Folketingets Kulturudvalg har den 11. januar 2011, efter ønske fra Flemming MøllerMortensen (S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 53 (Alm. del), som jeg hermed skalbesvare.

Spørgsmål:

”Ministeren bedes oplyse forholdet mellem statens udgifter til udarbejdelsen af Bredde-idrætsudvalgets rapport (inklusiv trykning, udvalgsarbejde, analyser m.v.) og regerin-gens opfølgning på Breddeidrætsudvalgets rapport i maj 2009, hvor den daværende kul-turminister bevilgede 12 mio. kr. til breddeidrætskommuner?”

Svar:

Det offentlige anvender årligt mere end 4 mia. kr. på idræt. Størstedelen af dette beløbgår til breddeidræt. Det er en fornuftig prioritering. Samtidig er det vigtigt, at alle ak-tører på idrætsområdet – ministerier, kommuner, idrætsorganisationer m.fl. – hele ti-den overvejer, hvordan vi kan skabe et endnu stærkere fundament for breddeidrætten iDanmark, og hvordan indsatsen skal prioriteres. Derfor var udgangspunktet for Bred-deidrætsudvalget da også, at udvalgets forslag kunne ”finansieres inden for de nuvæ-rende rammer på området”.Som det fremgår af kommissoriet for udvalget er der over de seneste år ”sket store æn-dringer i befolkningens motions- og idrætsdeltagelse.” Motions og idræt kædes ”tættereog tættere sammen med en række andre forhold, f.eks. sundhed, forebyggelse og inte-gration”. Udvalget fik til opgave at ”analysere udviklingen og perspektiverne i den dan-ske befolknings idræts- og motionsdeltagelse og komme med konkrete forslag, der kanfremme både kvinder og mænds idræts- og motionsdeltagelse”. ”Udvalget skulle belyseog stille konkrete forslag” inden for en række konkret definerede områder. Endviderevar det en særlig opgave for udvalget at ”belyse, hvordan man får flere børn til at dyrkeidræt.”Resultaterne af udvalgets arbejde skulle således danne grundlag for, at alle aktører in-den for idrættens verden – kommunerne, diverse ministerier, idrættens organisationer

mv. fik et bedre fundament for udvikling og gennemførelse af breddeidrætsinitiativer –på kort og på lang sigt.Resultatet af Breddeidrætsudvalgets arbejde er en meget grundig rapport, som kort-lægger breddeidrætten i Danmark, herunder styrker og udfordringer. Rapporten inde-holder desuden 42 konkrete forslag til, hvordan man kan styrke idrætsdeltagelsen iDanmark. De 42 forslag retter sig til de enkelte aktører inden for idrættens område.Rapporten er afgivet af et enigt Breddeidrætsudvalg.Selvom udgangspunktet for Breddeidrætsudvalget var en rapport med forslag, somkunne finansieres inden for de eksisterende økonomiske rammer, afsatte regeringen ogDansk Folkeparti i alt ekstra 12 mio. kr. til udmøntning af initiativer fra Bredde-idrætsudvalget i 2009-2011. De 12 mio. kr. er øremærket en række konkrete initiativer,herunder et projekt om breddeidrætskommuner. Projektet om breddeidrætskommunerer foretaget i et samarbejde med Nordea-fonden, som finansierer halvdelen af projektet.Der er afsat i alt 20 mio. kr. til projektet.Som det fremgår af mit svar af dd. på Kulturudvalgets spørgsmål 52 (Alm. del) har sta-tens udgifter til Breddeidrætsudvalget forbundet med udarbejdelsen af rapporten, her-under til bl.a. udgifter forbundet med sekretariatsbistand, honorar til udvalgsforman-den, selve udvalgsarbejdet (herunder forplejning) samt opsætning og trykning af rap-porten, beløbet sig til i alt ca. 1,17 mio. kr.Set i lyset af det ganske store beløb, som stat og kommuner samlet anvender på bredde-idræt årligt, samt det fundament rapporten giver alle idrættens aktører for en forbedretindsats på kort og på lang sigt, finder jeg, at de udgifter, der har været forbundet medBreddeidrætsudvalget, har været begrænsede.