MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om ministeren og Sundhedsstyrelsen i forbindelse med den kommende nye bekendtgørelse om svømmebade og vandkvalitet er bekendt med vedlagte artikler, herunder de citerede konklusioner, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har den 7. oktober 2010 stillet føl-gende spørgsmål nr. 19 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, somhermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).Spørgsmål nr. 19:”Er ministeren og Sundhedsstyrelsen i forbindelse med den kommende nyebekendtgørelse om svømmebade og vandkvalitet bekendt med vedlagte artik-ler, herunder de citerede konklusioner, og vil ministeren kommentere artikler-ne? Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvilket indtryk artiklerne gør påministeren?”Svar:Jeg har til brug for besvarelsen indhentet nedenstående udtalelse fra Sund-hedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:”Sundhedsstyrelsen har haft meget kort tid til at vurdere de vedlagte artikler oghar indenfor dette tidsrum ikke haft mulighed for at fremskaffe dem alle. Derhenvises i spørgsmålet til følgende artikler:1. Occup Environ Med 2003 60: 385-3942.Environ Health Perspect 2006114:1567–15733.Water Research 2005, 39: 4494–45024.Environ Health Perspect 2004, 112:1768–17715.Int. J. Hyg. Environ.-Health 2008,211:367–3736. Environ Health Perspect 2009, 117:500–5077. Journal of Physical Education, Recreation & Dance Nov/Dec 2004,75, 9 (Ikke modtaget endnu).På denne baggrund kan styrelsen udtale følgende:I 2003 og senere i 2006 har forskere fra Belgien offentliggjort undersøgelser,som kunne tyde på, at børn, der opholdt sig i svømmebade desinficeret medklor, havde en øget risiko for at udvikle astma (1,2). Endvidere at der var tegnpå en ændret funktion af visse celler i lungevævet (1,3). Der har efterfølgendeværet international opmærksomhed på en mulig risiko for astma ved ophold isvømmebade desinficeret med klor eller anden form for kemisk desinfektion afvandet.En svensk undersøgelse i Umeå (4) viste således tegn på, at børn som kom isvømmebade havde indirekte tegn på en ændret funktion i bestemte lungecel-ler, men betydningen heraf kendes ikke med sikkerhed.

En tysk undersøgelse (3) har i 2005 beskrevet indholdet af mulige toksiske ogkræftfremkaldende stoffer i desinficeret badevand, men den sygdomsmæssigebetydning kendes ikke.En anden tysk undersøgelse (5), hvor der anvendtes lavere klortilsætning endi Danmark, kunne ikke genfinde en øget risiko for astma blandt børn som be-nyttede svømmehaller, men fandt en øget risiko for infektioner hos børnene,der benyttede svømmehalDisse undersøgelser er imidlertid lavet enten på baggrund af oplysninger(spørgeskemaundersøgelser) om aktuelle forhold eller om forhold, der liggertilbage i tiden - eller har karakter af endnu ikke afsluttet celleforskning. I enenkelt undersøgelse (5) er sygdomsforløb dog registreret fremadrettet, hvor-imod ophold i svømmebade er registreret bagudrettet.Der blev derfor i 2007 afholdt en workshop i Belgien for at få udformet fællesinternationale retningslinjer for, hvordan forskningen på dette område kunneudformes/forbedres. I et efterfølgende udarbejdet review peger en række in-ternationale forskere i den forbindelse på flere vigtige faktorer(6):Der efterlystes fremadrettede undersøgelser, fordi de eksisterende undersø-gelser er foretaget på forhold, der er aktuelle eller på forhold, der ligger tilbagei tiden, hvilket indebærer en række begrænsninger for validiteten af informati-onerne. Sådanne undersøgelser kan nemlig ikke i tilstrækkelig grad vurdereårsags-virkningsforhold, men er i princippet alene hypotesegenererende.Spørgsmålene må vurderes i langtids-opfølgende undersøgelser af en gruppe,hvis man med sikkerhed vil kunne sige noget om årsags-virkningsforhold.Derudover skal man løbende kunne vurdere kvantiteten af den eksponeringman udsættes for ved ophold i svømmebade, og der skal være enighed omhvilke stoffer der i det hele taget er relevante at tage i betragtning i undersø-gelserne.Endelig er det altid problematisk, hvordan man i befolkningsundersøgelserstiller astmadiagnosen.Betydningen for astma eller andre sygdomme der ses som følge af børns op-hold i svømmebade med klor desinficeret vand, er derfor fortsat ikke afklaret,men der er fra international side forskningsmæssig opmærksomhed på områ-det.Sammenfattende er Sundhedsstyrelsens vurdering på denne baggrundderfor følgende:Svømning i svømmebade har stor betydning for folkesundheden, men det erfortsat meget vigtigt at være opmærksom på de mulige skadevirkninger, der erved badning i svømmebade desinficeret med klor.Derfor er grænseværdierne for klor også sat så lavt, at man fortsat kan opret-holde en tilstrækkelig god hygiejne, samtidig med at man har sikkerhed for, atbrugerne ikke mere end højst nødvendigt udsættes for klors/ klorforbindelsersogså negative effekter (herunder irritation af slimhinderne).

Klor tilsættes badevandet for at forebygge infektioner, men der skal på denanden side ikke tilsættes mere klor end højst nødvendigt. Det er i den forbin-delse ligeledes vigtigt at gøre opmærksom på betydningen af de badendespersonlige hygiejne.De danske grænser for klor tager udgangspunkt i WHO's guidelines og ersammenlignelige med de grænser, en lang række af lande, som Danmarknormalt sammenligner sig med, har fastsat. Sundhedsstyrelsen følger forsk-ningen på området, herunder også forskningen i relation til astma. Hvis nyeforskningsresultater viser, at de fastsatte klorniveauer ud fra en samlet vurde-ring af folkesundheden, bør ligge lavere, eller der udvikles andre mindre sund-hedsskadelige desinfektionsmidler, vil styrelsen naturligvis gøre de involvere-de aktører opmærksom herpå.”