MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om Danmark kan lægge pres på WHO med henblik på at grænseværdien for kviksølv i mad sænkes, til sundhedsministeren, kopi til miljøministeren

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har den 12. januar 2011 stillet føl-gende spørgsmål nr. 331 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, somhermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).Spørgsmål nr.: 331:”Hvad vil ministeren gøre for, at Danmark kan lægge pres på WHO med hen-blik på at grænseværdien for kviksølv i mad sænkes?”Svar:Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet nedenstående udta-lelse fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:”Sundhedsstyrelsen har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som ud-taler følgende:”Fødevarestyrelsen antager, at spørgsmålet refererer til grænseværdier i fø-devarer og ikke til indtagsgrænserne.Der er EU grænseværdier for totalt kviksølv i fisk og fiskevarer i forordning1881/2006 som fødevarer. Grænseværdierne er sat for kviksølv og er på 0,5mg/kg for fisk og fiskevarer generelt, dog på 1,0 mg/kg for visse fiskearter(havtaske, havkat, rygstribet pelamide, ål, savbug, skolæst, helleflynder, mar-lin, glashvarre, mulle, gedde, ustribet pelamide, glyse, portugisisk pighaj, rok-ke, rødfisk, sejlfisk, strømpebåndsfisk, sort sabelfisk, blankesten, haj, escolar,oliefisk, smørmakrel, slangemakrel, stør, sværdfisk og tun).EU’s varslingssystem RASFF viser, at der jævnligt er overskridelser af græn-seværdierne for sværdfisk og tun. EU Kommissionen har som supplement tilgrænseværdierne i fødevarer udsendt en informationsnote med opfordring tilmedlemslandene om at have kostråd. Kostrådene er relateret til fiskearter ogbestemte befolkningsgrupper, da denne risikohåndtering er lettere at styre endgrænseværdier, som er vanskelige at kontrollere.Det største bidrag af kviksølv fra fødevarer kommer fra fisk, og den overvejen-de del af dette kviksølv findes som methylkviksølv. Indtaget af kviksølv gen-nem kosten er meget afhængig af indtaget af fisk og skaldyr samt indtaget afstore rovfisk med højt kviksølvindhold.

De mest spiste fiskearter i Danmark er sild, rødspætte/skrubbe, skaldyr, laks,hellefisk, tun, makrel, torsk og ørred (nogenlunde i faldende rækkefølge). Bort-set fra tun er det alle arter, som har et lavt indhold af kviksølv.Kontrol af grænseværdier i vilde fisk er ressourcemæssigt tungt og komplice-ret. I en fangst vil der være fisk af forskellig alder og størrelse og vil blive be-tragtet som ét parti, selv om enkelte fisk vil være store og blive spist af én for-bruger. Kontrol af opdrættet fisk (og andre fødevarer) er meget mere enkelt,da de holdes/dyrkes under kontrollerede forhold og et parti er meget mereensartet.Da kviksølv ikke er lige skadeligt for alle befolkningsgrupper, og da laveregrænseværdier kan ekskludere visse fiskearter helt fra markedet, er det enbedre løsning at have kostråd rettet mod de sårbare forbrugergrupper. Detteunderstøttes af den vanskelige kontrol med vilde fisk.Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at der kan være sundhedsmæssige pro-blemer for gravide, ammende og børn under 14 år ved indtag af meget kvik-sølv, hvorfor fødevarestyrelsen i 2003 udarbejdede specifikke kostråd for ind-tag af fisk – og specielt for denne befolkningsgruppe. Dette kostråd er ved atblive lidt modificeret pga. ønske fra nogle befolkningsgrupper om at spise me-re fisk. Det nye kostråd vil være følgende:Fødevarestyrelsen har fundet behov for en vejledning til kostrådet omkringindtag af fisk. Kostrådet lyder fortsat:at indtaget af fisk bør være et til to ugentlige måltider samt fiskepålægflere gange om ugen i alt svarende til 200 – 300 g/ugeat der veksles mellem fede og magre fiskat gravide samt kvinder, der ammer, og børn under 14 år begrænser ind-taget af store rovfisk på grund af indhold af methylkviksølv.at kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende højst bør spise énportion østersølaks (ca. 125 gram) én gang om måneden og andre ikkebør spise østersølaks mere end højst to gange om måneden af hensyn tildioxin-indtag.Fødevarestyrelsen finder, at der ikke er nogen sundhedsmæssig gevinst vedat spise mere fisk end 300 gram om ugen (baggrunden for dette er, at der ikkeopnås yderligere gavnlig effekt af højere indtag af fisk mht. hjerte-kar syg-domme pga. omega 3- fedtsyrer, og at højere indtag end 300 gram fisk omugen øger risikoen for højt indtag af kemiske forureninger, specielt tungmetal-ler og dioxin). Det er vigtigt, at de 300 gram om ugen er en blanding af fed ogmager fisk, således at den fede fisk omfatter fiskearter som f.eks. sild og ma-krel.

Såfremt man ønsker at spise mere end 300 gram fisk om ugen, bør der forden andel af fisk, som er ud over de 300 gram om ugen, vælges mellem fiske-arter, som er magre eller opdrættede i akvakulturanlæg.Af fiskearter kan følgende nævnes:RødspætteRødtungeSkrubbeTorsk (ikke torskelever)KullerKulmuleSej (lyssej og mørksej)FiskerognOpdrættet ørred og laks.”Det er velkendt, at fisk ernæringsmæssigt er sunde og er gode kilder til flerenæringsstoffer, som det er vanskeligt at få i tilstrækkelige mængder fra andrefødevarer, eksempelvis gode fedtstoffer (omega 3 fedtsyrer), jod, selen og D-vitamin. Visse fisk kan dog udgøre en betydende kilde til indtagelse af visseforureningsstoffer, herunder kviksølv. Sundhedsstyrelsen vurderer derfor lige-som Fødevarestyrelsen, at kostråd vedr. fisk bl.a. skal modvirke en sund-hedsmæssigt uhensigtsmæssig stor belastning af mennesker med kviksølv.Sundhedsstyrelsen har forstået, at grænseværdier for kviksølv i fisk er vanske-lige at administrere, men henviser i øvrigt til Fødevarestyrelsen vedr. vurderin-ger af dette. Derimod kan Sundhedsstyrelsen være involveret i at fremme enrevurdering i WHO regi af grænseværdi for, hvad mennesker maksimalt børbelastes med ved indtagelse af kviksølv, især methylkviksølv.”