Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 7. januar 2011 stilletfølgende spørgsmål nr. 322 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 322 (alm. del)

Som opfølgning på ministerens besvarelse af spørgsmål 235, 236 og 238,bedes ministeren svare på følgende:Når nu det kan konstateres, at den nuværende ordning kun har været brugti meget begrænset omfang, mener ministeren så, at ordningen har levet optil sit formål?

Svar

Formålet med Rentolinstøtteordningen var at give familier mulighed for atrenovere huse, som på grund af rentolinbehandlede bygningsdele, gav an-ledning til væsentlige sundhedsmæssige problemer eller til, at familiernemidlertidigt var fraflyttet.Allerede under forberedelsen af garanti- og tilskudsordningen var der storusikkerhed om antallet af personer, der ville gøre brug af ordningen. Der varanlagt 200 sager ved domstolene, og Rentolinforeningen havde kendskab til8 familier, der midlertidigt var fraflyttet deres hus på grund af Rentolingener.Foreningen skønnede, at yderligere 50 familier var i samme situation, menhverken den eller de involverede advokater havde systematiserede oplys-ninger om situationen for de pågældende personer. Det lille antal ansøgnin-ger kan derfor også skyldes, at mange ramte familier allerede havde fjernetde behandlede bygningsdele, som var påført Rentolin inden 1998, hvor salgaf produktet til indendørs anvendelse blev forbudt.En væsentlig årsag til etableringen af ordningen var oplysninger fra Rento-linforeningen om, at en række rentolinramte ikke havde kunnet få lån til atrenovere deres hus. Den manglende søgning kan således også hængesammen med, at det faktisk havde været muligt at optage almindelige lån,at renteniveauet generelt har været lavt så rentetilskuddet var af mindrebetydning, og at renoveringen skulle foretages af momsregistrerede virk-somheder.

Garanti- og tilskudsordningen var sammen med etableringen af Videnscen-ter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed udtryk for en anerkendelse af deproblemer, som mange personer havde oplevet efter at være udsat for Ren-tolin. Videncenteret giver individuel rådgivning til personer med duft- og ke-mikalieoverfølsomhed. Garanti – og tilskudsordningen var imidlertid alenetænkt som et sikkerhedsnet for at give de udsatte familier mulighed for at fårenoveret retolinbehandlede huse. Et sikkerhedsnet, som der under hensyntil de opstillede krav for at opnå en garanti, åbenbart ikke var brug for.Samlet set vurderer jeg, at indsatsen over for de rentolinramte har levet optil sit formål.