationelt i vejledningen om klapning (vejledning nr. 9702 af 20.oktober 2008). Således er det anført, at optaget havbundssediment med etindhold af kviksølv under 1 mg/kg tørstof efter nærmere vurdering kan tilla-des klappet. Hvis indholdet af kviksølv overstiger denne værdi, skal hav-bundssedimentet som udgangspunkt deponeres på land. I helt særlige situ-ationer kan havbundssediment dog tillades klappet, f.eks. hvis havbundsse-dimentet kan indkapsles i forbindelse med klapningen.
Karen Ellemann/ Michel Schilling
2