Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og PlanlægningsudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. MST-001-03135Den 19. januar 2011
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 9. december 2010stillet følgende spørgsmål nr. 276 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).Spørgsmål nr. 276 (alm. del)
I svaret på S 193 skriver ministeren, at der kun er fundet glyphosat i grund-vandet i mængder over grænseværdien i to ud af de godt 1600 grund-vandsprøver, der foreløbigt er undersøgt. Vil ministeren bekræfte, at der –ud af de ca. 8.000 boringer, der benyttes til almene vandforsyninger – kuner analyseret for glyphosat og/eller AMPA i ca. 500 tilfælde?Svar
Det fremgår af den sidst offentliggjorte grundvandsovervågningsrapport”Grundvand - Status og udvikling 1989 – 2008, GEUS 2009” at der er ana-lyseret for glyphosat i 885 prøver udtaget fra i alt 502 forskellige drikke-vandsboringer. I to tilfælde var grænseværdien overskredet.Årsagen til fund af glyphosat kan være forurening fra vaskepladser ogsprøjtning for tæt på vandboringer. Derfor har regeringen i 2009 udarbejdetregler for håndtering af pesticider og sprøjteudstyr på vaskepladser, ligesomat vi vil fremsætte et lovforslag om 25 meters beskyttelseszoner omkringvandboringer til almene vandforsyninger.I modsætning til en række andre pesticider, har det hidtil ikke været obliga-torisk for vandværkerne at analysere for glyphosat og AMPA, med mindreværkerne har vurderet, at det kunne være til stede i deres drikkevandsbo-ringer.Den nye grundvandsovervågningsrapport forventes snart offentliggjort, ogjeg vil i den forbindelse overveje om, der er behov for nye initiativer.
Karen Ellemann
/
Claus Torp
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk