Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at der ikke er tale om nye regler for beskatnin-gen af ansatte, der er medlemmer af kunstforeninger. Beskatningen af sådanne er såledesikke ændret. Derimod er arbejdsgivernes indberetningspligt for skattepligtige personalego-der som led i Forårspakken blevet udvidet til fra 1. januar 2010 at omfatte flere personale-goder.Når det er sagt, må det også erkendes, at der tilsyneladende hersker en vis usikkerhed omreglerne for beskatning. Jeg vil derfor kort redegøre for disse regler. I den forbindelse er dethensigtsmæssigt at skelne mellem reglerne for beskatning af tilskud, som en arbejdsgivergiver til en kunstforening på arbejdspladsen, og reglerne for beskatning af kunstværker,som udloddes fra en sådan forening. Da de i spørgsmålet omhandlede regler i det hele lig-ger inden for Skatteministeriets ressort, har der i øvrigt ikke været behov for at indhente bi-drag fra kulturministeren.Det gælder generelt, at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsensom led i personalepleje, ikke er skattepligtige.Det gælder bl.a. tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine-, kunstordningerog tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og også for tilskud tilpersonaleforeninger. Der er tale om goder, hvor medarbejderne har fri adgang, men hvordet ikke er muligt at afgøre den faktiske benyttelse for den enkelte. Et eksempel på en ord-ning omfattet af personaleplejefritagelsen kunne være, at en arbejdsgiver betaler 200 kr. omåret per medlem af en personalekunstordning, hvor der arrangeres foredrag og lignende påarbejdspladsen for alle medarbejderne.Er arbejdsgiverens tilskud ikke omfattet af personaleplejefritagelsen, fx fordi foreningensaktiviteter ikke foregår på arbejdspladsen, er det endvidere en forudsætning for beskatningsom personalegode, at godet reelt kan siges at komme fra arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgive-ren ikke har en direkte væsentlig indflydelse på, hvordan kunstforeningen anvender til-skuddet, anses godet ikke reelt for at komme fra arbejdsgiveren. Det indebærer, at de godersom medlemmerne modtager gennem foreningen, skattemæssigt behandles på samme mådesom goder, der modtages fra foreninger uden forbindelse til en arbejdsplads.Har arbejdsgiveren derimod en direkte væsentlig indflydelse på, hvem godet er ydet til, erder tale om et personalegode, der skal beskattes efter reglerne herom. Det kan fx være til-fældet, hvis arbejdsgiveren giver et tilskud, der dækker størstedelen af udgifterne til for-eningen eller betaler et ikke uvæsentligt beløb per medarbejder.Består arbejdsgiverens bidrag alene i at betale et uvæsentligt beløb per medarbejder, ogmedarbejderen betaler et lignende beløb, er der ikke tale om, at arbejdsgiveren har en væ-sentlig indflydelse på ordningen, og der er dermed ikke tale om personalegodebeskatning.Et eksempel på en ordning, som ikke udløser personalegodebeskatning af medarbejderne,Side 2

kunne være, at medarbejderen betaler 40 kr. om måneden til foreningen, og arbejdsgiverengiver et tilskud på 40 kr. per medlem om måneden.Der sker almindeligvis ikke beskatning af medlemmerne for aktiviteter, som en foreningafholder udgifterne til, hvis det sker som led i foreningens virke og i overensstemmelsemed formålet efter vedtægterne. Formålet må dog ikke være at skaffe medlemmerne enøkonomisk gevinst.Tilsvarende skal medarbejderne i en personalesammenslutning, som er en egentlig for-ening, typisk heller ikke beskattes af naturalier fra foreningen, hvis goderne ikke reeltkommer fra arbejdsgiveren.Gevinster fra ikke-offentlige bortlodninger er dog altid skattepligtige for modtageren. Detgælder også ved udlodninger af kunstværker i kunstforeninger - uanset om det foregår påarbejdspladsen eller ej.Er gevinsten et personalegode, skal medarbejderen beskattes af personalegodet til markeds-værdien, og så er det korrekt, at arbejdsgiveren vil have indberetningspligt lige som for defleste andre personalegoder.Jeg vil dog i den forbindelse gerne nævne, at regeringen (Venstre og Det Konservative Fol-keparti) og Socialdemokraterne netop er blevet enige om at indføre en skattefri bagatel-grænse på 1.000 kr., så virksomhederne får mulighed for at give deres ansatte mindre per-sonalegoder, uden at det udløser skattepligt for de ansatte. Samtidig bliver arbejdsgiverensindberetningspligt afskaffet i relation til den skattefrie bagatelgrænse. Det vil sige, at ar-bejdsgiveren fremover ikke har indberetningspligt for sådanne mindre personalegoder oggaver – heller ikke selvom den samlede skattefrie beløbsgrænse på 1.000 kr. årligt over-skrides.Skal gevinsten fra en lodtrækning i en kunstforening på arbejdspladsen ikke beskattes somet personalegode, har kunstforeningen typisk ikke indberetningspligt, da der ikke er tale omen forening, der driver erhvervsmæssig virksomhed. I disse tilfælde skal modtageren selvselvangive et beløb svarende til den værdi godet har for den pågældende.På baggrund af ovenstående, mener jeg ikke, at der er noget skattemæssigt, der står i vejenfor, at arbejdsgiveren yder et tilskud af rimeligt omfang til personaleforeninger - herundertil kunstforeninger på arbejdspladsen.Den seneste debat i medierne samt de mange henvendelser, jeg har fået, viser, at der her-sker en vis usikkerhed om reglerne. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om meget snartat udsende en vejledning i form af et såkaldt styresignal om reglerne. Jeg håber hermed, atman rundt omkring på arbejdspladserne kan finde nogle fornuftige ordninger til gavn forbåde medarbejderne og kunsten.

Spørgsmål:

Svar: