MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om oversendelse af et notat, der sammenstiller eksisterende viden og beregninger af de sparede sundhedsomkostninger ved en fuldstændig overgang til energiproduktion uden fossile brændsler, til miljøministeren

Samfundsøkonomiske omkostninger på luftemissioner ved en fuldstændig overgang tilenergiproduktion uden fossile brændslerDer er ikke hidtil lavet danske beregninger, der viser, hvad de sparede samfundsøkonomiske om-kostninger på luftemissioner vil være ved en fuldstændig overgang til energiproduktion uden fossilebrændsler.En præcis besvarelse af spørgsmålet vil kræve et større udredningsarbejde og meget præcise sce-narier for, hvordan fremtidens energiforsyning vil se ud. Miljøstyrelsen har dog på baggrund af be-regningspriser og emissionsopgørelser fra DMU samt to scenarier fra klimakommissionens rapportforsøgt at udarbejde et skøn over effekten af en overgang til en energiproduktion uden fossilebrændsler. Det skal understreges, at tallene er grove skøn og behæftet med en del usikkerhed.Blandt andet må der forventes en fortsat reduktion i emissionerne fra traditionelle brændstoffer itakt med, at den teknologiske udvikling udmøntes i skærpede miljøkrav.I spørgsmålet ønskes der en opgørelse af de ’sparede sundhedsomkostninger’. Det skal dog un-derstreges, at det ikke er muligt at angive de sparede sundhedsomkostninger i form af reduceredeomkostninger i sundhedsvæsenet og tabt produktion på grund af sygdom og tidligere dødsfald.Beregning af samfundsøkonomiske omkostninger ved forurening bygger på borgernes villighed tilat betale for at undgå sygdoms- og mortalitetseffekterne fra forurening. De tal, der angives her, ogsom er præsenteret i den artikel, der henvises til i spørgsmålet, er derfor ikke et udtryk for, hvormeget samfundet kan spare i direkte omkostninger ved at reducere emissionerne.Der findes ikke samfundsøkonomiske beregningspriser for alle stoffer, nævnt i spørgsmålet. Detgælder for eksempel POP’er (dog er der en pris for dioxin), PAH’er og visse tungmetaller. Bereg-ningspriserne er også taget fra forskellige kilder, og de er derfor ikke beregnet på samme måde.For ozon gælder, at stoffet ikke er en emission, men at det dannes i atmosfæren. Bidraget til dan-nelse af ozon fra danske emissioner er dog medtaget i beregningsprisen for de relevante emissio-ner (primært NOx og VOC).ScenarierMængden af emissioner hænger sammen med brændselsvalget, hvor nogle former for brændselfører til mere forurening end andre. Også vedvarende energi såsom biomasse, biogas, affald ogbiobrændsler til transport vil give anledning til luftforurening.I det følgende gennemgås brændselsforbruget for el- og varmeproduktionen og transport for 2008,samt for to af klimakommissionens scenarier for 2050, som de efterfølgende beregninger tager ud-gangspunkt i. Det ene scenarie er et referencescenarie, som giver klimakommissionens skøn for påenergiproduktionen i 2050, når hidtidig politik fastholdes, og der ikke etableres en overgang til

energiproduktion uden fossile brændsler. Det andet scenarie er klimakommissionens scenarie A,som viser klimakommissionens centrale bud på en energiproduktion uden fossile brændsler.For at svare på spørgsmålet om hvor store de samfundsøkonomiske besparelser er ved en over-gang til en energiproduktion uden fossile brændsler, er det mest hensigtsmæssigt at sammenlignede to scenarier for 2050. Der gives dog også en sammenligning med situationen i 2008.El- og varmeproduktionenI Tabel 1 angives brændselsforbruget til el- og varmeproduktionen, som det faktisk var i 2008 og ide to scenarier for 2050.Som det fremgår af tabellen, går klimakommissionen ud fra en betydelig udbygning af især vind-kraft op til 2050 i begge scenarier, dog mest markant i scenarie A. Tabellen viser også, at selvomdet totale brændselsforbrug er nogenlunde ens for scenarierne for 2050, så produceres der mar-kant mere el i scenarie A. I scenarie A vil der fortsat være udslip af forurenende stoffer, da biomas-se, biogas og affald fører til forskellige emissioner.Tabel 1.Brændselsforbrug til el- og varmeproduktion i PJ, opdelt på energikilderreferenceforløbscenarie A200820502050Olie1300Vandkraft000Kul1631420Naturgas73180Vind25128265Biomasse434847Biogas33520Affald384342Solceller0010Solvarme0010Geotermi102Bølge006Sum359414402ElproduktionFjernvarmeproduktion131124233147320134

