Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i skrivelse af 28. november 2010 (Alm.del - spørgsmål nr. 188) udbedt sig min besvarelse af følgende:

Spørgsmål 188:

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af MPU alm. del - samrådsspørgsmål Z, Øog Å om trålfiskeri/muslingeskrab den 17. november 2010 oversende det talepapir, derlå til grund for besvarelsen?”

Svar:

Talepapiret der lå til grund for min tale i forbindelse med afholdelse af samråd Z, Ø ogÅ den 17. november 2010 er vedlagt.

TALE TIL SAMRÅD DEN 26. NOVEMBER 2008

(det talte ord gælder)

Spørgsmål O:

”Vil ministrene redegøre for baggrunden for udstedelsen af tilladelse til muslingefiskerii Natura 2000-områderne Lovns Bredning og Løgstør Bredning og den fagligekonsekvensvurdering, der ligger til grund for tilladelsen, jf. ligeledes MPU alm. del,svar på spørgsmål 1- 22?”

Svar:

Baggrund

Fiskeridirektoratet meddelte i september måned tilladelse til at muslingefartøjerne iLimfjorden kunne fiske efter blåmuslinger for den kommende sæson fra den 13. oktober2008 og frem til den 1. juli 2009.Tilladelserne blev givet på baggrund af to miljøkonsekvensvurderinger, der blevudarbejdet for Lovns- og Løgstør Bredning i Limfjorden, hvor der var ønske om atudøve et muslingefiskeri.Det fremgår klart og tydeligt af disse vurderinger, at det med udgangspunkt iområdernes nuværende tilstand vil være både bæredygtigt og miljømæssigt forsvarligt,at udøve blåmuslingefiskeri.Det er rigtigt, at begge områder er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder(Natura 2000) og er derfor omfattet af habitatdirektivets forvaltningsmæssige krav.Fiskeriet efter muslinger foregår på de steder, hvor muslingebestandene er tættest. Detbetyder, ifølge konsekvensvurderingsrapporterne, at andelen af det samledenaturbeskyttede areal, som bliver berørt af fiskeriet, er 8-10 %.

Lovgrundlaget

Ved ændringen af fiskeriloven i juni 2008 [Lov nr. 507 af 17. juni 2008] blevhabitatdirektivets bestemmelser om forvaltning i de internationalenaturbeskyttelsesområder gennemført på nationalt niveau for fiskeri- ogfiskeopdrætsområdet.Lovændringen, der trådte i kraft den 1. juli 2008, betyder bl.a., at der som betingelse forat udstede tilladelser til fiskeriaktiviteter, enten i eller i nærheden af de internationalenaturbeskyttelses-områder, skal være gennemført miljøkonsekvens-vurderinger.

Vurderingerne indebærer, at fiskeriaktiviteten skal undersøges med hensyn til densvirkninger på det omkringliggende miljø og resultaterne skal sammenholdes med desærlige beskyttelseshensyn, der er gældende for det pågældende område.

Konsekvensurderingerne

Fiskeridirektoratet vurderede, at der som følge af de nye bestemmelser skulleudarbejdes en konsekvensvurdering af blåmuslingefiskeriet i de relevante områder afLimfjorden.Direktoratet anmodede derfor Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) om atundersøge effekten af blåmuslingefiskeriet i områder, hvor der var ansøgt omfiskeritilladelse og som er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder.Det følger af EF-Domstolens afgørelse i en sag om muslingefiskeri fra 2004, densåkaldte ”muslingedom”, at konsekvensvurderinger skal tilvejebringes under hensyn tilden bedste videnskabelige viden på området.Herved får de kompetente myndigheder det nødvendige grundlag for at kunne træffe enafgørelse.De to vurderinger vedrørende Lovns og Løgstør bredninger, som er udarbejdet af DTUAqua i løbet af sommeren 2008 bygger, i fuld overensstemmelse med habitatdirektivetskrav og retspraksis, på den bedste videnskabelige viden på området.DTU har undersøgt forhold vedr. fugle, bundforhold, ålegræs, iltsvind osv. På DTUAqua’s hjemmeside kan man finde en meget tilgængelig oversigt overkonsekvensvurderingen.Eksempelvis har DTU Aqua undersøgt effekten af blåmuslingefiskeriet i forhold til defuglearter som er på udpegningsgrundlaget for de beskyttede områder. DTU har i denforbindelse rådført sig med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og har på denbaggrund konkluderet, at det alene er hvinanden der kan blive direkte berørt, fordihvinanden spiser blåmuslinger.DMU har beregnet hvor stor en mængde blåmuslinger, hvinanden skal have for atdække sit fødebehov.Det fremgår af vurderingen om Lovns Bredning, at et fiskeri på 6.000 tons vil fjerne 10% af muslinge-bestanden i området. Det vil ikke have betydning for fuglene i området,fordi hvinandens fødegrundlag maksimalt udgør 11 % af muslingebestanden i området.

Desuden fremgår det af rapporterne, at hvinanden kun spiser mindre muslinger, op til 12mm i størrelse. De muslinger, der ud fra et fiskerimæssigt synspunkt er interessante haret mindstemål på 45 mm.Der er derfor ingen konflikt mellem fiskeriet og hensynet til den beskyttede fugleart,fordi der ikke fiskes på de mindre muslinger.Konsekvensvurderingerne inddrager på denne måde flere forskellige parametre vedundersøgelsen af de enkelte områder, f.eks. vedrørende fødegrundlaget for fuglene, forjo at lave en grundig baseret vurdering.Vidensgrundlaget omfatter både den aktuelle viden, som DTU Aqua har samlet ved atgennemføre nye undersøgelser af Limfjorden og den viden på området, som i øvrigt vartilgængelig på det tidspunkt, hvor rapporterne blev lavet.

Tilladelserne

Fiskeridirektoratet har oplyst, at DTU Aqua’s konsekvensvurderinger efter direktoratetsklare opfattelse har givet det nødvendige videnskabelige grundlag for direktoratetsbehandling af ansøgningerne om muslingefiskeri.

Afsluttende

Så på baggrund af DTU Aqua’s to konsekvensvurderinger, har der aldrig været et bedrevidenskabeligt grundlag for at udstede tilladelser til muslingefiskeri i Limfjorden.Og det vil sige at det videnskabelige grundlag, som habitatdirektivet stiller krav om, erpå plads.Det er på det grundlag, at der er meddelt fiskeritilladelser.