Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 8. oktober 2010stillet følgende spørgsmål nr. 24 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S).

Spørgsmål nr. 24 (alm. del)

Vil ministeren redegøre for den gældende regulering af retten til henholdsvisat nydræne, omdræne, gendræne og drænrenovere generelt samt inden forhenholdsvis paragraf 3-områder, okkerpotentielle områder, organogenelavbundsjorde og beskyttede naturområder?

Svar

Etablering af dræn reguleres generelt efter vandløbslovens bestemmelser.Efter loven er det tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på egenejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig dræningmed afløb til bestående vandløb og søer uden anvendelse af pumpeanlæg.Dette omtales som den fri dræningsret. Dræninger, der går over flere ejen-domme, er dog at betragte som en regulering, der skal godkendes af vand-løbsmyndigheden.Den umiddelbare ret til at dræne og aflede drænvand til bestående vandløbog søer er en rettighed, der har været gældende i mange år.Der gælder en række begrænsninger i den frie dræningsret:OkkerlovenDræning i okkerpotentielle områder, der dækker ca. 10 % af Jyllands areal,kræver godkendelse efter okkerlovens bestemmelser. Okkerloven har tilformål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet.Beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens § 3 og skovlovens § 28)Benyttelse af de § 3-beskyttede naturarealer i naturbeskyttelsesloven kanfortsætte i samme omfang som det har været almindelig praksis før natur-arealerne blev omfattet af beskyttelsen i § 3. Nydræning, nedlægning afdrænrør i større dybde end hidtil og ændringer af eksisterende dræns dia-meter kræver en dispensation fra § 3.

Tilledning af drænvand til beskyttede naturtyper, f.eks. i forbindelse medudnyttelse af den frie dræningsret, vil normalt ikke kræve dispensation efternaturbeskyttelseslovens § 3, medmindre naturtypen f.eks. som følge af foru-renet drænvand ændres så radikalt, at det kan sidestilles med en fysiskændring eller de biologiske forhold vil blive ændret i betydelig grad.Efter skovlovens § 28 gælder endvidere i fredskov et forbud mod bl.a. atafvande, søer, moser, heder, strandenge, ferske enge og vandløb, ogsåselvom de måtte være under størrelsesgrænsen for naturbeskyttelseslo-vens § 3.FredningerDer kan endvidere være fastsat bestemmelser med konkrete begrænsnin-ger i dræningsretten i arealfredninger efter naturbeskyttelseslovens kapitel6.EU-beskyttede naturområder (Natura 2000)Særligt for Natura 2000-områder gælder, at når myndigheder skal vurdereansøgninger om tilladelser m.v. til dræning, skal det vurderes om drænin-gen kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis dette er tilfældet,skal kommunen gennemføre en vurdering af konsekvenserne for de arterog naturtyper, området er udpeget for at beskytte. Hvis en skade på dettegrundlag ikke kan afvises, kan der ikke gives tilladelse.Endvidere gælder der i Natura 2000-områderne efter naturbeskyttelseslo-vens § 19 b et krav om, at ændring i tilstanden af naturtyper, der på grundaf størrelse ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, samt kilder,væld og vandløb, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, skalanmeldes til kommunen med henblik på at vurdere, om ændringen, derf.eks. kan ske som følge af en planlagt dræning, kan gennemføres i over-ensstemmelse med beskyttelseshensynene.Tilsvarende skal ændringer i afvandingsforholdene i fredskov anmeldes tilSkov- og Naturstyrelsen med henblik på vurdering, jf. skovlovens § 17.