hold til 2008 er der også i referencescenariet en betydelig udbygning af vindkraft og biogas, menkul antages fortsat at udgøre en stor del af det totale brændselsforbrug.For at beregne emissionerne er der gjort brug af DMUs opgørelse af emissionsfaktorer(http://www.dmu.dk/luft/emissioner/emissionfactors/), som viser emissioner per GJ brændsel vedforskellige typer af anlæg. Der er valgt emissionsfaktorer for større kraftvarmeanlæg, som alt andetlige har forholdsvis lave emissionsfaktorer. Hvis en del af varme- og elproduktionen foregår på de-centrale anlæg vil emissionerne derfor være højere. Ved at bruge DMUs emissionsfaktorer antagesdet implicit, at el- og varmeproduktion i 2050 giver samme emissioner per GJ brændsel som nu.Emissionerne og de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med klimakommissions refe-rencescenarie er givet i Tabel 4Beregningerne for emissioner fra biomasse giver anledning til usikkerhed, da emissionerne er retforskellige for halm og træ. I klimakommissionens rapport er der imidlertid ikke angivet en merepræcis opdeling af biomasse på halm, træ, mv. Derfor præsenteres et spænd af emissioner i ne-denstående tabel, hvor det lave tal drejer sig om forbrænding af træ (undtaget for VOC, hvor talleneer for halm). Det høje totaltal for samfundsøkonomiske omkostninger er således baseret på, at alanvendt biomasse er halm, mens det lave tal er baseret på at al anvendt biomasse er træ.Tabel 4.Emissioner og samfundsøkonomiske omkostninger fra el- og varmeproduktion i klima-kommissionens referencescenarie 2050NMVOC PM2,5Tungmetaller Dioxin I altNOxSO2[tons][tons][tons] [tons][gram][tons]Emissioner fra19.000- 5000- 330-550400-3,60,9-el og varme22.00073004601,1Omkostningeri mio. kr.830-920340-4901,8-3,032-7021,50,2- 1.200-0,3 1.500

En sammenligning af tabellerne 3 og 4 viser stort set uændrede samfundsøkonomiske omkostnin-ger fra el- og varmeproduktionen mellem 2008 og klimakommissionens referencescenarie for 2050.Her er der, som nævnt i indledningen, ikke taget højde for den teknologiske udvikling, der forventesat medføre et fortsat fald i emissionsfaktorerne for traditionelle brændstoffer.Emissioner og samfundsøkonomiske omkostninger ved energiproduktion uden fossilebrændsler (klimakommissionens scenarie A)For beregningen af emissionerne ved en energiproduktion uden fossile brændsler har Miljøstyrel-sen taget udgangspunkt i klimakommissionens scenarie A. Brændselsforbruget ved dette scenarieer gengivet i Tabel 1 ovenfor.I Tabel 5 gives emissionerne og de samfundsøkonomiske omkostninger ved el- og varmeprodukti-onen i 2050. Emissionerne stammer fra biomasse, affald, og biogas og er igen givet som et spænd.Det høje totaltal for samfundsøkonomiske omkostninger er derfor baseret på, at al biomasse erhalm, mens det lave tal er baseret på at al biomasse er træ.

