Folketingets Miljø og Planlægningsudvalg har i brev af 26.10.2010 stillet følgendespørgsmål nr. 123 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønskefra Mette Gjerskov (S).

Spørgsmål 123:

”Vil fødevareministeren her efter høsten redegøre for, hvilke projekter der erigangsat under initiativet ”Vildt Venlige Høstmetoder”, der skal sikre, at rådyr,harer m.v. ikke dør i forbindelse med høsten?”

Svar:

Fødevareministeriet har fokus på udvikling af teknologiske løsninger, som kan fremmevildtvenlig høst. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) under Århus Universitetstår for denne forskning og udvikling, som er finansieret af Fødevareministeriet. Jeg harderfor anmodet DJF om et svar, hvilket jeg henholder mig til:”Der findes ingen kommercielle løsninger, som fungerer med de store høstmaskiner.Enkelte tiltag benyttes dog i ringe udstrækning. Disse tiltag går på, hvorledes der kørespå marken, således at dyrene skræmmes ud af marken, ved at høsten startes fra midtenaf marken, og derefter arbejdes der ud mod kanterne. Dette sker dog på bekostning afkapaciteten (pga. begrænsede muligheder for optimal planlægning og optimaludnyttelse af arbejdsbredde) og benyttes derfor sjældent.Trykkende vildt i arbejdszonen i en afgrøde kan detekteres med termiske kameraer ogkan anvendes i sammenhæng med en alarmanordning, som enten giver en advarsel tilchaufføren eller direkte går ind og stopper maskinen. Vegetationen og dens tæthed harnaturligvis betydelig indflydelse på detektionsraten. Udenlandske undersøgelser viser,at 82-87 % af hjortene blev fundet i løvskovsbevoksning, hvorimod 100 % af dyrene

blev fundet på åbne enge og marker, mens kun 30-60 % af dyrene blev fundet inåletræsbevoksning. Der var ingen mærkbar forskel på opdagelsen af stående versusliggende dyr, sådan som det findes i andre studier. I et specifikt casestudie med hvid-halede rådyr blev der desuden udført en undersøgelse for at sammenligne antallet afrådyr opdaget af jordpersonalet med antallet af rådyr fundet fra luften med termiskopmåling. Resultaterne af denne undersøgelse viste, at 88,2 % af dyrene blev fundet afjordpersonalet, hvorimod 100 % af dyrene blev fundet fra luften med termisk opmåling.DJF arbejder pt. på definitionen af krav til kamerasystemets følsomhed, som afhængeraf behovet. Hvis temperaturforskellen mellem mål og den termiske baggrund er lille, erdet vanskeligt at sikre et robust detektionssystem, fordi den gennemsnitligevarmefølsomhed af de fleste ikke-kølede kameraer er omkring 0,1 �C. Dette bliver dasærligt problematisk i de varme forårs- og sommermåneder, samt når plantedækket erkraftigt.DJF har endvidere arbejdet med metoder til genkendelse af lyde fra vildt (lokkekald,fare, ”konversation”) med henblik på at bruge denne viden til at skræmme eller lokkevildtet væk fra bestemte områder. Der er en videnskabelig publikation underudarbejdelse på dette område”.Vedlagt er et statusnotat fra DJFfor forskning og udvikling indenfor vildtvenlige høstmetoderfra 8. oktober 2010.