Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 22. november 2010stillet følgende spørgsmål nr. 211 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF).

Spørgsmål nr. 211 (alm. del)

Finder ministeren det betryggende, at Rambøll anvender plastindustriensom kilde til vurdering af konsekvenserne af en brand i PVC, jf. følgendecitat fra notat af 15. oktober 2010 fra Rambøll omdelt på MPU alm. delbilag 149:”Beslutningen om ikke at medtage dannelse af dioxin i beskrivelsen af deprimære og worst case uheldstyper er underbygget af ref. /1/. Denne refe-rence beskriver, at en række omfattende undersøgelser har vist, at røg,brandtomt, slukningsvand og de nære omgivelser ved brand i bygningenmed stort indhold af klor fra PVC ikke indeholder meget dioxin. Ref. /1/ be-skriver også (med henvisning til en tysk kilde), at de dannede mængderdioxin ved brand i PVC er meget lidt målbare, da de nødvendige reaktions-betingelser for det meste er utilstrækkelige, og at der indtil videre ikke fore-ligger henvisninger til brande i PVC (indeholdende store mængder klor),hvoraf kan sluttes, at dioxinemissionen har været over fare tærskelen. Detfaktum at affaldet indeholder op til 70 % klor, og at dette primært udgøres afstoffet HCB, ændrer ikke ved denne konklusion (da PVC også indeholderstore mængder af klor).”(Kilder: PVC Informationsrådet, PVC og dioxiner http://www.pvc.dk, 2010.)

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøcenter Odense, der oplyser følgende:”For scenarier der relaterer sig til brand, er det lokale beredskab den kom-petente risikomyndighed og den myndighed der forholder sig til afgrænsnin-gen af risikovurderingen af denne type uheldsscenarier.Notatet af 15. oktober 2010 fra Rambøll er et supplement til Rambølls sik-kerhedsvurdering af 24. april 2008, hvor der er henvist til andre referencer.Begge dokumenter konkluderer, at giftig røg indeholdende chlorbrinte (HCl)fra brand i oplaget, er det uheldsscenarie, der har den største konsekvensfor omgivelserne.Det HCB-holdige affald er i sig selv så svært at få til at brænde at myndig-hederne har fokuseret på at minimere risikoen for, at en brand i eller i nær-heden af oplaget skal opstå.”Karen Ellemann/ Michel Schilling