De totale samfundsøkonomiske omkostninger fra el- og varmeproduktionen i 2050 vurderes såle-des til omkring 35 % af omkostningerne i 2008 og mellem 30 % til 50 % af omkostningerne i refe-rencescenariet for 2050. Forskellen skyldes delvis en meget større udbygning af vindkraft i scena-rie A, men også en antagelse om at energisystemet i scenarie A er væsentlig mere energieffektivtend i 2008 og i referencescenariet.I forhold til referencescenariet vil scenarie A medføre en samfundsøkonomisk gevinst på 500 til1000 mio. kr. på emissioner fra el- og varmesektoren.TransportHvad angår emissioner fra transport, kan der kun gives et meget usikkert skøn baseret på fordelin-gen af transport på el og på biobrændsler.I scenarie A fra klimakommissionen antages det for transport, at omkring 52 GJ ud af 126 GJ afenergibehovet kommer fra biobrændsler, mens resten kommer fra elektricitet. I referencescenarietkommer 176 GJ fra fossile eller biobrændsler. Emissioner fra biobrændsler er nogenlunde sam-menlignelige med dem fra fossile brændsler. I 2008 er de samfundsøkonomiske omkostninger perGJ for transport omkring 29 mio. kr. Antages samme samfundsøkonomiske omkostning per GJbrændsel for fossile og biobrændsler i 2050, vil de samfundsøkonomiske omkostninger fra trans-port i referencescenariet være 5 mia. kr., mens de for scenarie A vil være 1,5 mia. kr. Der kan dogforventes en betydelig reduktion i emissionerne fra transport i takt med at de allerede vedtagneEuro 6 normer introduceres.Overgangen til vedvarende energi vil derved føre til en samfundsøkonomisk gevinst på 3,6 mia. kr.for transport i 2050 i forhold til referencescenariet og 4,3 mia. i forhold til 2008. Når der medregneset fald som følge af indførelse af Euro 6 vil den samfundsøkonomiske gevinst blive betydeligt min-dre.Den totale samfundsøkonomiske gevinst fra reduktion af emissioner fra el- og varmeproduktionsamt transport ved en overgang til produktion uden fossile brændsler kan derfor groft skønnes til atvære omkring 4,5 til 5,3 mia. kr. per år i 2050 i forhold til referencescenariet. Heri er dog ikke tagethensyn til den teknologiske udvikling mellem 2008 og 2050, som vil føre til lavere emissioner overtid. Som følge deraf vil gevinsterne være markant lavere end her angivet.Fra gevinsterne skal fradrages omkostninger til omlægning til et energisystem uden fossile brænds-ler i det omfang man vil opgøre et samfundsøkonomisk over- eller underskud.Det understreges igen, at de tal, der oplyses her, ikke er et udtryk for, hvor meget samfundet kanspare i direkte omkostninger ved at reducere emissionerne.

Sammenligning med artiklen "Færre syge giver plus på klimakonto"I artiklen "Færre syge giver plus på klimakonto" bragt i Politiken den 2. oktober 2010 nævnes der,at ”Det[dvs. at de sparede sundhedsomkostninger »med sikkerhed vil være et tocifret milliardbe-løb«] bekræftes af beregninger fra EU-kommissionen: Vi taler her efter al sandsynlighed om envelfærdsøkonomiskgevinst på 20-30 milliarder kroner årligt”.Som det fremgår af ovenstående, kandisse tal ikke bekræftes af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har dog været i kontakt med Mikael SkovAndersen, som er citeret i artiklen, og der er flere faktorer der i hvert fald delvis kan forklare forskel-len:EU beregningerne, som der henvises til, stammer fra CAFE studiet(http://ec.europa.eu/environment/archives/cafe/general/keydocs.htm). CAFE studiet ser på de sam-fundsøkonomiske omkostninger ved luftforurening fra hele EU. Velfærdseffekterne i et land er ba-seret på koncentrationen af luftforurening i det enkelte land, og ikke på emissioner fra det enkelteland. Koncentrationen af luftforurening i Danmark stammer i langt overvejende grad fra udlandet,og de samfundsøkonomiske omkostninger, der gives i CAFE studiet, kan derfor ikke bruges til atvise de samfundsøkonomiske gevinster ved mindre luftforurening fra Danmark, men derimod ge-vinsten i Danmark som følge af den samlede EU-klimapolitik.Der er dog foreløbige tal fra Center for Energy, Environment and Health(http://www.ceeh.dk/praesentationer/Eva%20Results_EGU_2009/EGUposter2009_jbr.pdf) somviser, at luftforurening fra Danmark giver en samfundsøkonomisk omkostning på 30 mia. kr. årligt.Tallet bygger dog på udledninger i 2000 og inkluderer udledninger fra alle danske sektorer. De 30mia. er heller ikke udtryk for hvad gevinsten vil være ved en overgang til vedvarende energi, menviser hvad gevinsten vil være hvis der slet ikke udledes forurening til luften fra Danmark længere.Samme kilde viser dog også, at CEEH for energisektoren og transport estimerer en samfundsøko-nomisk omkostning fra luftforurening på 9 mia. kr. hvilket stemmer overens med Miljøstyrelsensresultater for 2008.